Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Miljøvurdering af kommuneplanen

På denne side kan du læse om, hvilke indvirkninger Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 har på miljøet. Miljøvurderingen er delt op i 4 dele, som er repræsenteret i hver sit faneblad.

 

Baggrund og formål

Ifølge planloven skal Ikast-Brande Kommune opretholde og vedligeholde en kommuneplan. For en periode på 12 år fastlægger kommuneplanen de overordnede mål og retningslinjer for kommunens udvikling, i byerne såvel som i det åbne land. Kommuneplanen skal revideres hvert fjerde år.

Når der bliver lavet et forslag til en ny kommuneplan, skal man vurdere, om planen vil påvirke miljøet væsentligt. Derfor er der her lavet en miljørapport, som sammenfatter den miljøvurdering, der er lavet af Forslag til Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029.

Ikast-Brande Byråd har allerede i Planstrategi 2015 meldt ud, at det kun er nogle af kommuneplanens emner, der bliver revideret, mens andre bliver genvedtaget.

Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 har primært fokus på byudviklingen og landsbyudviklingen, men der er også andre emner, som er revideret. Og så er der et enkelt helt nyt emne, som er kommet med på grund af krav i planloven: Grønt Danmarkskort.

 

På denne fane kan du læse mere om:

 

Sammenfattende redegørelse

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer §9 skal man udarbejde en sammenfattende redegørelse vedrørende miljøvurderingen. De bemærkninger, der indkommer i offentlighedsfasen, skal man gøre rede for i den sammenfattende redegørelse.

Man skal dels gøre rede for, hvorledes miljøhensyn er integreret i den endeligt vedtagne kommuneplan, dels hvordan de indkomne indsigelser eller bemærkninger til planforslaget og miljørapporten er taget i betragtning i den endelige plan.

Den sammenfattende redegørelse er vedtaget i forbindelse med, at den endelige kommuneplan bliver vedtaget af byrådet den 11. september 2017, og redegørelsen er offentligt bekendtgjort sammen med den endeligt vedtagne kommuneplan 2017-2029 den 27. september 2017.

Du kan læse den sammenfattende redegørelse her

 

Miljøvurdering af senere tillæg til Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029

Udviklingen i kommunen er ikke statisk, derfor vil der i den 12-årige planperiode selvfølgelig ske ændringer i arealudlæggene, som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med kommuneplanen. I de tilfælde vil byrådet udarbejde og vedtage tillæg til kommuneplanen, som ændrer de gældende forhold. Der vil altid blive lavet en screening af de enkelte forslag til nye kommuneplantillæg for at vurdere, om ændringerne vil påvirke omgivelserne væsentligt.

Du kan fremover se, hvilke kommuneplantillæg byrådet vedtager ved at gå ind på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside www.ikast-brande.dk. 

Tryk her for at åbne siden om kommuneplantillæg

 

Hvilke emner er revideret siden Kommuneplan 2013-2025

De emner, der er revideret, i forhold til Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 er:

 

Revisionen af kommuneplanen er omfattet af § 3, stk. 1 nr. 1 i "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" (LBK nr 448 af 10/05/2017).

Ifølge loven skal Kommunen udarbejde en miljøvurdering af kommuneplanforslaget, fordi planforslaget delvist fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 2 i loven og som antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

Under udarbejdelse af planforslaget skal man løbende vurdere de miljømæssige konsekvenser af planlægningen. I miljørapporten beskriver man de væsentligste miljømæssige konsekvenser, hvis planen bliver gennemført. Rapporten skal også pege på mulighederne for at afværge konsekvenserne.

Ifølge miljøvurderingsloven skal Kommunen kun miljøvurdere de ændringer, der er foretaget i forhold til Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025. Og miljøvurderingen skal ske på grundlag af den viden, der foreligger.

Man skal offentliggøre miljørapporten som dokumentation for miljøvurderingsarbejdet. Rapporten udgør et baggrundsmateriale, som ledsager det planforslag, der bliver fremlagt til offentlig debat og politisk behandling.

Med mindre lovgivningsbestemte miljøkrav bliver overskredet, tvinger de konstaterede miljøpåvirkninger ikke i sig selv byrådet til at undlade at vedtage planen.

Ved den endelige vedtagelse af kommuneplanen, udarbejder man en sammenfattende redegørelse på baggrund af miljørapporten og eventuelle høringssvar.

Den planlægning, der finder sted i kommuneplanen, er en overordnet planlægning, derfor er miljøvurderingen af planforslaget også holdt på samme strategiske og overordnede niveau.

Fokus er lagt på de ændringer i kommuneplanforslaget, som medfører de væsentligste påvirkninger af miljøet. Det vil f.eks. sige på de potentielle konflikter mellem beskyttelse og benyttelse samt mellem forskellige arealanvendelser.

 

Scopingen

På baggrund af den scoping der er lavet af kommuneplanforslaget, har Ikast-Brande Kommune vurderet, at de fleste ændringer og nye arealudlæg ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af miljøet. Derfor er miljøvurderingen afgrænset til kun at omfatte nedenstående emner. Hvert emne bliver vurderet ud fra forskellige parametre:

1. Byvækstarealer og Arealer til forskellige byformål - nye og ændrede arealudlæg. De miljøpåvirkninger/-parametre, der bliver behandlet, er afgrænset til:

  • menneskers sundhed 
  • støj
  • luft 
  • trafikale forhold 
  • grundvand 
  • klimatiske faktorer (oversvømmelsesrisiko) 
  • kulturarv 
  • det indbyrdes forhold mellem flere faktorer


2. Skovrejsningsarealer
De miljøpåvirkninger/-parametre, der bliver behandlet, er afgrænset til:

  • biologisk mangfoldighed
  • befolkningens levevilkår
  • fauna og flora - påvirkning af biotoper
  • vand
  • klimatiske faktorer
  • landskab
  • kulturarv
  • det indbyrdes forhold mellem flere faktorer


3. Grønt Danmarkskort - udpegning af eksisterende og potentielle naturområder, som skal indgå i kortet. De miljøpåvirkninger/-parametre, der bliver behandlet, er afgrænset til:

  • biologisk mangfoldighed
  • befolkningens levevilkår
  • fauna og flora - påvirkning af biotoper
  • vand
  • luft
  • støj
  • trafikale forhold
  • landskab
  • det indbyrdes forhold mellem flere faktorer


Miljøvurderingen af kommuneplanforslagets væsentlige miljøpåvirkninger er afgrænset til vurderinger på et overordnet niveau, fordi kommuneplanen kun udstikker overordnede rammer og retningslinjer for eventuelle, konkrete anlægsprojekter. Kommuneplanen vil blive fulgt op af lokalplaner, miljøgodkendelser mm for konkrete projekter, hvor der vil blive miljøvurderet og påpeget afværgeforanstaltninger på et mere konkret niveau.

