Hvor står vi

Byudviklingen

Siden vi vedtog kommuneplanen i 2017, har vi vedtaget en række kommuneplantillæg for arealer i de seks største byer. Vi har generelt ikke udlagt nye arealer til byudvikling i planerne. Planerne er primært lavet for at opnå en mere hensigtsmæssig byudvikling ved at ændre på kommuneplanens gældende rammebestemmelser for de eksisterende byområder. Der er hovedsageligt lavet planer for boligområder og erhvervsområder i Ikast og Brande.

Kommuneplantillæggene er som regel fulgt op af en lokalplan, der har fastlagt den mere detaljerede planlægning.

Udviklingen i de seks største byer

Ikast

Den største by i kommunen - hovedbyen Ikast - oplever fortsat et stigende indbyggertal. Her sker der en fortætning i bymidten, hvor tomme grunde og nedslidte bygninger omdannes til etagebyggeri med nye lejligheder. Der er også gang i udstykninger af parcelhusgrunde, hvoriblandt boligområderne Birkelyst og Egelyst i den sydvestlige del af byen kan nævnes. Der er flere bygningsmæssige fortætninger på vej i det centrale Ikast, og der er flere udstykninger på vej, bl.a. ved O. Vestergaard Poulsens Allé, så Ikast kan fortsætte sin vækst.

Der bliver behov for at udlægge mere areal til boligformål de kommende år. I dag er der kun to kommuneplanlagte boligområder til åben-lave boliger tilbage, som endnu ikke er lokalplanlagte. Det drejer sig om et område vest for Bakkeskoven og et område ved Tulstrup. Det er vurderet, at de to boligområder ikke kan dække hele behovet de næste år. Heller ikke selv om vi forventer at give mulighed for en fortætning med flere etageboliger i midtbyen.

Hjertet
I den vestlige ende af Ikast blev multihuset Hjertet indviet den 8. september 2018 og har siden huset foreninger, skatere og den internationale skole ISIB. Huset indeholder samtidig en mindre café. Sidenhen er Gartneriet Garland flyttet ud til området, sammen med den lokale gren af Dansk Civile Hundeførerforening.

Hjertet er resultatet af et godt samarbejde mellem kommune, borgere og virksomheder, som hver især har støttet op om projektet. Uden støtten var Hjertet ikke blevet til det, det er i dag, hvor det er et smukt samlingssted for hele byen og for folk i alle aldre.

Brande

Siden kommuneplan 2017 blev vedtaget, er der sket meget i planlægningen for centerbyen Brande. Byen oplever stor fremgang, båret af de store virksomheder, som har valgt Brande til deres hovedsæder og produktionsfaciliteter. Ligesom i Ikast er der interesse for at gennemføre boligprojekter i Brande, både i midtbyen og i nyudlagte boligområder. Den største opmærksomhed falder dog på særligt to projekter; Naturbydelen Brande Syd og Artium, den nye skole ved Centerparken.

Naturbydelen Brande Syd
Planlægningen for en ny bydel i den sydlige og vestlige udkant af Brande har været undervejs længe. Allerede i 2011 blev den første helhedsplan for området vedtaget. Det stod dog efterfølgende klart, at der var så store udfordringer med vand, både det på overfladen, men også det, der presser sig på nedefra, at planen ikke var realiserbar.

Derfor blev tankerne fra den første helhedsplan revurderet af arkitektfirmaet CFBO og ingeniørerne fra Envidan, der er eksperter i klimahåndtering. Det førte til en ny strukturplan; ”Naturbydelen Brande Syd – Mellem By & Bakke”. Planen tager hensyn til de besværlige vandforhold og forsøger at bruge vandet rekreativt til at skabe en spændende bydel, i stedet for at betragte vandet som en ulempe, der skal ledes væk hurtigst muligt.

Vi skal nu snart til at begynde at byggemodne på den første kommunale udstykning i den nye bydel.

