Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Ordforklaring

Er der et ord i kommuneplanen, du ikke forstår, så prøv at kigge her i listen med ordforklaringer.

Hvis der er et ord, du ønsker en forklaring på, og ordet ikke fremgår af listen, er du velkommen til at kontakte os. Du kan se kontaktoplysningerne i menuen i højre side.

 

a-b-c-d-e-f-g-h-i-j-k-l-m-n-o-p-q-r-s-t-u-v-w-x-y-z-æ-ø-å

 

A

Agrarlandsby
Landsby præget af eller knyttet til landbrug.

Andelstiden
Årene mellem 1880 og 1940. Mange nye funktioner på landet blev organiseret som andelsforetagender, og andelsbevægelsen var den dominerende organisationsform.

Anvendelse
Sammen med rammens hovedanvendelse er nævnt de typer af formål, der kan indpasses i området.

 

B

Biotop
Levested, fx en fersk eng, hede eller sø, som nærmere defineres ud fra miljøfaktorer (af bio- og -top, dvs. 'plads for liv').

Boliger
Boliger omfatter:
- åben-lav boligbebyggelse i form af fritliggende huse, hver indeholdende højst to boliger adskilt af vandret skel,

- tæt-lav boligbebyggelse i form af to boliger adskilt af lodret skel (dobbelthus) eller sammenbyggede huse (række-, kæde- eller klyngehuse m.v.) bestående af 3 boliger eller flere adskilt af lodrette skel,

- etagehusbebyggelse i form af huse med to eller flere etager og indrettet med 3 eller flere selvstændige boliger adskilt af både vandret og lodret skel.

Se tegning med bygningtypologier for boligbebyggelse her

Boliger og erhverv
I et område til boliger og erhverv vil kunne indpasses erhvervstyper, der er forenelige med boligformål. Hvilke erhvervstyper, der kan komme på tale, fremgår af kommuneplanrammen.

Bymønster
En karakteristik af byerne og deres indbyrdes rollefordeling. Bymønsteret angiver en opdeling af kommunens forskellige bysamfund efter deres indhold af funktioner, og er udtryk for byrådets langsigtede ønsker for udviklingen i kommunen.

Byomdannelsesområder
Områder, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål el. lign. aktiviteter er ophørt eller under afvikling.

Byzone
Arealer, der må anvendes til bymæssige formål. Byzoner omfatter den eksisterende bebyggelse i de større bysamfund.

 

C

Centerområder
Bycentre eller mindre butiksområder med funktioner af handel, kultur og service, offentlige funktioner og andre funktioner der med fordel kan placeres i et bycenter.

D

Det åbne land
Landområderne uden for byzone med ingen eller kun spredt bebyggelse.

Detailhandel
Detailhandel opdeles normalt i to hovedgrupper:

- dagligvarer, som f.eks. fødevarer og rengøringsartikler, aviser, blade, tobak, blomster,

- udvalgsvarer, som f.eks. textil og beklædning, hårde hvidevarer, møbler, ure, foto, radio, bøger og andre varer, der købes sjældnere end dagligvarer.

Detailhandel kan også omfatte salg af særlig pladskrævende varegrupper. Dvs. salg af meget store varer, og som kun vanskeligt eller slet ikke kan være i de afgrænsede bymidter. Butikker der sælger: biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer.

Drivhusgasser
De vigtigste drivhusgasser er kuldioxid (CO2), metan og lattergas. Drivhusgasserne opfanger varmestråling og øger dermed drivhuseffekten, som medfører global opvarmning.

 

E

EF-Fuglebeskyttelsesområde
Betegnelse for de særlige fuglebeskyttelsesområder, som Danmark efter EUs fuglebeskyttelsesdirektiv fra 1979 er forpligtet til at udpege for trækfugle og særligt beskyttede fuglearter. Områderne udpeges af Skov- og Naturstyrelsen.

EF-Habitatområde
Betegnelse for særligt beskyttede områder til beskyttede vilde dyr og planter samt naturtyper i henhold til EFs habitatdirektiv fra 1992. Disse områder betegnes tillige Natura 2000-områder og indgår i det samlede europæiske netværk af beskyttede naturområder.

Ejerlaug
Ejerlaug er en helhed, der består af bebyggelser med jordtilliggender, som fx en landsby og dens jorde eller en herregård og dens jorde.

