Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Detailhandel

 

RETNINGSLINJER

  1. Der kan planlægges for butikker i de områder, der er afgrænset på kortet.
     
  2. Arealer til butiksformål skal som hovedregel udlægges i bymidter eller lokalcentre.
     
  3. Uden for bymidter og lokalcentre kan der planlægges for:
    • Enkeltstående butikker, som alene tjener til lokalområdets daglige forsyning
    • Områder til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper
    • Mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler.
       
  4. De enkelte butiksområders samlede etageareal og maksimalt tilladte butiksstørrelser skal fastsættes i kommuneplanens rammebestemmelser for de enkelte butiksområder.
     
  5. Indretning af butikker i ombygget, eksisterende byggeri skal have høj prioritet.
     
  6. I områder til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper, skal lokalplaner for erhvervsområder med produktionsvirksomheder generelt fastsætte bestemmelser, der muliggør salg af egne produkter. Salget må dog kun udgøre en mindre del af virksomhedens omsætning. Undtaget herfra er planteskoler og lignende.
     
  7. Under visse forudsætninger kan der indrettes mindre butikker i landbrugsbygninger i henhold til planlovens landszonebestemmelser.

 Retningslinje for centerområde ved Kåremagervej i Brande:

  1. Der kan i centerområdet planlægges for 25.000 m² etageareal til butiksformål i form af udvalgsvarebutikker. Butikkerne skal etableres i overensstemmelse med landsplandirektivets § 8. De enkelte butikker må have et maksimalt bruttoetageareal til butiksformål på 2.000 m².

    Butiksområdet skal etableres som et testcenter, hvor udvalgsvarebutikkerne har tilknytning til og fremstår som en integreret del af en eksisterende virksomheds område.

    Mindst 75 % af bruttoetagearealet til detailhandel skal anvendes til salg af den eksisterende virksomheds egne brands. Den øvrige del af arealet, som bliver anvendt til detailhandelsformål kan anvendes til andre testbutikker, der midlertidigt etableres i butiksområdet, med salg af andre udvalgsvarer.

    Butiksarealet må ikke overgå til anden form for detailhandel end fastlagt i retningslinjen og bestemmelserne for rammeområde nr. 13.C3.1. Butiksarealet kan kun overgå til anden anvendelse til detailhandel (uden tilknytning til en virksomhed), hvis det sker i overensstemmelse med den til enhver tid gældende planlov.

 

Herunder kan du se link til yderligere informationer om de forskellige butiksområder i kommunen:

Du kan se en oversigt over butiksområdernes samlede bruttoetagearealer m.m. her

Du kan se et kort over bymidteafgrænsninger her

Du kan se et kort over område til særlig pladskrævende varegrupper (SPV), Lokalcentre og aflastningsområder her

Du kan se et kort med kommuneplanrammer for områder til butiksformål her

 

 Tryk her for at komme tilbage til forsiden

 

MÅL

  • Vi vil i planlægningen tilpasse arealudlæggene til detailhandel, så vi sikrer et tidssvarende udlæg af detailhandelsrammer, der tilgodeser de individuelle behov i byerne og de udviklingstendenser, der er i samfundet, herunder internethandel.
  • Vi vil arbejde for bredere rammer for detailhandlen og som udgangspunkt udlægge butiks-arealer, hvor der er behov - også uden for bymidterne.
  • Vi vil understøtte, at Ikast og Brande har et varieret udbud af detailhandel, der underbygger deres rolle som hovedby og centerby bedst muligt. Det vil vi gøre ved at skabe de bedste rammer for både dagligvare- og udvalgsvarehandel.
  • For at styrke bosætningen, vil vi i planlægningen sikre, at der fortsat er udlagt tilstrækkelige rammer til detailhandel i Bording, Engesvang, Nørre Snede og Ejstrupholm.
  • Vi vil i planlægningen arbejde for, at der også er arealudlæg til detailhandel med god og nær adgang fra byernes boligområder, så det tilgodeser borgerne og mindsker transportbehovet.
      