Artium, en ny skole i Brande
I april 2019 præsenterede byrådet vinderen af det nye skolebyggeri. Valget faldt på et team med NCC og GPP Arkitekter i hovedrollen, der dermed skal tegne og opføre byggeriet, der skal erstatte Præstelundskolen, biblioteket, lokalhistorisk samling, dagplejerum og alle de andre funktioner, som bygningerne i Centerparken indeholdte.

Tankerne bag skolen og kulturhuset ”Artium” stammer fra et samarbejde på tværs af både elever og klasser, men også på tværs af funktioner og institutioner. Dermed er ønsket at få meget mere ud af bygningen i alle døgnets timer og opnå en synergi mellem de mange funktioner, som huset skal rumme.

Dommergruppen bestod af mange personer fra både byråd, borgere og faglige udvalgte, som kunne komme med deres vurdering af de fem forslag, som blev udvalgt til den endelige bedømmelse. De mange forslag og den store dommergruppe sikrede, at der var et godt grundlag for den endelige beslutning.

Bording

Bording er kommunens tredjestørste by med 2.374 indbyggere (2019). Bording er en klassisk stationsby fra slutningen af 1800-tallet. I dag eksisterer kun få af bygningerne fra byens begyndelse, men stationen, hvorfra der stadig er forbindelse til Skjern og Århus, vidner om Bordings oprindelse som stationsby. Bording er således godt forbundet til de større byer i området og har karakter af bosætningsby.

Bording er karakteriseret ved gode institutioner, virkelig mange aktive borgere og et rigt foreningsliv med hallen som det ubestridte samlingspunkt. Frivilligheds- og foreningsprofilen er byens store fortrin.

Tre vægtige eksempler på den store indsats, byens ildsjæle lægger i byfællesskabet, er Friluftbadet, XL Bording Cup og Fællesspisning i Forsamlingshuset.

Da Ikast-Brande Kommune og Realdania i 2012 indledte en byfornyelsesproces i Bording, havde byen altså allerede gode og gedigne samarbejdserfaringer, også omkring mere komplekse udfordringer.

Nyt Centrum i Bording
Bordings borgere, Ikast-Brande Kommune, Realdania og eksterne eksperter, samarbejdede fra 2012 til 2015 om, hvordan en mindre stationsby som Bording igen kan blive attraktiv at bo og leve i, efter at industri er lukket og butikslivet er tyndet ud. Bording blev med sine genkendelige strukturelle udfordringer mønsterby i Realdanias kampagne: Stationsbyer i Forandring.

Ikast-Brande Kommune fi k i 2013 støtte fra Realdania til en arkitekt konkurrence og efterfølgende realisering af projekter i bymidten. Med yderligere støtte fra statens Områdefornyelsen fi k Bording i 2014 et vinderprojekt ud af arkitektkonkurrencen: Nyt Centrum i Bording. Vinderprojektet, som i dag er realiseret, handler om at skabe grønne rammer om byfællesskabet og en ny identitet til Bording, som ikke længere har grundlaget til at kalde sig en handelsby, men nu vil være en familievenlig pendlerby. Første spadestik blev taget i september 2015. Negative udsigter er vendt til positive projekter, og projektet har givet byen en saltvandsindsprøjtning.

Væksthuset
Væksthuset, som er en del af vinderprojektet Nyt Centrum i Bording, er tænkt som et åbent samlingssted, hvor byens borgere kan møde hinanden og forskellige aktiviteter og idéer kan spire frem. Huset er åbent for alle. Det drives af frivillige og danner ramme om både planlagte aktiviteter og aktiviteter som opstår spontant.

Liv og Traditioner
I forlængelse af realiseringen af de nye fysiske rammer i midtbyen, har Realdania og Ikast-Brande Kommune indgået et nyt samarbejde med Bordings borgere. Denne gang omkring forsøgsprojektet Liv og Traditioner.