Ejerlaugsgrænse/-gærde
Et ejerlaug har en administrativ grænse, der også er gældende i dag. Før udskiftningen omkring 1800 var landsbyen én produktionsenhed, og ejerlaugsgrænsen dannede skel mellem de forskellige produktionsenheder. Grænserne var tydeligt markeret i landskabet i form af gærder af sten eller ris, jorddiger, levende hegn, grøfter, søbred, å eller andet. I forbindelse med udskiftningen - og senere - er nogle ejerlaugsgrænser reguleret.

Eltransmissionsnettet
Ledningsnet for elforsyning.

 

F

Fauna
Beskrivelse af dyrelivet som oftest i et afgrænset geografisk område.

Opholds- og friarealer
Friarealer omfatter både opholdsarealer, parkeringsarealer, adgangs- og tilkørselsarealer m.v.Opholdsarealer er arealer, der udlægges til egentligt ophold. Opholdsarealer omfatter ikke beplantningsbælter, parkeringsarealer m.v.

Frit-/ dybtliggende grundvandsmagasin
Frit grundvandsmagasin er vandførende lag uden lerdække, hvilket typisk er terrænnært grundvand.
Dybtliggende grundvandsmagasin er vandførende lag med tæt overdække af ler.

Fuglebeskyttelsesdirektivet
De Europæiske Fællesskabers Råds direktiv (79/409/EØF) om beskyttelse af vilde fugle af 2.4.1979. Direktivet omfatter alle vildt forekommende fuglearter, deres reder og æg. Direktivet har bestemmelser om beskyttelse af fuglene, jagt og om fuglebeskyttelsesområder.

 

G

Grønt Danmarkskort
Grønt Danmarkskort er en overordnet plan, som omfatter den eksisterende natur og den potentielle natur. Planen med tilhørende kort viser, hvor kommunerne nu og i fremtiden vil målrette naturpleje og på tværs af kommunegrænserne planlægge for ny sammenhængende natur.

Grundvandsdannelse
Den mængde ferskvand der tilføres grundvandet, hvilket er afhængigt af nedbør samt hvad der på vej ned til grundvandsforekomsten forsvinder bl.a. via fordampning, optag i planter, udstrømning via dræn og udstrømning til hav, søer, vandløb og jordoverfladen.

Grundvandsforekomster
Er en separat mængde grundvand i et eller flere grundvandsmagasiner. Betragtes som en administrativ enhed.

Grundvandsmagasin
Et dybereliggende jordlag hvorfra grundvandet indvindes, det kunne være et kridtlag eller et sandlag. Primært indvindes fra et kridtlag i vores kommune.

Grundvandsressource
Er et større område med flere grundvandsmagasiner.

 

H

Habitat
Levested for organismer inden for en biotop (latin, af habitare 'bebo').

Habitatdirektivet
De Europæiske Fællesskabers Råds direktiv (92/43/EØF) om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter af 21. maj 1992. Direktivet har bestemmelser om beskyttelse af naturtyper samt vilde dyr og planter.

Højt prioriterede kildeområder
De områder med kilder, der danner udspringsområde til højt målsat vandløb.

 

I

Indvindingsoplande
Det område, hvor grundvandet strømmer hen til indvindingsboringens filter projiceret op på jordoverfladen. Indvindingsoplandes størrelse og antal er variable, alt efter hvor store tilladelser til indvinding er, og hvor der indvindes.

Infrastruktur
Vejnettet, jernbanenettet, telefonnettet, cykelstier, havneanlæg, flyforbindelser, el-nettet, naturgasnettet, vandforsyningen, osv.

 

J

Jordbrugsmæssige interesser
De interesser som jordbrugserhvervene, dvs. landbrug, skovbrug samt gartneri har i den kommunale planlægning.

Jordbrugsparcel
En særlig form for bolig i landzone med mulighed for hobbylandbrug.

 

K

Kollektiv trafik
'Kollektiv trafik' eller 'offentlig transport' er betegnelser for samfærdselsformer, der har til formål at befordre et større antal passagerer ad gangen.

Kommuneplan
Kommunerne skal udarbejde en kommuneplan, som fastlægger de overordnede mål for kommunens udvikling for en periode på 12 år. Kommuneplanens hovedformål er at regulere anvendelsen af arealer i kommunen og skabe overblik over kommunens udvikling i en længere periode. Byrådet har pligt til at virke for dens gennemførelse. Byrådet kan således modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammer.

