Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Hvor står vi

Her kan du læse om, hvor Ikast-Brande Kommune står i udviklingen i 2017

Kommuneplan 2017 er ikke en fuld revision af kommuneplanen 2013, men i stedet er det en revision af de temaer, som er relevante for vores udvikling. 

Forskellige lovændringer samt nye statslige planer og aftaler nødvendiggør en revision af kommuneplanens retningslinjer og arealudpegninger for flere emner, der vedrører byer, landsbyer og det åbne land. Der er krav om et nyt kommuneplanemne: Grønt Danmarkskort.

Den samlede revision skal sikre, at kommuneplanen bliver opdateret og harmoniseret, hvor det er nødvendigt. Desuden skal revisionen sikre, at retningslinjer og rammebestemmelserne i kommuneplanen kommer til at stemme overens med de politiske ønsker samt de faktiske forhold og lovændringer.

Byudviklingen

Siden vi vedtog kommuneplanen i 2013, har vi vedtaget en række kommuneplantillæg for arealer i de seks største byer. Vi har generelt ikke udlagt nye arealer til byudvikling i planerne. Planerne er primært lavet for at opnå en mere hensigtsmæssig byudvikling ved at ændre på kommuneplanens gældende rammebestemmelser for de eksisterende byområder. Der er hovedsageligt lavet planer for boligområder og erhvervsområder i Ikast og Brande.

Kommuneplantillæggene er som regel fulgt op af en lokalplan, der har fastlagt den mere detaljerede planlægning.

Arealudlæg
På grund af den økonomiske krises påvirkninger, har vi siden begyndelsen af 2009 mærket et markant fald i boligbyggeriet i kommunen, men ikke så meget i erhvervsbyggeriet. Nu kan vi dog se, at det vender. Der er igen efterspørgsel efter kommunale boligudstykninger, og der bliver solgt flere grunde. Fra 2013 til 2017 er der sket en stigning i antallet af solgte kommunale boliggrunde. Det er desuden værd at bemærke, at de grunde, der sælges i dag, bliver bebygget.

Selv om udviklingen går den rigtige vej nu, har vi stadig så mange uudnyttede arealer til byudvikling, at vi ikke får det store behov for at udlægge nye arealer i forbindelse med revisionen af kommuneplanen i 2017.

Da der stadig er en god rummelighed i de udlagte arealer til byudvikling, vurderer vi, at de arealer, som vi har udlagt til forskellige byformål i Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2029, i flere byer og landsbyer er mere end dækkende for den nye kommuneplanperiode frem til 2029. På grund af finanskrisen er vi kun lige begyndt på den videre planlægning af områderne.

Salg af bolig- og erhvervsjord
I perioden 2013-2016 solgte vi 59 kommunale boliggrunde og ca. 1,7 ha jord til tæt lav boligbyggeri. Se fordelingen på byer herunder:

Ikast

34 grunde

Brande

9 grunde

Bording

3 grunde

Engesvang

3 grunde

+ 6995 m2 tæt lav

Nørre Snede

1 grunde

+ 9720 m2 tæt lav

Ejstrupholm

7 grunde

Gludsted (landsby)

2 grunde

I perioden 2013-2016 solgte vi ca. 3,6 ha jord til erhvervsbyggeri. Se fordelingen på byer herunder:

Ikast

2,2 ha

Brande

0

Bording

0,4 ha

Engesvang

0,6 ha

Nørre Snede

0

Ejstrupholm

0

Hestlund
(område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav)

0

Uhre (landsby)

0,4 ha

 

Udviklingen i Ikast
I Ikast har der de sidste år været fokus på fortætning af midtbyen. Projektudviklere har haft en øget interesse i at omdanne tidligere erhvervsbygninger og nedslidte ejendomme til boliger. Blandt andet kan nævnes området ved Møllegade ved den tidligere dagligvarebutik. Der er flere lignende projekter under udvikling.

De sidste par år har vi også sat gang i to større udviklingsprojekter i Ikast, der skal være med til at styrke byens kvaliteter. I midtbyen er der fokus på området omkring stationen med helhedsplanen "Perron 7430". I den vestlige del af byen er der fokus på visionsprojektet "Vision Vestergade".