Inden omfanget og detaljeringsgraden af miljøvurderingen blev fastlagt endeligt, blev berørte myndigheder hørt i henhold til miljøvurderingsloven, for at finde frem til, om Kommunen skulle inddrage særlige forhold i miljøvurderingen. Der er ikke modtaget høringssvar.

Miljørapporten er udarbejdet på baggrund af Ikast-Brande Kommunes egne oplysninger og den aktuelle lovgivning.

 

Rammer for lokalplanlægningen

Der er ikke lavet en miljøvurdering af de ændringer, der er foretaget i kommuneplanens eksisterende rammer for lokalplanlægningen. Der er kun tale om få og uvæsentlige ændringer i de eksisterende rammebestemmelser og mindre ændringer i nogle få eksisterende rammeområders afgrænsning.

Der er udlagt nye arealer til byvækst i nogle af byerne og landsbyerne. Miljøvurderingen af de nye arealudlæg er behandlet i afsnittet om scopingen.

Man skal som regel udarbejde en lokalplan for at kunne realisere konkrete projekter i de nye byvækstarealer eller i de rammeområder, der har fået ændret rammebestemmelserne. I forbindelse med den efterfølgende screening af de mere konkrete lokalplaner, vil vi vurdere, om projektet skal miljøvurderes. I få tilfælde kan de konkrete lokalplaner måske resultere i egentlige miljøvurderinger.

Ikast-Brande Kommune vurderer, at ændringerne i rammebestemmelserne generelt er så små, at de kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer. Derfor skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis ændringerne vil få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen vil da foregå på et mere detaljeret niveau.

 

Tryk her for at se siden om kommuneplanrammer

 

Offentliggørelse af miljøvurdering

Miljørapporten var i offentlig høring samtidig med Forslag til Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 i perioden fra den 24. maj 2017 til den 19. juli 2017. Hvis du havde bemærkninger til miljørapporten, skulle Ikast-Brande Kommune have modtaget dem senest den 19. juli 2017. Bemærkninger skulle være skriftlige.

 

Tryk her for at komme tilbage til toppen af siden

Tryk her for at komme tilbage til forsiden

 

Ikke teknisk resumé af den samlede miljøvurdering

I Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 har byrådet primært fokus på de kommuneplanemner, som handler om udviklingen i kommunens byer og landsbyer. Det er de emner, der har relation til byerne og landsbyerne, som har undergået de største ændringer - set i forhold til Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025. I den nye kommuneplan er der nye mål og arealudlæg og tilhørende kommuneplanrammer med bestemmelser for de nye arealudlæg.

Byrådet har også udarbejdet retningslinjer og mål for et helt nyt kommuneplanemne, "Grønt Danmarkskort". Emnet er kommet ind i planloven siden sidste kommuneplanrevision og bygger videre på to eksisterende kommuneplanener: "Naturområder" og "Spredningsveje for dyr og planter". For at kunne udarbejde et Grønt Danmarkskort har det derfor været nødvendigt at foretage ændringer i retningslinjer, arealudpegninger og mål for de relaterede kommuneplanemner: Naturområder og Spredningsveje for dyr og planter.

Også i forbindelse med emnet skovrejsning er der sket ændringer i arealudpegninger.


Metode og afgrænsning af opgaven

Ifølge miljøvurderingsloven skal Kommunen miljøvurdere de ændringer, der er foretaget i Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029.

Omfanget af miljøvurderingen og detaljeringsgraden svarer til det strategiske, overordnede niveau, som kommuneplanen befinder sig på. Der er derfor vurderet på planforslagets mål og retningslinjer samt arealudpegninger, men ikke på kommuneplanens rammer, som indeholder bestemmelser for den efterfølgende lokalplanlægning. I forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning skal Kommunen vurdere, om de mere konkrete planer skal gennemgå en yderligere og mere dybtgående miljøvurdering.

De væsentligste ændringer i forhold til den tidligere kommuneplan er først og fremmest de nye arealudlæg og retningslinjer for Grønt Danmarkskort og de relaterede naturemner i det åbne land.

Miljøvurderingen er gennemført i flere faser og på baggrund af dialog med borgere samt politiske drøftelser. Mange anbefalinger og aspekter fra Miljøvurderingen er kommet frem løbende og flere er allerede indarbejdet i forslaget til kommuneplanen.

Der er lavet miljøvurdering af de emner i planforslaget, hvor det kræver en særlig vurdering at finde ud af, om de foretagne ændringer eventuelt kan medføre væsentlige påvirkninger af miljøet. Der er tale omfølgende emner:

  • Arealer til forskellige byformål
  • Skovrejsning
  • Grønt Danmarkskort, herunder
    • Naturområder
    • Spredningsveje for dyr og planter.

På grund af emnernes forskellige fysiske forhold er der inddraget forskellige miljøparametre i miljøvurderingen af det enkelte emne.

 

Indledende høring

Ikast-Brande Kommune har ønsket at genemføre miljøvurderingen på det bedst mulige grundlag. Derfor har Kommunen haft en indledende høring for at få alle relevante oplysninger frem tidligst muligt fra bl.a. Forskellige offentlige styrelser og nabokommunerne.