Projektet Liv og Traditioner understøtter, at borgerne i Bording kan skabe nye sammenhænge, nye traditioner og nye ansvar. Det skal ske i samarbejde med byens foreninger, interesseorganisationer og ildsjæle, som sammen skal udvikle aktiviteter, som kan udfolde sig i de nye byrum i bymidten. Borgerne har oprettet en fællesskabsforening som dels skal administrere støttemidlerne, dels projektudvikle med ansøgerne.

Engesvang

Engesvang er en stationsby med 2.049 indbyggere (2019). Engesvang er kommunens fjerdestørste by.

I Engesvang arbejder borgerne sammen med DGI om at realisere projektet Vision 2020. Vision 2020 er en vision om at udvikle byen i fællesskab på alle fronter. Projektet startede i 2014 med ønsket om at skabe et stort, fælles og nytænkende værested og samlingspunkt for alle byens borgere under samme tag i forbindelse med hallen i byen.

Man er nu færdig med at ombygge hallens indgangsparti, omklædningsrum og cafeteria/klublokale. Hallens nye ankomstområde vil blive byens nye sted for alle borgere i og omkring Engesvang - en slags fælles entre til byens markante institutioner.

Der er også opstået andre projekter som en del af Vision Engesvang 2020, herunder Engesvang discgolfbane og Kløverstien.

Discgolfbanen ligger ved Engesvanghallen og er støttet af midler fra Grøn Ordning.

Engesvang har fire tydeligt markerede Kløverstier, som man kan gå en tur på.

Nørre Snede

Nørre Snede er kommunens 5. største by med 1.819 indbyggere i 2019.

Byfornyelse Med Hjertet
I 2009 indgik Ikast-Brande Kommune og Nørre Snedes borgere et længerevarende og kreativt samarbejde inden for rammerne af områdefornyelsesprojektet Byfornyelse Med Hjertet. Formålet var bl.a. at finde en konstruktiv løsning på den belastende og tunge trafik som dominerede midtbyen. Ikast-Brande Kommune og et lokalt borgerpanel samarbejdede i tre år med konkrete fornyelser og forbedringer i midtbyen som primært mål, og som sekundært mål arbejdede man intenst på at øge byfællesskabet og skabe gode kommunikationsveje mellem byen og kommune.

Samarbejdet blev i 2010 belønnet med Borgerdialog prisen, og Nørre Snede er ofte blevet fremhævet som kommunens mest insisterende by, når det handler om medbestemmelse og kreative ideer.

Byens borgere har haft stor indflydelse på udformningen af det lille torv. Hvor der før lå et larmede og farligt vejkryds, er der i dag shared space som det eneste sted i kommunen. Der er etableret en lille plads med opholdsmulighed for forbipasserende, lokale som turister og en lille legeplads. Byen har også fået et bassin med vand som springer. Både pladsen og bassinnet er et yndet opholdssted i byen, og der er stort set altid et par børn som leger på ”bjerget” og en cyklist som holder hvil på en gul stol.

Drøn På Skolegården
Nørre Snede skole deltog i 2013 i Realdanias kampagne: Drøn På Skolegården. 106 skoler bød ind med gode ideer til projekter, der nytænker skolegården og 17 skoler modtog op til 100.000 kr. hver til at konkretisere og kvalificere deres visioner på skitseniveau. I starten af 2014 blev 7 projekter udvalgt, som hver modtog op til 2. mio. kr. i støtte til realisering. Nørre Snede var blandt de 7 heldige og skolen har i dag en en skolegård som helt i tråd med byfornyelsen fungerer som en integreret del af lokalsamfundet.

I 2018 blev en stor renovering og udvidelse af Nørre Snede Skole indviet. Byens aktive ildsjæle har også her haft indflydelse. Takket være frivillige ildsjæle er folkebiblioteket blevet en del af skolen og skolens multisal en udvidelse af byens fællesrum.