 

Tryk her for at komme tilbage til forsiden

FORKLARING

I kommuneplanen skal vi udlægge arealer til butikker og sætte rammer for, hvor stort det samlede butiksareal må være i de enkelte rammeområder. Vi skal også fastsætte, hvor store de enkelte butikker må være. En butik er defineret som et fast fysisk sted, hvorfra der er salg, udlevering eller udlejning af varer til private.

Det er altid den gældende lovgivning, der danner rammen for vores planlægning og administration af detailhandlen. Planloven siger, at detailhandelsudviklingen i kommunen primært skal ske i bymidterne, som har den væsentligste butikskoncentration, og i lokale butikscentre uden for bymidterne. Formålet er bl.a. at styrke og fortætte den centrale del af byerne, som typisk er det traditionelle hovedcenter, hvor tilgængeligheden for alle arter af trafik er bedst.

Uden for den egentlige centerstruktur kan vi udlægge områder til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper og enkeltstående butikker til lokalforsyning. Derudover kan vi have detailhandel i allerede etablerede aflastningscentre, og vi kan etablere mindre butikker ved f.eks. togstationer og i tilknytning til produktionsvirksomheder.

De forskellige butiksområder er beskrevet nærmere herunder. 

Hvor store de enkelte butikker må være, og hvor mange kvadratmeter butiksareal, der samlet må være i et butiksområde, er med få undtagelser også beskrevet i planloven. Og det er bestemmelserne i Bygningsreglementet, der siger, hvordan vi beregner butikkernes etageareal.

Hvis du vil se en samlet oversigt over alle de rammeområder i kommunen, der giver mulighed for detailhandel, kan du klikke på linket til oversigt over de enkelte detailhandelområders etagearealrammer og maksimale butiksstørrelser:

Tryk her for at se oversigten over etagearealrammer og maksimale butiksstørrelser

 

Vurdering af udviklingen i detailhandel i Ikast-Brande Kommune
Udviklingen i detailhandlen i vores byer ændrer sig hele tiden. Der er gennemført undersøgelser af detailhandlen i Ikast-Brande Kommune i 2008 og 2017. Analysen fra 2017 viser, at omsætningen i de fysiske butikker i Ikast-Brande Kommune er faldet med ca. 150 mio. kr. i forhold til 2007, og at der er ca. 60 færre butikker end i 2007. Analysen viser også, at dagligvarehandlen fortsat står stærkt, mens udvalgsvarehandlen er særligt udfordret. Det samlede butiksareal i kommunen er i 2017 opgjort til ca. 78.000 m², hvilket er ca. 25 % mindre end i 2008. Arealet er reduceret inden for stort set alle brancher. Udviklingen har også vist, at butikkerne er blevet færre men større.

Internethandlen overtager mere og mere handel. Internethandel kræver ikke nødvendigvis butikslokaler, derfor ser vi en ændring i butiksstrukturen. Da virksomheder med internethandel ofte placerer sig i erhvervsområderne, påvirker det butikslivet i bymidterne.

Vi forventer, at flere butikker vil lukke - ikke kun på grund af internethandlen - men også på grund af konkurrencen fra andre byer og eftervirkningerne af den økonomiske krise. 

Vi vil forsøge at imødekomme den ændrede butiksudvikling ved at styrke bymiljøet og fortætte de eksisterende bymidter i de seks største byer. Hvis midtbyerne fortsat skal være med til at give byerne identitet, er det nødvendigt at styrke dem som attraktive, alternative detailcentre til de større byer i nabokommunerne. Boligudbygningen har også positiv indflydelse på detailhandlens vilkår. De fleste indkøb, særligt af dagligvarer, bliver foretaget nær bopælen. Med flere boliger nær handelsområderne er der potentiale for flere kunder til de lokale butikker.

Udviklingen i indbyggertallet har ligeledes stor betydning for detailhandlens udviklingsmuligheder. Ikast-Brande Kommunes befolkningsprognose viser, at indbyggertallet forventes at stige fra ca. 40.800 personer primo 2016 til ca. 42.100 personer primo 2029. Det svarer til en samlet stigning i indbyggertallet på 1.300 eller 3,1 %. Stigningen i befolkningstallet vil medføre en vækst i det årlige forbrug i de fysiske butikker.