I forbindelse med kommuneplanforslagets offentlige høringsperiode kan der dog evt. komme bemærkninger fra andre relevante myndigheder. Bemærkninger herfra vil blive behandlet i forbindelse med den efterfølgende politiske vedtagelse af kommuneplanen og i forbindelse med "den sammenfattende redegørelse", som Kommunen ifølge Miljøvurderingslovens skal udarbejde, når kommuneplanen bliver endeligt vedtaget.

 

Udvikling hvis ingen ny kommuneplan - 0-alternativet

0-alternativet er den nuværende miljøstatus og den udvikling, der sandsynligvis vil finde sted, hvis kommuneplanen ikke bliver gennemført, som vist i planforslaget. 0-alternativet til Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 vil derfor være en fuld genvedtagelse af Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025. Og dermed en videreførelse af kommuneplanlægningen, som den så ud i Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 - med de indarbejdede vedtagede kommuneplan. Det vil sige en realisering af de eksisterende planer justeret i forhold til den generelle samfundsudvikling.

0-alternativet er dog ikke et realistisk alternativ til den udviklings- og vækstmulighed, der ligger i forslaget til Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029. Dels fordi planloven ikke giver mulighed for at genvedtage hele kommuneplanen uden ændringer, blot med en forlængelse af gyldighedsperioden. Dels fordi man ikke kan have en kommuneplan, der ikke giver mulighed for ændringer, eftersom en udvikling i en hel kommune ikke er statisk. Det vil heller ikke være bæredygtigt med et 0-alternativ, da det vil kunne medføre stagnation med deraf følgende sociale, økonomiske og på sigt også miljømæssige problemer.

Under udarbejdelsen af forslaget til kommuneplanen har der været andre arealudpegninger og andre retningslinjer i spil. De er dog sorteret fra undervejs, fordi miljøscreeninger viste, at arealudlæggene ville konflikte med andre interesser.

 

Planens mål, indhold og forbindelse til andre planer

Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 er en ren fysisk arealanvendelsesplan, som er nødvendig for at kunne få et samlet administrationsgrundlag for udviklingen i byer og det åbne land.

Kommuneplanen er underlagt anden planlægning. Kommuneplanen skal bl.a. være i overensstemmelse med den overordnede, nationale landsplanlægning.

Kommunen skal sikre, at kommuneplanen varetager statens interesser i forhold til rent drikkevand/grundvand. Kommuneplanlægningen skal være i overensstemmelse med statens udmeldinger herom i:

  • "Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse."
  • "Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse."
  • Statens Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 befinder sig på et strategisk, overordnet niveau. Selv om planen inddrager nye arealer til byvækst, vil det være i forbindelse med lokalplanlægningen, at man skal sikre, at konkrete projekter er i overensstemmelse med statens interesser i forhold til rent drikkevand/grundvand. I det åbne land skal miljøgodkendelser og landzonetilladelser mm sikre statens interesser.  

Udviklingen i Ikast-Brande Kommunes nabokommuner har ligeledes betydning for, hvordan arealudlæggene i kommuneplanen bliver anvendt. Ifølge planloven skal nabokommuner koordinere deres overordnede planlægning for at sikre regionale sammenhænge. Det er sket i forbindelse med udarbejdelse af retningslinjer og arealudpegninger til Grønt Danmarkskort.

Ikast-Brande Kommune vil som udgangspunkt videreføre det hidtidige planlægnings- og arealadministrationsgrundlag fra Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029, især i forhold til planlægningen for det åbne land. Men der er foretaget ændringer i retningslinjer og arealudpegninger til forskellige byformål og til landsbyer. Derudover er nogle af rammerne for lokalplanlægningen revideret, fordi bestemmelserne er mangelfulde og ikke matcher de fremtidige ønsker for de enkelte rammeområder. Enkelte rammeområder har helt eller delvist fået nye anvendelsesbestemmelser.

Den nye kommuneplan er også baseret på visioner og politiske mål fra Planstrategi 2015, som Byrådet vedtog endeligt den 14. december 2015.

 

Hovedproblemer og kort konklusion

Overordnet set er det vurderet, at forslaget til den nye kommuneplan ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af miljøet. Der er f.eks. ingen forventet negativ påvirkning af internationalt beskyttede naturområder eller dyre-/plantearter. De nye arealudlæg og retningslinjer er blevet udformet med størst mulig hensyntagen til det omgivende miljø.

Planforslaget vil betyde, at kommunen vil få de nødvendige vækstmuligheder med mindst mulig påvirkning af miljøet.

Miljøvurderingsprocessen har medført et mere bæredygtigt kommuneplanforslag, idet placering, afgrænsning og anvendelse af visse arealudlæg er blevet ændret undervejs i planlægningen, så der bliver en mindre miljøpåvirkning. Nogle påtænkte arealudlæg er f.eks. reduceret eller taget helt ud af planforslaget inden det blev offentliggjort, fordi arealudlæggene er vurderet til at have for store negative miljøeffekter.

Kommuneplanforslaget vurderes i høj grad at understøtte de visioner og mål for en bæredygtig udvikling af kommunen, som er beskrevet i kommuneplanstrategien.

Arealændringer i det åbne land
Der er generelt ikke foretaget væsentlige ændringer i det åbne land i I Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029. De største ændringer er foretaget i forbindelse med revisionen af følgende emner:

  • Skovrejsning
  • Grønt Danmarkskort, herunder
    • Naturområder
    • Spredningsveje for dyr og planter.

Skovrejsning: I Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 har vi udpeget 25 ha til ny skovrejsning (skovrejsning ønsket) på baggrund af lodsejerønsker. Vi har samtidig udlagt 1001 ha nye arealer, hvor skovtilplantning er uønsket. Det er arealer, som delvist er naturbeskyttede og delvist har landskabelige kvaliteter, som vi gerne vil sikre.  

Samtidig har vi reduceret nogle af de i forvejen udlagte arealer med 28 ha, hvor skovrejsning er uønsket, fordi vi har vurderet, at det ikke vil forringe oplevelsen af landskabet at rejse skov på arealerne og fordi det måske kan være med til at styrke et områdernes biodiversitet.