Nama Parken
Nørre Snede Byinvest ApS er bygherre og initiativtager til renoveringen af et cirka 12.000 kvm stort, tidligere industriområde i Nørre Snedes centrum. Nama Parken består af to nye punkthuse med i alt 26 lejligheder i størrelser på 66-161 kvm. Punkthusene ligger på byens højeste kote, så udsigten rækker langt mod vest. Lejlighederne er udbudt som ejerlejligheder, og en del af lejlighederne købes af investorer med udlejning for øje.

Nørre Snede ByInvest er opstået i kølvandet på byfornyelsesprocessen.

Ejstrupholm

De seneste par år har tomme butiksvinduer præget midtbyen i Ejstrupholm, og man har måtte erkende at tiden med de mange små selvstændige butikker i Ejstrupholm er forbi og ikke kommer igen. Den lokalplan der var gældende indtil juni 2019 var unødvendigt restriktiv, og der var opstået et behov for at få udarbejdet en ny lokalplan med tidssvarende bestemmelser, som ville kunne bidrage til et fortsat liv i gadebilledet.

For at få en sammenhæng i byen, og for at skabe så optimal og fremtidssikret lokalplan som muligt, blev det besluttet, at der med borgernes hjælp skulle udarbejdes en vision- og udviklingsplan for Ejstrupholm Midtby. Planen skulle danne grundlag for den nye lokalplan.

Der blev fra februar 2018 til oktober 2018 afholdt en række dialogmøder og workshops, som mundede ud i en udviklingsplan og en vision med flere principper for tiltag, der lidt ad gangen vil udvikle midtbyen i Ejstrupholm i en positiv retning, og skabe mere sammenhæng og liv i byen.

Udviklingsplanen skal ses som retningsgivende mod at skabe en grønnere og mere attraktiv midtby, og som inspiration til ansøgninger om fondsmidler.

Planen forbinder byen på langs og på tværs af det store centrale grønne område, og udnytter byens eksisterende kvaliteter. Planen sammentænker bymidten med det grønne område, åforløbet og Sløjfen i den nordvestlige del af byen. Sløjfen er et bevægelsesprojekt, som byens borgere selv har taget initiativ til, ansøgt om penge til og som i 2017 blev støttet af midler fra Grøn Ordning. Projektet er delvist realiseret.

Klik på linket her for at se kommuneplanrammer: Tryk her for at se rammer

Tryk her for at se retningslinjer og mål for byvækstarealer i byzone

Tryk her for at se retningslinjer og mål for landsbyer og mindre bebyggelser

Tryk her for at komme tilbage til forsiden

Grundsalg og arealudlæg

Siden seneste kommuneplan blev vedtaget i 2017 er grundsalget steget. Det hænger både sammen med en generel økonomisk bedring og så den voldsomme udvikling, som boligmarkedet oplevede i forbindelse med COVID-19. Ikast-Brande Kommune solgte i 2020 flere boliggrunde, end noget år siden finanskrisen, og 2021 er ligeledes startet stærkt ud.

På grund af denne om udvikling - og fordi vi har været tilbageholdende med udlæg af arealer til boliger i tidligere kommuneplaner - har vi nu behov for at udlægge nye arealer i forbindelse med revisionen af kommuneplanen i 2021.

Det drejer sig især om Ikast, hvor der mellem 2017-2020 blev solgt grunde til omtrent 128 boliger (åben-lav og tæt-lav). Derudover udlægges der areal i Engesvang, Brande og Nørre Snede. I Engesvang er grundsalget ligeledes gået godt, og der er derfor behov for yderligere areal til boliger. I Brande udlægger vi to arealer, som er udpeget til boligområde i Strukturplanen for Brande Syd, mens vi i Nørre Snede vil udlægge et areal, der giver mulighed for helt nye boformer, såsom tiny houses.