Generelt er detailhandlen i Ikast-Brande Kommune udfordret af udbygningen af store butikscentre i både Herning og Billund samt et nyt i Silkeborg. De store butikscentre konkurrerer i høj grad inden for beklædningsbranchen. Hverken Ikast eller Brande har et decideret butikscenter, men har derimod mulighed for at tilbyde andre kvaliteter, som de store butikscentre ikke har mulighed for - herunder eksempelvis et større udvalg af selvstændige butikker, lokale historier og oplevelser i byrummene.

Kommuneplanens retningslinjer for byernes centerstruktur siger bl.a., at den fremtidige overordnede planlægning skal tage udgangspunkt i det udpegede bymønster. Hovedbyen Ikast skal rumme funktioner af betydning for hele kommunen, og skal rumme kommunens største udlæg af rammer til detailhandel - både i forhold til dagligvarer og udvalgsvarer. Centerbyen Brande skal rumme rummer mere privat og offentlig service end lokalcenterbyerne. Brande betjener også landsbyer i oplandet. Byen har detailhandelsrammer, der dækker behovet - både i forhold til dagligvarer og udvalgsvarer. Byer med lokalcenterfunktion dvs. Bording, Engesvang, Nørre Snede og Ejstrupholm, har detailhandelsrammer, der dækker den enkelte bys og dens oplands aktuelle behov - både i forhold til dagligvarer og udvalgsvarer.

Landsbyerne er primært bosætningsbyer. Det er ikke så væsentlig en forudsætning for det gode hverdagsliv, at der er samme adgang til detailhandel og offentlig service som i byerne. I landsbyerne er andre værdier vigtigere.

Den nye detailhandelsanalyse for kommunen viser, at der er i alt ca. 145 butikker i kommunen fordelt på ca. 35 % dagligvarebutikker, ca. 10 % beklædningsbutikker, ca. 40 % øvrige udvalgsvarebutikker og ca. 15 % butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Siden 2008 er antallet af butikker reduceret med ca. 60 butikker. Det svarer til, at der er ca. 30 % færre butikker i 2017 end i 2008, hvor detailhandlen var på sit hidtil højeste niveau. I perioden 2007-2017 er fordelingen af butikker rykket mod en lidt mindre andel af dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker samt mod en lidt højere andel af butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. Udviklingen har også vist, at butikkerne er blevet færre men større, hvilket er en tendens, der også gør sig gældende på landsplan.

Detailhandlen i Ikast-Brande Kommune er koncentreret i Ikast og Brande, som har de største koncentrationer af detailhandel. Ikast har 45 butikker svarende til ca. 50 % af alle butikker i kommunen. Brande har 20 butikker svarende til ca. 25 % af alle butikker i kommunen. De øvrige byer (Nørre Snede, Bording, Ejstrupholm og Engesvang) har tilsammen ca. 25 % af butikkerne.

Ikast ligger geografisk set meget tæt på det større udbud i Herning - især herningCentret. Det udfordrer detailhandlen i Ikast. Særligt de konjunkturfølsomme varegrupper som tøj, sko mv. har været udfordret. Antallet af de store dagligvarebutikker er også reduceret i perioden. En af årsagerne er, at dagligvarebutikkerne er blevet større. En del butikker i Ikast er overgået til andre anvendelser, herunder særligt til restaurationer, frisører, mv.

Brande har forholdsvist mange butikker og et stort butiksudbud på trods af byens størrelse på ca. 7.000 indbyggere. Langt de fleste butikker i Brande ligger samlet, langs byens hovedgade, Storegade. Udskiftningen af butikker i Brande er dog forholdsvis høj, alene i 2016 fraflyttede eller lukkede næsten 10 butikker og andre servicefunktioner i Brande, hvor der kun kom tre nye til. En del butikker er derfor overgået til andre anvendelser.

Butiksarealet i Ikast-Brande Kommune, ekskl. butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, er opgjort til ca. 59.000 m². Udviklingen viser, at der i perioden 2008-2017 er blevet næsten 20.000 m² mindre butiksareal til dagligvarer og udvalgsvarer i kommunen svarende til en reduktion på ca. 25 %. Også arealet til butikker med særligt pladskrævende varegrupper er reduceret markant. I 2008 blev der registreret ca. 25.000 m² til bilforhandlere, byggemarkeder mv., mens der i 2017 er registeret ca. 19.000 m². Udviklingen viser en reduktion på ca. 6.000 m² svarende til en reduktion på ca. 25 %.