Kommuneplantillæg
Der kan løbende laves kommuneplantillæg til den til hver tid gældende kommuneplan for at ændre kommuneplanens rammer.

Kortlægning af arealanvendelsen
Beskriver arealfordelingen ud fra bebygget område, landbrug, skov, eng, mose, sø, vandløb m.m. indenfor et område

Kulturmiljøer
Et afgrænset geografisk område med en sammenhængende kulturhistorisk helhed, som afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

Kvælstof
Et næringsstof for alle levende organismer. Tilføres f.eks. landbrugsjord i form af kunstgødning, organisk gødning (gylle, møg) eller ved dyrkning af bælgplanter. Der sker altid et tab af kvælstof til omgivelserne.

 

L

Landdistrikt
Mindre bebyggelser under 200 indbyggere og det åbne land.

Landsbyafgrænsning
En afgrænsning af de arealer i en landsby, hvor der er visse muligheder for at etablere nye boliger og erhverv.

Landzone
En landzone er et areal, der hverken er byzone eller sommerhusområde (se lov om by- og landzoner). Landzoneområder anvendes hovedsageligt til landbrug, skovbrug og fiskeriformål. Der måsom hovedregel kun opføres bebyggelse i tilknytning til disse formål. Anden anvendelse og bebyggelse må kun ske efter særlig tilladelse fra amtsrådet eller byrådet.Arealer i landzone kan kun overføres til byzone eller sommerhusområde ved en lokalplan.

Landzonetilladelse
Byggeri og anlæg i landzone skal som udgangspunkt have en landzonetilladelse efter landzonebestemmelserne i planloven.

Lavbundede arealer
Lavbundede arealer kan være ådale eller tidligere havbund, der er indvundet til landbrug. Det er også arealer, som er påvirket af, at vandstanden er sænket.

Liberale erhverv
Omfatter virksomhed som udøves af advokat, læge, tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, arkitekt, ingenør, rejsebureau, pengeinstitut m.m.

Lokal Agenda 21
En lokal dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Lokal Agenda 21 handler grundlæggende om at mindske miljøbelastningen og ressourceforbruget globalt, og om hvad Kommunen lokalt kan gøre for at bidrage til at løse de globale problemer.

Lokalplan
En detaljeret plan for, hvordan et område må udstykkes, bebygges og anvendes. Bevarende lokalplan tager specielt sigte på at bevare et eksisterende miljø, eksisterende bygninger m.v. En lokalplan er tinglyst på de ejendomme, planen omfatter og er bindende for grundejernee, når den er bekendtgjort.


M


Mineralisering
En helt eller delvis nedbrydning af organisk stof til mineraler.

Moræneler
Ler med et mere eller mindre indhold af sand og grus, lerlaget er afsat under istiden.
Målsætning for vandløb
Ønsket tilstand for vandløbet.

 

N

Natura 2000
Fællesbetegnelse for det netværk af naturområder, der er beskyttet under EUs fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver med det formål at sikre EU-landenes truede og sjældne økosystemer og biodiversitet.

Naturlig hydrologi
Naturlig hydrologi er vandets bevægelse gennem et område via selvskabte vandløb uden dræning eller gravede grøfter.

Nedstrøms
Nedenfor, med strømmens retning i et vandløb.

NFI
Nitratfølsomt indvindingsområde, er områder der er særligt sårbare overfor forurening af grundvandet med nitrat. NFI dækker pt. Ca. 15 % af landet.

 

O

OSD område
Område med særlige drikkevandsinteresser. Det er områder, hvor grundvandsressourcen anvendes eller forventes anvendt til vandforsyning af vandværkerne.

OD område
Område med almindelig drikkevandsinteresser.

Områder til offentlige formål
Områder til offentlig servicefunktioner. Forbeholdes funktioner som offentlig administration, offentlige og private institutioner af almennyttig karakter, undervisningsanlæg, kulturelle institutioner m.m.

Opholds- og friarealer
Opholdsarealer er arealer, der udlægges til egentligt ophold. Opholdsarealer omfatter ikke beplantningsbælter, parkeringsarealer m.v.
Friarealer omfatter både opholdsarealer, parkeringsarealer, adgangs- og tilkørselsarealer m.v.

 

P

Potentielt egnet vådområde
Et område, der har betegnelsen "potentielt egnet vådområde", er et drænet eller på anden måde teknisk afvandet, lavbundet areal. Det er måske egnet til at genetablere som vådområder.