Udviklingen i Bording
I den nordlige del af Bording har vi i 2014 taget hul på strukturplanen nord for Bording Å. Vi har påbegyndt boligudstykningen af et nyt boligområde "Kornblomsten" med i alt 15 boliggrunde til åben lav boliger. Boligerne ligger placeret tæt på Bording centrum, men med nærhed til den omkringliggende natur og arealerne langs med Bording Å.

BORDING UNITE[d] 2011 - 2016:
Sammen med Realdania, Ikast-Brande Kommune og tre udefrakommende ekspertteams arbejdede Bording visionsgruppe i 2012 intensivt med at formulere en ny byprofil med fokus på fællesskab, bosætning og et aktivt fritidsliv. Resultatet blev visionen om den familievenlige pendlerby og idekataloget BORDING UNITE[d]. Den grundige visionsproces genoplivede og styrkede byens umiskendelige ressource som frivilligheds- og fællesskabsby.

Idékatalog dannede grundlag for arkitektkonkurrencen: Nyt Centrum til Bording. Et centralt greb i projektet er den landskabelige invasion, med symbolske 2.335 nye træer i Bording, ligeså mange som antallet af indbyggere. Projektet skaber nye oplevelsesrige og trygge rammer og der skabes en koncentration af liv og fællesskab i centrum, som vil fremme det spontane og styrke det stadsbundne byfællesskab.

Omstillingen er blevet til ved at koncentrere og intensivere nye grønne byrum med nye attraktive forbindelser mellem centrum og de aktive områder i byens periferi. Intentionen er, at dagligdagens gøremål skal trække mange flere mennesker ind gennem midtbyen som til gengæld vil inviterer til ophold og uformelle møder.

Projektet blev indviet 3. oktober 2016.

Sammen med Realdania udvikler vi nu en pulje til "Mere Liv og Nye Traditioner" i de nye byrum. 

Byfornyelse med hjertet - i Nørre Snede
I foråret 2009 igangsatte vi et samarbejde med 48 lokale borgere om områdefornyelse i Nørre Snede. Den forhenværende centerby, som siden kommune sammenlægningen havde beskrevet sig selv som bindestregen i Ikast-Brande Kommune, ville finde sin nye identitet. Det fælles arbejde handlede grundlæggende om samarbejde, tillid, konsensus og handlekraft. De fælles fokuspunkter var de mest oplagte områder i byen:

  • De nedslidte og identitetsløse grønne områder. I dag er de fine områder med høj rekreativ værdi
  • Den triste rutebilstation. I dag er den nedlagt og flyttet fra udkanten af byen til midtbyen
  • Den forladte og hærgede SPAR-bygning. I dag er den nedrevet og området er omdannet til rutebilstation
  • Byens trafikerede og opsplittende vejkryds i bymidten. I dag er krydset omdannet til shared space og torv med mulighed for leg og ophold.

Der var indvielse af byfornyelsen og Torvet 23. juni 2012.

Ikast-Brande Kommune vandt i 2011 KL's pris for bedste borgerdialog og Nørre Snede er i dag en by med større konsensus og en fokuseret handlekraft til glæde for det stedsbundne byfællesskab.

Som en synergieffekt bliver der nu arbejdet på en ny folkeskole og nyt bibliotek. Samtidig bliver der investeret i nye boliger i midtbyen - i et tidligere, mindre erhvervsområde.

Erhvervsudviklingen i kommunen
Erhvervslivet i Ikast-Brande Kommune har klaret sig godt gennem de senere års økonomiske krise. Antallet af arbejdspladser i kommunen er oppe på det samme niveau, som før finanskrisen. Ser man på antallet af arbejdspladser pr. 1.000 indbyggere, så ligger tallet for Ikast-Brande Kommune langt over landsgennemsnittet og er kun overgået af Aarhus Kommune i Region Midtjylland.

Livsnerven i kommunens erhvervsstruktur er de private virksomheder, der har formået at vækste i en tid, hvor der er oplevet nedgang i det øvrige Danmark. Herunder er virksomheder inden for erhvervsområderne energi/miljø, møbler/beklædning og fødevarer. Særligt virksomheder inden for vindmøllebranchen står for en stor beskæftigelsesandel med ca. 6.000 ansatte.

