Skip to main content

Klimatilpasning

Klimatilpasning

Indhold

    Retningslinjer

    RETNINGSLINJER

    1. Klimahensyn skal indarbejdes i planlægningen for de 29 fokusområder ifølge klimatilpasningsplanen.
    2. En detaljeret kortlægning af oversvømmelsesrisikoen indenfor relevante fokusområder skal gennemføres inden 2050. I perioden 2014-2017 gennemfører kommunen nærmere undersøgelser og klimatiltag i de fokusområder i Brande og Ikast, hvor der er erfaring med oversvømmelser. I perioden 2017-2050 gennemfører kommunen klimatiltag efter en nærmere planlægning i yderligere fokusområder.
    3. Udledninger af overfladevand i forbindelse med kraftig nedbør skal ske til områder, hvor vandet ikke giver anledning til øget miljø- og naturbelastning.
    4. Ved planlægning af fremtidige infrastrukturanlæg skal klimarisikoen for oversvømmelser indarbejdes.
    5. I kommuneplanen tænkes klimaændringer ind i byplanlægningen, så der f.eks. ikke planlægges byudvikling i områder, der på sigt vil have en stor risiko for at blive oversvømmet.
    6. I planlægningen af nye byområder, bygninger og anlæg skal regnvand så vidt muligt nyttiggøres eller afledes lokalt (på egen grund). Man skal være opmærksom på de geologiske forhold. Hvis der er højt grundvandsspejl skal man undgå at aflede regnvand på egen grund. Der kan ske lokal afledning af regnvand til grønne friarealer og vandområder under skybrud.

    Tryk her for at komme tilbage til forsiden

    Mål

    MÅL

    • Vi vil tænke klimaændringerne naturligt ind i den fysiske planlægning for at afbøde følgerne af ændringerne
    • Vi vil tilpasse det kommunale kloaknet til de øgede nedbørsmængder
    • Vi vil reducere belastningen på kloaksystemerne ved lokalt at sikre, at regnvandet siver ned til grundvandet eller ledes andre steder hen

    Tryk her for at komme tilbage til forsiden

    Forklaring

    FORKLARING

    Fremtidens Danmark bliver påvirket af et ændret klima. Det vurderes at de danske vintre bliver mildere og fugtigere med stigende mængder nedbør, mens somrene omvendt vil få mindre nedbør, flere og længerevarende hedebølger og flere tilfælde med skybrud eller ekstremregn.

    Allerede i dag mærker vi klimaforandringerne og følgerne. Mange Kloaksystemer og vandløb kan have svært ved at klare, når himlen pludselig åbner sig med vandmængder på op til 30 til 60 mm. Resultatet kender vi kun alt for godt i form af oversvømmede veje og kældre.

    Regeringens klimatilpasningsstrategi peger på, at både borger, virksomheder, erhvervsvirksomheder og myndigheder har et ansvar for at reagere på at konsekvenserne af klimaforandringerne inden for de gældende lovgivningsmæssige, økonomiske og teknologiske rammer.


    Klimatilpasningsplan

    I april 2014 udarbejdede og godkendte Ikast-Brande Kommune en klimatilpasningsplan. Planen udpeger områder i Ikast-Brande Kommune, hvor der kunne være forhøjet risiko for skader og/eller påvirkning i forbindelse med klimaforandringer, primært i form af øget nedbør.

    Kortet viser risikokort og fokusområder fra klimatilpasningsplanen.

    Risikokort:

    Områder i kommunen, der har størst reel risiko for oversvømmelse sammenholdt med økonomiske konsekvenser - vist på 100 x 100 m celleniveau.

    Fokusområde:

    Gruppering af risikoområder, der bl.a. er hydraulisk sammenhængende.

    Du kan læse klimatilpasningsplanen ved at følge links i højre side. (skriv stier til links) XXX


    Klimatilpasning i planlægningen

    Ikast-Brande Kommune har fokus på fremtidens klima og dermed de forventede klimaforandringer. Kommunens store udfordring bliver de øgede regnvandsmængder og stigende grundvandsstand.

    Vi må forberede os på, at de øgede nedbørsmængder kan påvirke eksisterende bygninger og anlæg, og kan få indflydelse på, hvor eller hvordan vi bygger eller kan bygge i fremtiden. Vi må tilpasse os klimaforandringerne, efterhånden som vi kan mærke dem, men vi må også tænke langsigtet. Det er vigtigt, at vi tænker klimaforandringerne naturligt ind i planlægningen i kommunen.

    Planloven giver os en række handlingsmuligheder både i kommune- og lokalplanlægningen. Vi vil derfor i kommuneplanperioden have fokus på, hvor vi konkret kan sætte ind og hvilke krav, vi kan stille i den fysiske planlægning. Det kan også blive nødvendigt at revidere eksisterende planer for at til passe os fremtiden.

    Når vi udlægger nye arealer til byzone, vil vi f.eks. vurdere de fremtidige muligheder for at nedsive og bortledes større mængder regnvand. Regnvand skal så vidt muligt kunne sive ned i jorden til grundvandet, derfor bør vi generelt mindske omfanget af hårde, befæstede overflader.

    Vi vil i forbindelse med lokalplanlægningen lave bestemmelser, der f.eks. regulerer bebyggelsers beliggenhed på grundene. Vi bør undgå, at placere bebyggelse i lavninger, hvor der er størst risiko for oversvømmelse. De lavtliggende arealer, som vi ikke kan bebygge, kan vi evt. anvende til rekreative og idrætslige formål, som kan tåle periodevise oversvømmelser.

    Der skal redegøres for håndtering af overfladevand allerede i starten udarbejdelse af en lokalplaner, så der med nyt byggeri, er taget højde for fremtidige klimaforhold i form af øget nedbør og grundvandsstand.

    Det kan blive nødvendigt at lave bygningskonstruktionerne i nybyggeri sådan, at bygninger og anlæg på udsatte steder kan tåle oversvømmelsessituationer.

    En stor del af de øgede regnvejrsmængder vil ende i kloaksystemet. Det er derfor vigtigt, at vi arbejder på at tilpasse kloaknettet, så kapaciteten kan øges. Hvor det er hensigtsmæssigt skal vi forsat arbejde på at få separeret regnvandet fra det øvrige spildevand. Der ud over skal det undersøges, om en mere intelligent styring af kloaknettet vil kunne øge kapaciteten i kloaknettet, ligesom det skal undersøges om lokal afledning/nedsivning af overfladevand vil kunne mindske belastningen på kloaknettet.

    Vandløb og søer vil indgå som mulig afhjælpning af følgeren af klimaforandringer, men vi skal samtidig være opmærksomme på, at vandkvaliteten ikke bliver negativt påvirket af de øgede vandmængder, og at de øgede vandmængder ikke medfører oversvømmelse af værdifulde omkringliggende arealer.

    Vi vil undersøge, om vi kan imødegå vandstandsstigninger i vandløbene ved at genoprette relevante lavbundsarealer som vådområder, der kan opsamle regnvand.

    Tryk her for at komme tilbage til forsiden