Grønt Danmarkskort: De reviderede kommuneplanemner, som handler om Grønt Danmarkskort, Naturområder og Spredningsveje for dyr og planter er blevet behandlet løbende i forbindelse med temadrøftelser i Byrådet. Drøftelserne har medført få justeringer i de eksisterende retningslinjer, mål og arealudpegninger for Naturområder og Spredningsveje for dyr og planter.

Kommunens udpegninger af områder til Grønt Danmarkskort indebærer ikke i sig selv, at der bliver stillet nye krav til landbruget og erhvervslivet om naturbeskyttelse. Der bliver således lagt vægt på, at kommunens udpegninger heller ikke på sigt kan påføre lodsejernes begrænsninger i forhold til udnyttelse af mulighederne for landbrugsejendomme, f.eks. til udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse.

I sit arbejde for at bevare biologisk mangfoldighed lægger kommunen stor vægt på positivt samarbejde med borgerne, det være sig lodsejere eller ejere af græssende dyr, der kan give naturen en hjælpende hånd, eller andre borgere med viden om og interesse for naturen.

Der er i øjeblikket en ny bekendtgørelse og vejledning på vej, som vil få betydning for, hvordan kommuner skal udpege to af de fire naturtemaer, der samlet udgør Grønt Danmarkskort. Det drejer sig om temaerne: Potentielle spredningsveje for dyr og planter samt Potentielle naturområder.

Da bekendtgørelsen og vejledningen endnu ikke er klar, har Ikast-Brande Kommune valgt ikke at revidere de to temaer. I Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 består Grønt Danmarkskort derfor foreløbig af:

  • de reviderede naturområder med særlige beskyttelsesinteresser
  • de reviderede spredningsveje for dyr og planter,
  • de videreførte udpegninger til potentielle spredningsveje for dyr og planter (i Kommuneplan 2013-2025 benævnt "fremtidige spredningsveje")
  • de videreførte udpegninger til Potentielle naturområder (i Kommuneplan 2013-2025 benævnt "fremtidige naturområder").


I starten af den nye kommuneplanperiode vil Ikast-Brande Kommune revidere de to sidstnævnte udpegninger i et tillæg til Kommuneplan 2017-2029. Dermed vil der også ske en revision af Grønt Danmarkskort i nævnte tillæg.

De reviderede udpegninger vil erstatte de dele af Grønt Danmarkskort, der omfatter Potentielle naturområder samt potentielle spredningsveje for dyr og planter.

 

Arealer til forskellige byformål
Fordi vores byer blev ramt af den økonomiske krise, er der en stor uudnyttet rummelighed i Ikast-Brande kommuneplan 2013-2025, både i forhold til erhvervsarealer og boligarealer. Der er dog lysere tider på vej.

På den baggrund og på baggrund af de seneste års salg af erhvervsgrunde og boliggrunde er der i Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 kun udlagt få, nye byvækstarealer, som skal overgå til byzone. I alt er der inddraget ca. xx ha uplanlagt landzonejord til byformål. Der er nye arealudlæg i Ikast, Brande, Bording og Pårup. I Engesvang, Nørre Snede og Ejstrupholm vurderer Kommunen, at udviklingen kan ske indenfor de eksisterende kommuneplanrammer.

I Ikast, Brande, Bording, Engesvang, Nørre Snede, Ejstrupholm og Klovborg er der samtidig taget uudnyttede arealer ud af kommueplanen.

Byrådet vurderer, at der kun er behov for at udlægge i alt ca. 48,1 ha nye boligarealer og ca. 9,6 ha erhvervsarealer i Ikast-Brande kommuneplan 2017-2029. De boligområder og erhvervsområder, som er udlagt på baggrund af en ændret anvendelse af eksisterende arealer er talt med.

Ikast: I alt er der inddraget ca. 10,8 ha uplanlagt landzonejord til byformål (boligområder). Der er i alt taget ca. 23,5 ha uudnyttet boligareal og ca. 21,7 ha uudnyttet erhvervsareal helt ud af kommuneplanen i Ikast.

Brande: Der er ikke inddraget uplanlagt landzonejord til byformål i Brande. Der er blot tale om ændret anvendelse af nogle arealer. Der er i alt taget ca. 18,2 ha uudnyttet boligareal og ca. 28,2 ha uudnyttet erhvervsareal helt ud af kommuneplanen i Brande.

Bording: I alt er der inddraget ca. 4,6 ha uplanlagt landzonejord til byformål (boligområder). Der er i alt taget ca. 8,3 ha uudnyttet boligareal helt ud af kommuneplanen i Bording - ingen erhvervsarealer.

Engesvang: Der er ikke inddraget uplanlagt landzonejord til byformål i Engesvang. Der er blot tale om ændret anvendelse af nogle arealer. Der er i alt taget 2,8 ha uudnyttet boligareal helt ud af kommuneplanen - ingen erhvervsarealer.

Nørre Snede: Der er ikke inddraget uplanlagt landzonejord til byformål i Nørre Snede. Der er blot tale om ændret anvendelse af nogle arealer. Der er i alt taget 9 ha uudnyttet boligareal helt ud af kommuneplanen i Nørre Snede - ingen erhvervsarealer.

Ejstrupholm: Der er ikke inddraget uplanlagt landzonejord til byformål i Nørre Snede. Der er blot tale om ændret anvendelse af nogle arealer. Der er i alt taget 4,7 ha uudnyttet erhvervsareal helt ud af kommuneplanen i Ejstrupholm ingen boligarealer.


Vurdering af arealudlæg og arealudpegninger
Kommunen vurderer, at de udpegede/udlagte arealer planmæssigt er placeret og afgrænset hensigtsmæssigt.

I forhold til 0-alternativet vil en udvikling af kommunen, som angivet i kommuneplanforslaget, ikke øge det samlede energi- og ressourceforbrug væsentligt og ikke påvirke miljøet i en negativ retning - hverken på kort eller langt sigt.