Siden 2010 har Dansk Industri (DI) gennemført en undersøgelse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Ikast-Brande Kommune er i denne undersøgelse hvert år placeret som nr. 1 - med undtagelse af 2012, hvor kommunen kom ind på en 2. plads. En stor del af undersøgelsen baserer sig på besvarelser fra kommunens virksomheder, hvilket vidner om en tæt og god dialog mellem kommunen og de pågældende virksomheder.

 

Detailhandel

På detailhandelsområdet er der ikke sket de store forandringer, siden vi vedtog kommuneplanen i 2013. Også her har vi mærket den økonomiske afmatning.

Vi har således ikke brugt af den ramme, som vi fastsatte i kommuneplan 2013-2029 til nye dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker i de to største byer, Ikast og Brande. Vi udlægger derfor ikke nye arealer til detailhandel i Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029.

Miljøministeren vedtog i maj 2013 et landsplandirektiv, som gjorde det muligt for os at udlægge et større areal til udvalgsvarebutikker i forbindelse med Bestsellers virksomhed i Brande. Arealet, som ligger ved Kaaremagervej, er ikke udnyttet til formålet endnu.

 

Landsbyerne

I planlægningssammenhænge definerer vi landsbyer som en bebyggelse på mellem 200 og 1.000 indbyggere (Danmarks Statistiks definition).

Der er derfor syv landsbyer i Ikast-Brande Kommune: Klovborg, Isenvad, Blåhøj (inkl. Gl. Blåhøj), Hampen, Gludsted, Uhre, Pårup. Bemærk, at Blåhøj i denne sammenhæng udgøres af både Blåhøj og Gl. Blåhøj, og at Tulstrup i planmæssig sammenhæng udgør den nordligste del af Ikast, da det er her Ikast skal udvikle sig boligmæssigt.

Boligudvikling
Der har ikke været den store udvikling i boligmarkedet i landsbyerne. Siden finanskrisen har vi solgt enkelte kommunale boliggrunde i landsbyerne Isenvad, Gludsted og Blåhøj.

Erhvervsudvikling
Arbejdspladserne i landområderne er primært inden for landbrug, transportfirmaer, håndværksfirmaer, firmaer der servicerer jordbrugserhvervene (primært landbruget), små industrivirksomheder og små servicevirksomheder (f.eks. frisører).

Jordbrugserhvervene fortsætter en strukturudvikling, som ikke bidrager til flere arbejdspladser i landområderne. Ændringen i planloven i 2012 har dog betydet, at der er blevet bedre mulighed for at udvide mindre erhverv i tidligere landbrugsbygninger.

Pårup skiller sig ud fra de andre landsbyer, da den er udpeget som landsby med erhvervscenterfunktion. Hovedtanken er, at Pårup skal være erhvervsknudepunkt for store virksomheder med stort transport- og arealbehov. Pårup ligger optimalt i tilknytning til trafikknudepunktet med den øst-vestgående motorvej mellem Herning og Aarhus og den nord-sydgående landevej A13 mellem Viborg og Vejle. I 2016 blev byggeriet af virksomheden Mascot påbegyndt. Det er den første, større virksomhed, der etablerer sig i det udlagte erhvervsområde.

Detailhandel
Når befolkningen i landsbyerne ofte er pendlere, ændres også indkøbsmønstrene. Der købes ind i de større byer, hvilket sætter butikkerne i landsbyerne under pres. Der er dog stadig købmænd i Klovborg og Gludsted.

Offentlig service
God offentlig og privat service skaber rammerne for en velfungerende hverdag for alle i landdistrikterne. Adgang til daginstitutioner, skoler, biblioteker og kollektiv trafik gør dagligdagen lettere og styrker trivslen for den enkelte.

Udviklingen i samfundet har gjort, at man ikke har kunne opretholde det samme serviceniveau i landsbyerne som tidligere, og visse funktioner skal man til de nærliggende byer for at få. Internt i kommunen er der gratis kollektiv bustrafik, der sikrer, at borgere kan komme frem.