Salg af bolig- og erhvervsjord

I perioden 2017-2020 solgte vi 126 kommunale boliggrunde og ca. 5,5 ha jord til tæt lav boligbyggeri. Se fordelingen på byer herunder:

I perioden 2013-2016 solgte vi ca. 17,4 ha jord til erhvervsbyggeri. Se fordelingen på byer herunder:

Erhvervsudviklingen i kommunen

Erhvervslivet i Ikast-Brande Kommune klarer sig godt. Antallet af arbejdspladser i kommunen - før coronakrisen - er højere end niveauet før finanskrisen. Tallene for tiden efter corona er desværre ikke tilgængelige endnu, men for samfundet generelt ser det heldigvis ud til, at der sker en hurtig genopretning. Ser man på antallet af arbejdspladser pr. 1.000 indbyggere, så ligger tallet for Ikast-Brande Kommune langt over landsgennemsnittet og er blandt de højeste i Region Midtjylland.

Livsnerven i kommunens erhvervsstruktur er de private virksomheder, der har formået at vækste i en tid, hvor der er oplevet nedgang i det øvrige Danmark. Herunder er virksomheder inden for erhvervsområderne energi/miljø, møbler/beklædning og fødevarer.

Siden 2010 har Dansk Industri (DI) gennemført en undersøgelse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Ikast-Brande Kommune er i denne undersøgelse hvert år placeret som nr. 1 - med undtagelse af 2012, hvor kommunen kom ind på en 2. plads. En stor del af undersøgelsen baserer sig på besvarelser fra kommunens virksomheder, hvilket vidner om en tæt og god dialog mellem kommunen og de pågældende virksomheder.

Detailhandel

På detailhandelsområdet er der ikke sket de store forandringer, siden vi vedtog kommuneplanen i 2017. Coronakrisen var hård ved detailhandlen, mens dagligvarebutikkerne klarede sig bedre gennem nedlukningerne.

Vi har siden seneste kommuneplan udvidet aflastningsområdet ved Vestergaardsvej og udlagt et nyt i forbindelse med Bestsellers projekt BESTSELLER Tower & Village ved Kaaremagervej i Brande. I Ikast har vi givet mulighed for, at Rema 1000 kunne flytte fra Jens Holdgaards Vej til E. Christensens Vej. I Brande har vi givet mulighed for, at Netto kan bygge en ny butik ved Østre Allé/N. J. Fjords Allé, samt at Aldi kan udvide ved Chr. Bergs Vej. Vi vurderer, at behovet umiddelbart er dækket nu og udlægger derfor ikke nye arealer til detailhandel i Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029.

Landsbyerne

I planlægningssammenhænge definerer vi landsbyer som en bebyggelse på mellem 200 og 1.000 indbyggere (Danmarks Statistiks definition).

Der er derfor syv landsbyer i Ikast-Brande Kommune: Klovborg, Isenvad, Blåhøj (inkl. Gl. Blåhøj), Hampen, Gludsted, Uhre, Pårup. Bemærk, at Blåhøj i denne sammenhæng udgøres af både Blåhøj og Gl. Blåhøj, og at Tulstrup i planmæssig sammenhæng udgør den nordligste del af Ikast, da det er her Ikast skal udvikle sig boligmæssigt.

Boligudvikling

Der har ikke været den store udvikling i boligmarkedet i landsbyerne. Siden vedtagelsen af kommuneplan 2017-2029 har vi solgt enkelte kommunale boliggrunde i landsbyerne Isenvad, Gludsted og Blåhøj.

Erhvervsudvikling

Arbejdspladserne i landområderne er primært inden for landbrug, transportfirmaer, håndværksfirmaer, firmaer der servicerer jordbrugserhvervene (primært landbruget), små industrivirksomheder og små servicevirksomheder (f.eks. frisører).

Jordbrugserhvervene fortsætter en strukturudvikling, som ikke bidrager til flere arbejdspladser i landområderne. Ændringen i planloven i 2012 har dog betydet, at der er blevet bedre mulighed for at udvide mindre erhverv i tidligere landbrugsbygninger.