Det eksisterende plangrundlag i Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 er ikke et realistisk alternativ til den udviklings- og vækstmulighed, der ligger i det nye kommuneplanforslag, fordi væksten i så fald blot ville finde sted i andre kommuner i regionen. Det ville kunne betyde stagnation med deraf følgende sociale, økonomiske og på sigt også miljømæssige problemer i kommunen.

Samtidig styrker kommuneplanforslaget Ikast-Brande Kommunes regionale position, som et attraktivt bosætningsområde - med store naturmæssige kvaliteter.

Kommuneplanforslaget vurderes i høj grad at understøtte de visioner og principper for en bæredygtig udvikling i kommunen, som det er beskrevet i kommuneplanstrategien.

Da det samlede arealudlæg til byvækst i Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 er reduceret i forhold til Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 er der mulighed for, at de uudnyttede arealer kan fortsætte med den hidtidige anvendelse, som typisk vil være jordbrugsformål, i længere tid end antaget. Der vil således være en formodet positiv miljøpåvirkning af omgivelserne sammenholdt med muligheden for udlæg til f.eks. erhvervsområde eller boligområde.

Detailhandelsstrukturen i kommunen
Detailhandelsstrukturen i Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 understøtter det besluttede bymønster og -roller, hvor Ikast er hovedbyen og Brande er centerbyen, mens byerne Nørre-Snede, Ejstrupholm, Bording og Engesvang er lokalcentre.

På baggrund af en ny detailhandelsanalyse fra 2017 vurderer Byrådet, at der i denne kommuneplan ikke er behov for en øget ramme til butiksarealer. Arealudlæggene i kommuneplanen tilgodeser i øjeblikket de overordnede mål i kommuneplanen, og fremmer et varieret butiksudbud i de seks største byer. Kommunen er i en tid, hvor det er meget svært at se frem i tiden, fordi man ikke ved, hvordan udviklingen vil gå.

Hvis de ydre påvirkninger bliver store, er der måske for meget arealudlæg i kommuneplanen allerede. Hvis påvirkningen bliver lille, er der måske behov for en større arealramme til butikker. Byrådet vurderer, det er bedst at se tiden an og så planlægge for yderligere butiksarealer, når der opstår et konkret behov.

Da udviklingen på detailhandelsområdet ændrer sig hele tiden, er det besluttet at revidere kommuneplanens afsnit om detailhandelsstruktur hvert fjerde år. På den måde vil kommuneplanen bedre kunne afspejle virkeligheden.

 

Tryk her for at komme tilbage til forsiden

 

Miljøforhold

I Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 har byrådet primært fokus på de kommuneplanemner, som handler om udviklingen i kommunens byer og landsbyer. Det er de emner, der har relation til byerne og landsbyerne, som har undergået de største ændringer - set i forhold til Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025. I den nye kommuneplan er der nye mål og arealudlæg og tilhørende kommuneplanrammer med bestemmelser for de nye arealudlæg.

Byrådet har også udarbejdet retningslinjer og mål for et helt nyt kommuneplanemne, "Grønt Danmarkskort". Emnet er kommet ind i planloven siden sidste kommuneplanrevision og bygger videre på to eksisterende kommuneplanener: "Naturområder" og "Spredningsveje for dyr og planter". For at kunne udarbejde et Grønt Danmarkskort har det derfor været nødvendigt at foretage ændringer i retningslinjer, arealudpegninger og mål for de relaterede kommuneplanemner: Naturområder og Spredningsveje for dyr og planter.

Også i forbindelse med emnet skovrejsning er der sket ændringer i arealudpegninger.

Der er lavet en miljøvurdering af, hvilke væsentlige påvirkninger Forslag til Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 har på omgivelserne. Og der er vurderet på, hvilke afværgeforanstaltninger, der kan sæt­tes i værk for at undgå eventuelle miljøpåvirkninger.

Ifølge den scoping, der er foretaget, er det ændringerne i følgende emner, der sandsynligvis vil påvirke omgivelserne mest:

  1. Arealer til forskellige byformål
  2. Grønt Danmarkskort, herunder:
    • Naturområder
    • Spredningsveje for dyr og planter.
  1. Skovrejsningsarealer
     

Herunder er planforslagets væsentlige påvirkninger beskrevet og de afværgeforanstaltninger, man eventuelt kan sætte i værk for at undgå eller minimere de påpegede miljøpåvirkninger.

 

1. Arealer til forskellige byformål

Vurdering af planens væsentlige påvirkninger
Ifølge miljøvurderingsloven skal Kommunen miljøvurdere de ændringer, der er foretaget i forslaget til den nye kommuneplan i forhold til den tidligere kommuneplan. I den forbindelse er der lavet en miljøvurdering af de ændringer, der er foretaget i detailhandelsstrukturen i kommunen.

Udviklingen i kommunens byer er blevet behandlet løbende i både Teknik-og Miljøudvalget, Erhvervskontaktudvalget, Økonomi- og Planudvalget og i Byrådet.

Fordi vores byer blev ramt af den økonomiske krise, er der en stor uudnyttet rummelighed i Ikast-Brande kommuneplan 2013-2025, både i forhold til erhvervsarealer og boligarealer. Der er dog lysere tider på vej.

På den baggrund og på baggrund af de seneste års salg af erhvervsgrunde og boliggrunde er der i Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 kun udlagt få, nye byvækstarealer, som skal overgå til byzone. I alt er der inddraget ca. 15,4 ha uplanlagt landzonejord til byformål. Der er nye arealudlæg i Ikast, Brande, Bording og Pårup. I Engesvang, Nørre Snede og Ejstrupholm vurderer Kommunen, at udviklingen kan ske indenfor de eksisterende kommuneplanrammer.

I Ikast, Brande, Bording, Engesvang, Nørre Snede, Ejstrupholm og Klovborg er der samtidig taget uudnyttede arealer ud af kommueplanen.