 

Arealudlaeg

Tabellen viser butiksarealer fordelt på områder og brancher (m²). Tabellen er hentet i detailshandelsanalysen fra 2017

 

Ved dagligvarer forstår vi: Dagligvarer er primært fødevarer samt produkter til personlig pleje og rengøring, men også tobak og fastfood. Dagligvarer bliver typisk solgt i varehuse, supermarkeder, discountbutikker, kiosker og nærbutikker.

Ved udvalgsvarer forstår vi: En udvalgsvare er en forbrugsvare, der tager en del tid og planlægning at indkøbe. I modsætning til en dagligvare så har udvalgsvaren en længere levetid - i nogle tilfælde kan udvalgsvarer derfor betegnes som varige forbrugsgoder. Eksempler på udvalgsvarer er tøj, sko, radio/tv, bøger og møbler. Udvalgsvarer bliver overvejende forhandlet i specialbutikker, varehuse og stormagasiner, mens egentlige dagligvarebutikker kun i mindre omfang har udvalgsvarer. 

Vi vurderer, at der i denne kommuneplan ikke er behov for en øget ramme til butiksarealer. Vi finder, at vores arealudlæg i kommuneplanen i øjeblikket tilgodeser de overordnede mål i kommuneplanen, og fremmer et varieret butiksudbud i de seks største byer. Vi er i en tid, hvor det er meget svært at se frem i tiden, fordi vi ikke ved, hvordan udviklingen vil gå. Bliver vi meget udfordret af internethandlen? Bliver vi meget udfordret af de større byers udbud, herunder indkøbscentre? Vil borgernes forbrug stige lidt eller meget de kommende år?

Hvis de ydre påvirkninger bliver store, har vi nok for meget arealudlæg i kommuneplanen allerede. Hvis påvirkningen bliver lille, vil vi få brug for en større arealramme til butikker. Måske havner vi et sted midt i mellem. Vi vurderer, det er bedst at se tiden an og så planlægge for yderligere butiksarealer, når der opstår et konkret behov.

Da udviklingen på detailhandelsområdet ændrer sig hele tiden, har vi besluttet at revidere kommuneplanens afsnit om detailhandelsstruktur hvert fjerde år. På den måde vil kommuneplanen bedre kunne afspejle virkeligheden.


Bymidterne

Bymidter er defineret ved at have et bredt udbud af både dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker, men også liberale erhverv, kontorfunktioner og offentlig service. Bymidter skal generere trafik og liv og derfor skal vi placere bymidterne, så der bliver den bedst mulige nærhed og tilgængelighed for byens beboere.

Ifølge planloven kan vi kun afgrænse én bymidte pr. by. Vi har i denne kommuneplan afgrænset bymidter i de seks byer: Ikast, Brande, Bording, Engesvang, Nørre Snede og Ejstrupholm.

I Nørre Snede blev bymidten udvidet lidt mod sydvest i begyndelsen af 2016 for at give en eksisterende dagligvarebutik mulighed for at udvide.

Vi har i denne kommuneplanperiode besluttet at fastholde de eksisterende bymidteafgrænsninger, da vi mener, de svarer til de faktiske behov.

Vi fastsætter selv, hvor mange kvadratmeter butiksareal, der i alt må være i den enkelte bymidte. Planlovens aktuelle detailhandelsbestemmelser fastslår, at man i de enkelte bymidter må indrette dagligvare- og udvalgsvarebutikker, der hver især har et butiksareal på op til henholdsvis: 3.500 m² for dagligvarebutikker og 2.000 m² for udvalgsvarebutikker.

Det vil altid fremgå af kommuneplanens bestemmelser for de enkelte rammeområder i bymidterne, hvor store butikkerne må være i området, og hvor stor den samlede butiksramme i området må være.

Du kan se den præcise afgrænsning af bymidterne på særlige kort: Tryk her for at se kort over bymidter


Lokalcentre

Lokalcentre er defineret ved, at de skal betjene en begrænset del af en by eller en hel landsby - primært med dagligvarer. Derfor retter lokalcentre sig ikke mod et større opland.