Opholdsareal
Opholdsarealer er arealer, der udlægges til ophold. Som hovedregel er de fælles for flere boliger. Opholdsarealer omfatter kun arealer, der er anlagt til egentligt ophold of omfatter ikke beplantningsbælter, parkerings- og servicearealer m.v.

 

Q

 

R

Rammer
(Kommuneplanrammer)
En række bestemmelser, som senere skal sikres i en lokalplan.

Ramsar-område
Ramsar-område er et internationalt beskyttet vådområde (naturreservat).

Recipienten
Modtageren af spildevandet (f.eks. vandløb, sø eller rensningsanlæg).

Rekreativt område
Omfatter park, rekreative anlæg og grønne områder, idrætsanlæg, kolonihaver, kirkegårde og lignende. Inden for området kan der placeres bygninger og anlæg, som er nødvendige for områdets drift og vedligeholdelse. Derudover kan der undtagelsesvis placeres mindre tekniske anlæg (mindre transformerstationer, antenneanlæg, regnvandsbassiner m.m.), når sådanne anlæg placeres med hensyntagen til eksisterende beplantninger m.m.

Restrummelighed
F.eks. en kommuneplanramme til boligformål, der endnu ikke er lokalplanlagt og derfor endnu ikke er udbygget.

Råstoffer
De jord- og bjergarter, det kan betale sig at udnytte.

 

S

Statslige vand- og Natura 2000-planer
Rammeplaner som følger af en række EU-direktiver om beskyttelse af vandmiljøet og naturområder. Rammeplanerne skal gennemføres via kommunale handleplaner.

Store husdyrbrug
Husdyrbrug hvad der svarer til mere end 500 dyreenheder

Støjfølsom anvendelse
Bl.a. boligområder.

Støjkonsekvensområde
Et støjbelastet område, hvor der ikke må placeres støjfølsom bebyggelse eller støjfølsomme aktiviteter.

Særlig pladskrævende varegrupper
Meget store varer, og som kun vanskeligt eller slet ikke kan være i de afgrænsede bymidter. Typisk biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer.

Særlig støjfølsom anvendelse
Sommerhusområder og rekreative områder.

Særligt værdifulde landbrugsområder
Områder som primært skal anvendes til jordbrugsformål.

 

T

Tekniske anlæg
Omfatter renseanlæg, forbrændingsanlæg, vandforsyningsanlæg, vindmøller, transformerstation, parkeringsplads, vejanlæg, jernbaneareal og arealer til støjafskærmning m.m.

 

U

 

V

Vindmøllecirkulæret
Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller.

Vindmølleeffekten
Hvor mange kW strøm vindmøllen producerer.

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav
Det er virksomheder, der for at forebygge forurening og nabogener, placeres så der tages vidtgående hensyn til: støj, luftforurening, grundvand, recipienter til spildevand samt mulighed for stort vandforbrug.

I Miljøministeriets "Håndbog om Miljø og Planlægning" gennemgås de enkelte virksomhedstypers miljøforhold, og der er vejledende afstandskrav i forhold til boliger og andre forureningsfølsomme områder. Håndbogen fastsætter blandt andet minimumsafstande, som dog ikke nødvendigvis sikrer, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for fx. støj altid kan overholdes. Omvendt kan en konkret vurdering medføre, at de vejledende afstandskrav fraviges.

VVM
En Vurdering af Virkning på Miljøet er en gennemgang af et projekts mulige virkninger på miljøet. Gennemgangen kan være en screening, som undersøger de mulige miljøvirkningers væsentlighed eller en redegørelse som nøjere undersøger og vurderer væsentlige miljøpåvirkninger.

Vådområder
Vådområder er kendetegnet ved, at de har en midlertidig eller varig høj grundvandsstand og fremstår som våde enge, moser, sumpe, kildevæld, lavvandede søer, sumpskove, strandsumpe eller overrislingsarealer.

 

W

 

X

 

Y

 

Z

Zoneforhold
Kommunens arealer er opdelt i 3 zoner- Byzone, landzone og sommerhuszone. 
Byzonerne omfatter den eksisterende bebyggelse i næsten alle bysamfund. Sommerhusområderne er i sommerhuszone og det åbne land og de mindste landsbyer er i landzone.

 

Æ

 

Ø

 

Å

Lilian Ebbesen, E-mail: liebb@ikast-brande.dk , 9960 3305

Marie Lyster Nielsen, E-mail: malni@ikast-brande.dk , 9960 3302