Byrådet vurderer, at der kun er behov for at udlægge i alt ca. 48,1 ha nye boligarealer og ca. 9,6 ha erhvervsarealer i Ikast-Brande kommuneplan 2017-2029. De boligområder og erhvervsområder, som er udlagt på baggrund af en ændret anvendelse af eksisterende arealer er talt med.

Ikast: I alt er der inddraget ca. 10,8 ha uplanlagt landzonejord til byformål (boligområder). Der er i alt taget ca. 23,5 ha uudnyttet boligareal og ca. 21,7 ha uudnyttet erhvervsareal helt ud af kommuneplanen i Ikast.

Brande: Der er ikke inddraget uplanlagt landzonejord til byformål i Brande. Der er blot tale om ændret anvendelse af nogle arealer. Der er i alt taget ca. 18,2 ha uudnyttet boligareal og ca. 28,2 ha uudnyttet erhvervsareal helt ud af kommuneplanen i Brande.

Bording: I alt er der inddraget ca. 4,6 ha uplanlagt landzonejord til byformål (boligområder). Der er i alt taget ca. 8,3 ha uudnyttet boligareal helt ud af kommuneplanen i Bording - ingen erhvervsarealer.

Engesvang: Der er ikke inddraget uplanlagt landzonejord til byformål i Engesvang. Der er blot tale om ændret anvendelse af nogle arealer. Der er i alt taget 2,8 ha uudnyttet boligareal helt ud af kommuneplanen - ingen erhvervsarealer.

Nørre Snede: Der er ikke inddraget uplanlagt landzonejord til byformål i Nørre Snede. Der er blot tale om ændret anvendelse af nogle arealer. Der er i alt taget 9 ha uudnyttet boligareal helt ud af kommuneplanen i Nørre Snede - ingen erhvervsarealer.

Ejstrupholm: Der er ikke inddraget uplanlagt landzonejord til byformål i Nørre Snede. Der er blot tale om ændret anvendelse af nogle arealer. Der er i alt taget 4,7 ha uudnyttet erhvervsareal helt ud af kommuneplanen i Ejstrupholm ingen boligarealer.

Kommuneplanforslagets retningslinjer understøtter det besluttede bymønster og -roller, hvor byudviklingen primært skal ske i hovedbyen Ikast og i centerbyen Brande, og i mindre grad i byerne Nørre Snede, Ejstrupholm, Bording og Engesvang og landsbyerne.

Planforslaget sikrer Ikast og Brande som hovedby og centerby og som det naturlige bindeled til alle dele af kommunen. Kommunen får en geografisk balanceret og sammenhængende bystruktur, hvor udviklingen kan komme hele kommunen til gode. Samtidigt styrker kommuneplanforslaget Ikast-Brande Kommunes regionale position, som et attraktivt bosætnings- og erhvervsområde - med bymæssige kvaliteter, og tilstrækkelige servicefunktioner.

Anbefalinger og forslag til afbødende tiltag

Det er vurderet, at ændringerne i planforslaget ikke medfører væsentlige miljøpåvirkninger, derfor er der kun peget på få anbefalinger:

  • Kommunen kan fremover arbejde med at opstille stedsspecifikke retningslinjer og tilhørende mål, som kan sikre, at den ønskede udvikling bliver opfyldt i hver enkelt by. Bl.a. for at gøre bymidterne til dynamiske og levende områder med stor tilgængelighed for alle kommunens indbyggere.
  • Kommunen kan ligeledes fremover arbejde mere med klimatilpasning i byerne - både i forbindelse med nye udstykninger og i forbindelse med byomdannelse. Kommunen vil blive udfordret af regnvand og grundvandsstigninger i nogle af byerne de kommende år.

2. Miljøvurdering af Grønt Danmarkskort

Vurdering af planens væsentlige påvirkninger
Ifølge miljøvurderingsloven skal Kommunen miljøvurdere de ændringer, der er foretaget i den nye kommuneplan. I den forbindelse er der lavet en miljøvurdering af de ændringer, der er foretaget i forbindelse med revisionen af arealudlæg til:

  • Grønt Danmarkskort, herunder:
    • Naturområder
    • Spredningsveje for dyr og planter.

Revisionen af emnerne er blevet behandlet løbende i forbindelse med temadrøftelser i Byrådet.

Ikast-Brande Kommune har også i tidligere kommuneplaner haft som mål at skabe et sammenhængende netværk af natur i kommunen. Naturnetværket kan blive til gavn for såvel naturen og miljøet som for befolkningen, der kan udnytte områderne i fritidslivet. Grønt Danmarkskort støtter op om den tidligere kommunale prioritering.

Beskyttelsen af de naturmæssige værdier er et fokusområde i Ikast-Brande kommune. Kommunen lægger vægt på at beskytte naturen mest muligt. Men samtidig skal der også være mulighed for, at andre interesser i det åbne land, herunder jordbrugsinteresser kan udvikle sig. 

Når man udpeger de vigtigste naturområder og beskytter dem mod byggeri og an­læg, minimerer man miljøbelastningen af § 3-områder, vandløb og søer til gavn for den biologiske mangfoldighed i de udpegede områder.

Grønt Danmarkskort omfatter eksisterende natur og skovområder, herunder alle Natura 2000-områder og særligt værdifulde naturområder. Endvidere indgår spredningsveje for dyr og planter. Spredningsveje er afgørende for opretholdelsen af en varieret og robust natur med et naturligt hjemmehørende dyre- og planteliv.

I Grønt Danmarkskort indgår endvidere potentielle naturområder og potentielle spredningsveje for dyr og planter. 

Udpegningen til potentielle naturområder er et udtryk for kommunens nuværende vurdering af, hvor det især kan være relevant at indgå f.eks. frivillige aftaler om jordfordeling, skovrejsning, vandplanindsatser eller Natura 2000-handleplanindsatser. Udpegningen omfatter især lavbundsarealer, råstofgraveområder og arealer, der ligger tæt ved eksisterende naturområder.