Den aktuelle lovgivning fastslår, at man i almindelige lokalcentre kan opføre eller indrette dagligvare- og udvalgsvarebutikker med et butiksareal på op til 1.000 m2 for den enkelte butik. Det samlede butiksareal i et lokalcenter må højst være på 3.000 m2.

Vi kan udlægge nye lokalcentre, efterhånden som der opstår behov herfor. Planloven siger dog, at vi som udgangspunkt ikke kan placere nye centre nærmere end 500 m fra anden detailhandel. Det vil altid fremgå af kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen, hvor mange kvadratmeter butiksareal, der i alt må være i det enkelte lokalcenter.

Det er vores umiddelbare vurdering, at der ikke vil være behov for at udlægge nye lokalcentre i denne planperiode, da der i dag er en god decentral forsyning med dagligvarer i hele kommunen. Skulle vi alligevel få behov for nye lokalcentre, skal de ligge der, hvor vi kan opnå den bedst mulige nærhed og tilgængelighed for lokalområdets beboere.

Du kan se den præcise afgrænsning af lokalcentrene på særlige kort: Tryk her for at se kort over lokalcentre


Butikscenter til udvalgsvarebutikker

Vi har i 2013 udlagt et større lokalcenter, der adskiller sig fra de almindelige lokalcentre. Det drejer sig om et butikscenter til udvalgsvarebutikker ved Kåremagervej i Brande. Der kan i dette specielle centerområde planlægges for 25.000 m² etageareal til butiksformål i form af udvalgsvarebutikker. Området er lokalplanlagt men endnu ikke udnyttet.

Butiksområdet er ikke planlagt efter planlovens centerstruktur. Det blev udlagt på baggrund af "Landsplandirektiv for udvalgsvarehandel i tilknytning til en større virksomhed (Bestseller) i Brande med særlig erhvervsmæssig betydning". De enkelte butikker må have et maksimalt bruttoetageareal til butiksformål på 2.000 m². Butiksområdet skal etableres som et testcenter, hvor udvalgsvarebutikkerne har tilknytning til og fremstår som en integreret del af en eksisterende virksomheds område. 


Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper

I særligt udpegede erhvervsområder, der har en god tilgængelighed langs det overordnede vejnet, kan vi udlægge arealer til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. Områder til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, skal afgrænses særskilt, men vi kan placere områderne i tilknytning til andre områder til butiksformål.

Der er tale om butikker, der alene forhandler meget store varer, og som kun vanskeligt eller slet ikke kan være i de afgrænsede bymidter. Butikkerne henvender sig primært til biltrafik og ligger derfor oftest decentralt sammen med andre erhvervsfunktioner.

Planloven definerer, at særligt pladskrævende varer er butikker, der sælger: biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer. Planloven giver under visse betingelser mulighed for, at møbelbutikker også kan ligge i de erhvervsområder, der er udlagt til butikker til særligt pladskrævende varegrupper.

Butikker, som er indrettet efter en tidligere gældende lovgivning men ikke falder ind under den nuværende definition efter planloven, kan fortsætte som hidtil i erhvervsområder, der er udpeget til butikker til særligt pladskrævende varegrupper. Butikkerne kan dog ikke udvide eller blive omdannet til andre butikker, som ikke opfylder planlovens kriterier om pladskrævende varegrupper.

Vi fastsætter selv butiksstørrelsen og det maksimale samlede butiksareal for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer. Butiksstørrelser og det maksimale samlede butiksareal for butikker i de enkelte områder fremgår af kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen.

Når vi udlægger nye arealer til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper, så skal butikkerne styrke det eksisterende detailudbud bedst muligt. Derfor er de største arealudlæg foretaget i Ikast, Brande og Ejstrupholm.

Vi vurderer, at der i denne kommuneplanperiode ikke er behov for at udlægge nye arealer til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. 

Du kan se den præcise afgrænsning af områder til særlig pladskrævende varegrupper på særlige kort:  Tryk her for at se kort over områder til særlig pladskrævende varegrupper
  

Aflastningsområde
Der er kun ét aflastningsområde i kommunen, og det ligger i den nordvestlige del af Brande i krydset ved Vestergårdsvej og Herningvej. Området er udlagt efter tidligere regler i planloven og giver mulighed for både dagligvarer og udvalgsvarer og har en samlet butiksramme på 3.500m2. Området er udnyttet.