Pårup skiller sig ud fra de andre landsbyer, da den er udpeget som landsby med erhvervscenterfunktion. Hovedtanken er, at Pårup skal være erhvervsknudepunkt for store virksomheder med stort transport- og arealbehov. Pårup ligger optimalt i tilknytning til trafikknudepunktet med den øst-vestgående motorvej mellem Herning og Aarhus og den nord-sydgående landevej A13 mellem Viborg og Vejle. I 2016 blev byggeriet af virksomheden Mascot påbegyndt og siden er AirLiquide kommet til. Det er de første, større virksomheder, der etablerer sig i det udlagte erhvervsområde.

Detailhandel

Når befolkningen i landsbyerne ofte er pendlere, ændres også indkøbsmønstrene. Der købes ind i de større byer, hvilket sætter butikkerne i landsbyerne under pres. Der er dog stadig købmænd i Klovborg og Gludsted.

Offentlig service

God offentlig og privat service skaber rammerne for en velfungerende hverdag for alle i landdistrikterne. Adgang til daginstitutioner, skoler, biblioteker og kollektiv trafik gør dagligdagen lettere og styrker trivslen for den enkelte.

Udviklingen i samfundet har gjort, at man ikke har kunne opretholde det samme serviceniveau i landsbyerne som tidligere, og visse funktioner skal man til de nærliggende byer for at få. Internt i kommunen er der gratis kollektiv bustrafik, der sikrer, at borgere kan komme frem.

Tilskudsmuligheder

Vi har altid haft fokus på at understøtte udviklingen i kommunens landsbyer og landdistrikter. Sammen med de lokale indbyggere har vi bl.a. lavet udviklingsplaner for alle landsbyerne og for mange af de mindre bebyggelser. Vi har desuden afsat forskellige puljer til udvikling, der er nedsat et landdistriktsråd og der er udarbejdet retningslinjer for kommunens opkøb af faldefærdige ejendomme.

Vi uddeler hvert år et grundtilskud til landsbyerne. Formålet er at skabe positiv udvikling i landsbyerne til gavn for hele lokalsamfundet. Tilskuddet kan de bruge til f.eks. legepladser eller til maling af det lokale forsamlingshus. 

I september 2011 vedtog vi en Landdistriktspolitik for Ikast-Brande kommune. Landdistriktspolitikken blev revideret i 2017. Med landdistriktspolitikken ønsker vi at sætte yderligere fokus på udviklingen i landdistrikterne. Politikken har taget udgangspunkt i bl.a. landsbyernes udviklingsplaner, udviklingsstrategien for LAG Ikast-Brande og Landdistriktsrådets vedtægter og ønsker.

Natur og landskab

Landskabet præges i øst af store bakker og dybe ådale og i vest af et fladere terræn. Ikast-Brande Kommune rummer ved nærmere eftersyn et utal af landskabsformer: Bakkeøer, smeltevandssletter, ådale med terrasser, morænelandskab, tunneldale med åse, flyvesandsklitter og dødissøer. Alle steder er levende hegn og plantager et fast indslag i landskabet. Det ca. 3.000 ha store område Harrild Hede og Nørlund Plantage har særlig værdi på grund af områdets størrelse og status som Natura 2000-område.

Vandløb som Skjern Å og Karup Å er særligt værdifulde på grund af deres kvalitet som fiskevand. Endvidere er der hedesletterne omkring Holtum Å, det fredede landskab omkring Hærvejen og Rørbæk Sø, Kulsø og Gudenåen samt Skjern Åens kilder. Særligt værdifuld er også naturgenopretningsprojektet Bølling Sø og EU-Habitatområdet ved Karstoft Å og Harpes Bæk.

Landskabet er gennem årene generelt blevet stadig mere tilplantet med træer, både som læhegn og plantager. Mange enge gror til, fordi de ikke bliver afgræsset længere. De store heder i Ikast-Brande Kommune er derfor noget helt unikt med deres store træløse flader. Her kan man endnu få fornemmelsen af tidligere tiders landskaber.