Hvilke af disse arealer, der over tid rent faktisk kommer til at udgøre naturarealer, vil afhænge af fremtidige muligheder. Udpegningen til potentielle spredningsveje for dyr og planter er ikke et udtryk for, at områderne over tid samlet skal udgøre naturarealer. Det er nærmere et udtryk for, at de enkelte naturarealer har en fornuftig indbyrdes afstand og størrelse, der kan opretholde naturlige bestande af planter og dyr.

Der er i øjeblikket en ny bekendtgørelse og vejledning på vej, som vil få betydning for, hvordan kommuner skal udpege to af de fire naturtemaer, der samlet udgør Grønt Danmarkskort. Det drejer sig om temaerne: Potentielle spredningsveje for dyr og planter samt Potentielle naturområder.

Da bekendtgørelsen og vejledningen endnu ikke er klar, har Ikast-Brande Kommune valgt ikke at revidere de to temaer. I Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 består Grønt Danmarkskort derfor foreløbig af:

  • de reviderede naturområder med særlige beskyttelsesinteresser
  • de reviderede spredningsveje for dyr og planter,
  • de videreførte udpegninger til potentielle spredningsveje for dyr og planter (i Kommuneplan 2013-2025 benævnt "fremtidige spredningsveje")
  • de videreførte udpegninger til Potentielle naturområder (i Kommuneplan 2013-2025 benævnt "fremtidige naturområder").


I starten af den nye kommuneplanperiode vil Ikast-Brande Kommune revidere de to sidstnævnte udpegninger i et tillæg til Kommuneplan 2017-2029. Dermed vil der også ske en revision af Grønt Danmarkskort i nævnte tillæg.

De reviderede udpegninger vil erstatte de dele af Grønt Danmarkskort, der omfatter Potentielle naturområder samt Potentielle spredningsveje for dyr og planter.


Anbefalinger og forslag til afbødende tiltag

Det er vurderet, at ændringerne i planforslaget gavner naturen i kommunen, men der er et uudnyttet potentiale for at uderstøtte naturens kvaliteter. Især fordi man som Kommune afventer den ny bekendtgørelse og vejledning.

Større og mere sammenhængende naturområder er en forudsætning for at bevare vores naturværdier og sikre stabile bestande af vilde dyr og planter.

Det anbefales:

  • at udbygge naturnetværket i Grønt Danmarkskort gennem målretning af øvrige indsatser, såsom for eksempel klimaindsats, vådområdeindsats, pleje af småbiotoper som oldtidshøje og vandhuller, diger, levende hegn, egekrat og eventuelt skovrejsning m.v.
  • hurtigst muligt at revidere udpegningerne til Potentielle naturområder samt Potentielle spredningsveje for dyr og planter i et tillæg til Kommuneplan 2017-2029. På den måde kan Kommunen tilgodese, at der fremadrettet reserveres mere plads til naturen, så vores naturværdier kan bevares. Kommunen bør udpege områder, der især har et potentiale til at gøre den eksisterende værdifulde natur mere robust og sikrer stabile bestande af vilde dyr og planter.

 

3. Miljøvurdering af Skovrejsning

Vurdering af planens væsentlige påvirkninger
Ifølge miljøvurderingsloven skal Kommunen miljøvurdere de ændringer, der er foretaget i den nye kommuneplan. I den forbindelse er der lavet en miljøvurdering af de ændringer, der er foretaget i forbindelse med revisionen af skovrejsning.

Revisionen af emnet er blevet behandlet løbende i forbindelse med tema- og dialogmøder både Teknik-og Miljøudvalget, i Økonomi- og Planudvalget og i Byrådet.

De udlagte arealer er planmæssigt placeret og afgrænset hensigtsmæssigt og svarer til det forventede skovrejsningsbehov i planperioden. Det er vurderet, at planlægningen for skovrejsning vil betyde en øget beskyttelse af andre interesser i det åbne land, blandt andet kulturhistoriske interesser og landskabelige interesser.

I forbindelse med høringsperioden for Planstrategi 2015 blev der indkaldt forslag og ideer til nye skovrejsningsarealer. Kunfå lodsejere indsendte forslag til nye arealudlæg. Nogle af disse er indarbejdet i kommuneplanforslaget, mens andre er undladt fordi en miljøscreening viste, at arealudlæggene ville konflikte med beskyttelseshensyn i det åbne land.

Staten ønsker, at alle kommuner tilsammen skal udpege skovrejsningsområder, der svarer til 15-20 procent af det ubebyggede areal på landsplan. Et mål vi allerede lever op til i Ikast-Brande kommune. Ca. 19 procent af kommunens samlede areal er dækket af skove og plantager, der er på 0,5 ha el­ler derover.

I Forslag til Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 er der øget i arealudpegninger til skovrejsning ønsket i forhold til Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2029. Nogle arealer er overgået fra neutralt område til skovrejsnig uønsket, for at tage andre beskyttelseshensyn i det åbne land - især landskabelige hensyn.

Byrådet har udpeget 25 ha til ny skovrejsning (skovrejsning ønsket) på baggrund af lodsejerønsker. Der er samtidig udlagt 1001 ha nye arealer, hvor skovtilplantning er uønsket. Det er arealer, som delvist er naturbeskyttede og delvist har landskabelige kvaliteter, som Byrådet gerne vil sikre.  

Samtidig er nogle af de i forvejen udlagte arealer reduceret med 28 ha, hvor skovrejsning er uønsket, fordi vi har vurderet, at det ikke vil forringe oplevelsen af landskabet at rejse skov på arealerne og fordi det måske kan være med til at styrke et områdernes biodiversitet.

Muligheden for at rejse mere skov i kom­munen vil have en positiv effekt på mil­jøet og den biologiske mangfoldighed. Det danske landskab ville ikke være det samme uden skove og skovbryn, der har stor indflydelse på mangfoldigheden af dyr og planter. Skovrejsning kan hjælpe med at modvirke klimaændringer, da skovene optager kuldioxid (CO2) gennem bladene og modvirker de globale klimaændringer.