Tilskudsmulighedr
Vi har altid haft fokus på at understøtte udviklingen i kommunens landsbyer og landdistrikter. Sammen med de lokale indbyggere har vi bl.a. lavet udviklingsplaner for alle landsbyerne og for mange af de mindre bebyggelser. Vi har desuden afsat forskellige puljer til udvikling, der er nedsat et landdistriktsråd og der er udarbejdet retningslinjer for kommunens opkøb af faldefærdige ejendomme.

Vi uddeler hvert år et grundtilskud til landsbyerne. Formålet er at skabe positiv udvikling i landsbyerne til gavn for hele lokalsamfundet. Tilskuddet kan de bruge til f.eks. legepladser eller til maling af det lokale forsamlingshus. 

I september 2011 vedtog vi en Landdistriktspolitik for Ikast-Brande kommune. Med landdistriktspolitikken ønsker vi at sætte yderligere fokus på udviklingen i landdistrikterne. Politikken har taget udgangspunkt i bl.a. landsbyernes udviklingsplaner, udviklingsstrategien for LAG Ikast-Brande og Landdistriktsrådets vedtægter og ønsker. Der er ved at blive udarbejdet en ny landdistriktspolitik, som vi forventer endeligt vedtaget i 2017.

 

Vindmølleplanlægning

Vi vil arbejde videre med de uudnyttede muligheder i den kommende kommuneplanperiode.

Siden vedtagelsen af Kommuneplan 2013-2025 er der vedtaget kommuneplantillæg og lokalplan for et vindmølleområde ved Drantum syd for Brande.

Et forslag til kommuneplantillæg for et vindmølleområde ved Københavnerhede nordvest for Isenvad og for et vindmølleområde Langs Midtjyske Motorvej har været i offentlig høring, men planerne er ikke vedtaget endeligt endnu.

Der er desuden igangsat lokalplanlægning for et yderligere vindmølleprojekt ved Ulkær Mose øst for Ikast. Debatfasen er overstået.

Sideløbende med den nævnte vindmølleplanlægning undersøger vi mulighederne for at planlægge for vindmøller i kommunens plantager. På den måde kan vi måske imødekomme borgernes ønsker om en større afstand mellem vindmøller og boliger.

 

Natur og landskab

Landskabet præges i øst af store bakker og dybe ådale og i vest af et fladere terræn. Ikast-Brande Kommune rummer ved nærmere eftersyn et utal af landskabsformer: Bakkeøer, smeltevandssletter, ådale med terrasser, morænelandskab, tunneldale med åse, flyvesandsklitter og dødissøer. Alle steder er levende hegn og plantager et fast indslag i landskabet. Det ca. 3.000 ha store område Harrild Hede og Nørlund Plantage har særlig værdi på grund af områdets størrelse og status som Natura 2000-område.

Vandløb som Skjern Å og Karup Å er særligt værdifulde på grund af deres kvalitet som fiskevand. Endvidere er der hedesletterne omkring Holtum Å, det fredede landskab omkring Hærvejen og Rørbæk Sø, Kulsø og Gudenåen samt Skjern Åens kilder. Særligt værdifuld er også naturgenopretningsprojektet Bølling Sø og EU-Habitatområdet ved Karstoft Å og Harpes Bæk.

Landskabet er gennem årene generelt blevet stadig mere tilplantet med træer, både som læhegn og plantager. Mange enge gror til, fordi de ikke bliver afgræsset længere. De store heder i Ikast-Brande Kommune er derfor noget helt unikt med deres store træløse flader. Her kan man endnu få fornemmelsen af tidligere tiders landskaber.

I kommuneplan 2017 reviderer vi kun få emner, som vedrører det åbne land. Og som et helt nyt emne udpeger vi arealer til Grønt Danmarkskort. Det emne hænger tæt sammen med andre emner i kommuneplanen:

  • Naturområder
  • Spredningsveje for dyr og planter
  • Lavbundsarealer og vådområder

 

Se mere om vurdering af udviklingen i kommunen på disse sider:

 

Tilbage til toppen af siden

 

Lilian Ebbesen, E-mail: liebb@ikast-brande.dk , 9960 3305

Marie Lyster Nielsen, E-mail: malni@ikast-brande.dk , 9960 3302