Planloven siger, at vi ikke kan udvide afgrænsningen af aflastningsområdet, og vi må heller ikke udlægge et nyt. Vi kan heller ikke etablere nye lokalcentre eller enkeltstående butikker i umiddelbar nærhed af aflastningsområdet.

Du kan se den præcise afgrænsning af aflastningsområdet på særlige kort:  Tryk her for at se kort over aflastningområde
  

Enkeltstående butikker til lokalforsyning
Som supplement til butikkerne i bymidter og lokalcentre giver planloven mulighed for at placere mindre, enkeltstående butikker uden for bymidter, bydelscentre og lokalcentre. Enkeltstående butikker kan have et butiksareal på op til 1.000 m2, og betjener f.eks. et boligområde, et område til blandet bolig- og erhverv, et sommerhusområde, en lille landsby eller andet.

Butikken skal ligge i umiddelbar tilknytning til det område, butikken skal betjene. Butikken må ikke medføre væsentlige gener for de omkringliggende boliger. Og man skal sikre en god trafikal adgang for let trafik herunder de bløde trafikanter. Planloven siger, at man ikke kan placere enkeltstående butikker nærmere end 500 m fra andre dagligvarebutikker.

Det fremgår ikke af detailhandelskortet, hvor der er mulighed for enkeltstående butikker, men det fremgår af kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen.


Butikker ved trafikanlæg m.v.

Planloven giver mulighed for at etablere mindre dagligvarebutikker og servicebutikker i forbindelse med tankstationer, togstationer, idrætsfaciliteter, turistattraktioner, uddannelsesinstitutioner og lignede faciliteter. Der er ikke i loven fastsat en maksimal butiksstørrelse til den slags butikker, men størrelsen skal afspejle butikkens sekundære funktion, kundekredsen samt vareudbuddet.

I kommuneplanen skal vi ikke udlægge den slags arealer til butiksformål, men til den primære anvendelse, som butikken udgør en del af. Hvis servicebutikken ligger i en bymidte eller et lokalcenter, gælder planlovens aktuelle detailhandelsbestemmelser for butiksstørrelser.
 

Salg af virksomheders egne produkter
Planloven giver produktionsvirksomheder mulighed for at etablere mindre butikker i tilknytning til produktionslokalerne, så virksomheden kan sælge de produkter, de selv producerer på stedet. Det er en forudsætning, at virksomhedens  grundlag overvejende er produktion, forarbejdning eller lignende.

I erhvervsområder kan man endvidere etablere butikker, der har varer bundet til dyrkningsarealer, f.eks. på friland eller i drivhuse, og som derfor er afhængige af en placering i tilknytning til produktionsstedet.

Vi kan selv fastsætte størrelsen på butiksarealet i forhold til de produkter, den enkelte virksomhed producerer. Det fremgår af kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen, i hvilke erhvervsområder der er mulighed for at etablere mindre butikker i tilknytning til produktionsvirksomheder.
  

Butikker i det åbne land
Planloven siger, at vi som udgangspunkt ikke bør give tilladelse til at opføre nye butikker i landzone, med mindre det sker i landsbyer.  Loven giver dog mulighed for et mindre omfang af detailhandel i det åbne land. Man kan uden landzonetilladelse indrette en mindre butik på op til 250 m2 i en overflødiggjort landbrugsbygning. Man kan både etablere udvalgsvarebutikker og butikker med egentlige dagligvarer. Man skal dog anmelde butikken til kommunen før etablering.

På jordbrugsbedrifter er det også muligt at have stalddørssalg uden landzonetilladelse. Det vil sige et begrænset salg af uforarbejdede vegetabilske produkter, der sælges fra den ejendom, hvor de er produceret. Stalddørssalg kan imidlertid også omfatte vegetabilske produkter fra nærliggende gårde, der i kraft af f.eks. deres beliggenhed selv vil have vanskeligt ved at afsætte produkterne.