Skovene er også med til at beskytte strate­gisk vigtige, sårbare drikkevandsområder og økologiske spredningskorridorer i naturen. Grundvandet er godt sikret mod for­urening, når det ligger under skov. I skov­bruget udnytter man jorden ekstensivt, dvs. med enten et meget lille eller intet forbrug af gødning og kemiske bekæmpelsesmid­ler.

Når vi gennem udpegninger i kommuneplanen sikrer mulighed for at rejse skov i kommunen, forbedrer vi de re­spektive områders miljøtilstand markant. Når vi rejser skov i områder, der før var dyrket landbrugsjord, minimerer vi risikoen for for­urening af grundvandet, og skaber samtidig flere levesteder for dyrelivet.

Skovene og især plantagerne i kommunen bliver udnyttet erhvervsmæssigt til træpro­duktion, som er en fornybar og bæredygtig ressource.

Hvis de udpegede arealer bliver udnyttet til at rejse mere skov i kom­munen, vil det få en positiv på­virkning på borgernes trivsel, specielt hvis vi rejser mere bynær skov. Mere skov vil betyde flere naturområder og rekreative muligheder. Skovene betyder meget for den måde, vi oplever landskabet på, og undersøgelser har vist, at skoven er et af de steder men­nesker føler sig bedst tilpas. Det vil derfor få en stor rekreativ værdi at der bliver mere skov og dermed bliver nemmere adgang til dem for alle kommunens borgere. Et øget fokus på bynær skov vil ligeledes have en stor betydning for borgerens trivsel, da af­gangen til naturen i ens nærområde har en stor betydning.

Kommuneplanforslagets retningslinjer for skovrejsning fastlægger, at skovrejsningsområder skal beskyttes mod arealanvendelse og anlæg, som kan forhindre skovtilplantning. Samtidig må der ikke ske skovrejsning i områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Der er udpeget nogle få nye områder til skovrejsning på arealer, primært der hvor lodsejere har efterspurgt det og det ikke har konfliktet med andre interesser i det åbne land.

En styrkelse af bynær skovrejsning kan på langt sigt fremme brugen af skovene som rekreative områder til gavn for folkesundheden. Dermed kan målsætningen for skovrejsning også bidrage til at realisere målsætningerne i kommunens sundhedspolitik.

 

Anbefalinger og forslag til afbødende tiltag

En del af miljøvurderingens anbefalinger er allerede blevet indarbejdet i kommuneplanforslaget. Som nogle af de vigtigste anbefalinger kan nævnes:

  • At fastholde en revision af skovrejsningen hvert 4. år, hvor der samtidig bliver indkaldt ideer til nye skovarealer.
  • At planlægge for yderligere skov i forhold til kommende indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen.

 

 

Tryk her for at komme tilbage til forsiden

 

Samlede anbefalinger og afbødende tiltag

I miljøvurderingen af forslaget til Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 bliver der for de enkelte emner peget på en række tiltag, som Kommunen kan gennemføre for at sikre en mere bæredygtig udvikling i kommunen. En del af miljøvurderingens anbefalinger er allerede indarbejdet i kommuneplanforslaget, mens andre kan blive anvendt som inspiration til at styrke bæredygtigheden yderligere i det videre arbejde med kommuneplanen og i forbindelse med de mere detaljerede planer såsom lokalplaner.

Afbødende tiltag og anbefalinger til den videre planlgning

Arealer til forskellige byformål:
Det er vurderet, at ændringerne i planforslaget ikke medfører væsentlige miljøpåvirkninger, derfor er der kun peget på få anbefalinger:

  • Kommunen kan fremover arbejde med at opstille stedsspecifikke retningslinjer og tilhørende mål, som kan sikre, at den ønskede udvikling bliver opfyldt i hver enkelt by. Bl.a. for at gøre bymidterne til dynamiske og levende områder med stor tilgængelighed for alle kommunens indbyggere.
  • Kommunen kan ligeledes fremover arbejde mere med klimatilpasning i byerne - både i forbindelse med nye udstykninger og i forbindelse med byomdannelse. Kommunen vil blive udfordret af regnvand og grundvandsstigninger i nogle af byerne de kommende år.

 

Grønt Danmarkskort:
Det er vurderet, at ændringerne i planforslaget gavner naturen i kommunen, men der er et uudnyttet potentiale for at uderstøtte naturens kvaliteter. Især fordi man som Kommune afventer den ny bekendtgørelse og vejledning.

Større og mere sammenhængende naturområder er en forudsætning for at bevare vores naturværdier og sikre stabile bestande af vilde dyr og planter.

Det anbefales:

  • at udbygge naturnetværket i Grønt Danmarkskort gennem målretning af øvrige indsatser, såsom for eksempel klimaindsats, vådområdeindsats, pleje af småbiotoper som oldtidshøje og vandhuller, diger, levende hegn, egekrat og eventuelt skovrejsning m.v.
  • hurtigst muligt at revidere udpegningerne til Potentielle naturområder samt Potentielle spredningsveje for dyr og planter i et tillæg til Kommuneplan 2017-2029. På den måde kan Kommunen tilgodese, at der fremadrettet reserveres mere plads til naturen, så vores naturværdier kan bevares. Kommunen bør udpege områder, der især har et potentiale til at gøre den eksisterende værdifulde natur mere robust og sikrer stabile bestande af vilde dyr og planter.


Skovrejsning
:
En del af miljøvurderingens anbefalinger er allerede blevet indarbejdet i kommuneplanforslaget. Som nogle af de vigtigste anbefalinger kan nævnes:

  • At fastholde en revision af skovrejsningen hvert 4. år, hvor der samtidig bliver indkaldt ideer til nye skovarealer.
  • At planlægge for yderligere skov i forhold til kommende indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen.

 

 

Tryk her for at komme tilbage til forsiden

Lilian Ebbesen, E-mail: liebb@ikast-brande.dk , 9960 3305

Marie Lyster Nielsen, E-mail: malni@ikast-brande.dk , 9960 3302