Stalddørssalg betragtes ikke som egentlig detailhandel, men som led i den jordbrugsmæssige drift.


Detailhandelsanalyse

Her i 2017 har vi i samarbejde med COWI fået lavet en ny detailhandelsanalyse for Ikast-Brande Kommune. Analysen viser den aktuelle status på kommunens og byernes handelsliv, samt hvordan udviklingen har været siden den seneste analyse fra 2008.

Detailhandelsanalysen danner grundlag for vurderinger af det fremtidige arealbehov til detailhandel. Vurderingerne indeholder to scenarier for forbrugsudviklingen, der angiver spændet i forventningerne til arealbehovet frem mod 2029, når der tages hensyn til befolkningsudviklingen, udviklingen i privatforbruget, øget internethandel, og handelsbalancen over for nabokommunerne. Forbruget omregnes herefter til et arealbehov til fremtidig butiksudvikling.

Resultaterne i detailhandelsanalysen skal ses i lyset af særligt tre forhold. For det første var den danske detailhandel på sit absolut højeste niveau i 2007, og perioden 2007-2017 har været kendetegnet ved en markant tilbagegang. For det andet har udviklingen i perioden været kendetegnet ved en markant fremgang i detailhandel i danske og udenlandske webshops, hvilket yderligere har udfordret de fysiske butikker. For det tredje er flere store shoppingcentre, herunder særligt HerningCentret, blevet betydeligt udvidet, tiltrækker i dag kunder fra et stort opland. Siden 2014 har der været tegn på, at den danske detailhandel igen er i bedring. Nyere undersøgelser peger på, at også flere af de fysiske butikker igen klarer sig bedre.

Detailhandelsanalysen peger på, at forbrugsudviklingen er usikker set i et 12-årigt tidsperspektiv. De kommende år må det forventes, at forbrugsudviklingen vil blive afdæmpet, og at forbruget herefter vil udvikle sig afhængigt af, hvordan de økonomiske konjunkturer udvikler sig. I analysen er der udarbejdet to scenarier, der viser behovet for areal til detailhandel i Ikast-Brande Kommune de næste 12 år.

Minimumsscenariet kan beskrives ved:

  • at borgerne ikke bruger flere penge på detailhandel, end de gør i dag, og at internethandlen fortsat vokser kraftigt,
  • at dækningsgraderne forbliver på det nuværende niveau, hvilket svarer til at Ikast-Brande Kommune fastholder de nuværende markedsandele,
  • at indbyggertallet vokser med ca. 1.300 personer i perioden 2017-2029.

Minimumsscenariet forudsætter, at forbruget stiger svagt frem til 2029, hvilket i store træk svarer til, at den svage vækst i forbruget de seneste år vil fortsætte i mange år endnu. Omsætningen i 2029 vil kunne ske på et areal, der er ca. 4.000 m² mindre end i dag.

Maksimumsscenariet kan beskrives ved:

  • at forbruget igen vil vokse og i 2029 nå niveauet fra 2007-2008,
  • at væksten i internethandlen bliver mindre markant og i mindre grad vil
    tage andele fra de fysiske butikker,
  • at dækningsgraderne for dagligvarer og udvalgsvarer stiger yderligere,
  • at indbyggertallet stiger med ca. 1.300 personer i perioden 2014-2027.

Maksimumsscenariet betyder, at omsætningen vil stige så meget, at der vil være behov for yderligere ca. 15.000 m² detailhandel i Ikast-Brande Kommune i 2029 - fordelt på ca. 5.000 m² til dagligvarebutikker og ca. 10.000 m² til udvalgsvarebutikker.  Herudover kan der udlægges areal til bilforhandlere og andre særligt pladskrævende varegrupper. Udviklingen svarer stort set til, at detailhandlen i Ikast-Brande Kommune kommer tilbage på et niveau, der svarer til 2007/2008 - før den økonomiske krise.

Du kan se detailhandelsanalysen ved at klikke på linket "Detailhandelsanalyse" i højre menu.

 

Tryk her for at komme tilbage til forsiden


 

Lilian Ebbesen, E-mail: liebb@ikast-brande.dk , 9960 3305

Marie Lyster Nielsen, E-mail: malni@ikast-brande.dk , 9960 3302