Gå til hovedindhold

Ordforklaring

Er der et ord i kommuneplanen, du ikke forstår, så prøv at kigge her i listen med ordforklaringer.

  • Læs op

Indhold

    Hvis der er et ord, du ønsker en forklaring på, og ordet ikke fremgår af listen, er du velkommen til at kontakte os. Du kan se kontaktoplysningerne i menuen i højre side.

    a-b-c-d-e-f-g-h-i-j-k-l-m-n-o-p-q-r-s-t-u-v-w-x-y-z-æ-ø-å

    A

    Agrarlandsby

    Landsby præget af eller knyttet til landbrug.

    Andelstiden

    Årene mellem 1880 og 1940. Mange nye funktioner på landet blev organiseret som andelsforetagender, og andelsbevægelsen var den dominerende organisationsform.

    Anvendelse

    Sammen med rammens hovedanvendelse er nævnt de typer af formål, der kan indpasses i området.

    B

    Biotop

    Levested, fx en fersk eng, hede eller sø, som nærmere defineres ud fra miljøfaktorer (af bio- og -top, dvs. 'plads for liv').

    Boliger

    Boliger omfatter:
    - åben-lav boligbebyggelse i form af fritliggende huse, hver indeholdende højst to boliger adskilt af vandret skel,

    - tæt-lav boligbebyggelse i form af to boliger adskilt af lodret skel (dobbelthus) eller sammenbyggede huse (række-, kæde- eller klyngehuse m.v.) bestående af 3 boliger eller flere adskilt af lodrette skel,

    - etagehusbebyggelse i form af huse med to eller flere etager og indrettet med 3 eller flere selvstændige boliger adskilt af både vandret og lodret skel.

    Boliger og erhverv

    I et område til boliger og erhverv vil kunne indpasses erhvervstyper, der er forenelige med boligformål. Hvilke erhvervstyper, der kan komme på tale, fremgår af kommuneplanrammen.

    Bymønster

    En karakteristik af byerne og deres indbyrdes rollefordeling. Bymønsteret angiver en opdeling af kommunens forskellige bysamfund efter deres indhold af funktioner, og er udtryk for byrådets langsigtede ønsker for udviklingen i kommunen.

    Byomdannelsesområder

    Områder, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål el. lign. aktiviteter er ophørt eller under afvikling.

    Byzone

    Arealer, der må anvendes til bymæssige formål. Byzoner omfatter den eksisterende bebyggelse i de større bysamfund.

    C

    Centerområder

    Bycentre eller mindre butiksområder med funktioner af handel, kultur og service, offentlige funktioner og andre funktioner der med fordel kan placeres i et bycenter.

    D

    Det åbne land

    Landområderne uden for byzone med ingen eller kun spredt bebyggelse.

    Detailhandel

    Detailhandel opdeles normalt i to hovedgrupper:

    - dagligvarer, som f.eks. fødevarer og rengøringsartikler, aviser, blade, tobak, blomster,

    - udvalgsvarer, som f.eks. textil og beklædning, hårde hvidevarer, møbler, ure, foto, radio, bøger og andre varer, der købes sjældnere end dagligvarer.

    Detailhandel kan også omfatte salg af særlig pladskrævende varegrupper. Dvs. salg af meget store varer, og som kun vanskeligt eller slet ikke kan være i de afgrænsede bymidter. Butikker der sælger: biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer.

    Drivhusgasser

    De vigtigste drivhusgasser er kuldioxid (CO2), metan og lattergas. Drivhusgasserne opfanger varmestråling og øger dermed drivhuseffekten, som medfører global opvarmning.

    E

    EF-Fuglebeskyttelsesområde

    Betegnelse for de særlige fuglebeskyttelsesområder, som Danmark efter EUs fuglebeskyttelsesdirektiv fra 1979 er forpligtet til at udpege for trækfugle og særligt beskyttede fuglearter. Områderne udpeges af Skov- og Naturstyrelsen.

    EF-Habitatområde

    Betegnelse for særligt beskyttede områder til beskyttede vilde dyr og planter samt naturtyper i henhold til EFs habitatdirektiv fra 1992. Disse områder betegnes tillige Natura 2000-områder og indgår i det samlede europæiske netværk af beskyttede naturområder.

    Ejerlaug

    Ejerlaug er en helhed, der består af bebyggelser med jordtilliggender, som fx en landsby og dens jorde eller en herregård og dens jorde.

    Ejerlaugsgrænse/-gærde

    Et ejerlaug har en administrativ grænse, der også er gældende i dag. Før udskiftningen omkring 1800 var landsbyen én produktionsenhed, og ejerlaugsgrænsen dannede skel mellem de forskellige produktionsenheder. Grænserne var tydeligt markeret i landskabet i form af gærder af sten eller ris, jorddiger, levende hegn, grøfter, søbred, å eller andet. I forbindelse med udskiftningen - og senere - er nogle ejerlaugsgrænser reguleret.

    Eltransmissionsnettet

    Ledningsnet for elforsyning.

    F

    Fauna

    Beskrivelse af dyrelivet som oftest i et afgrænset geografisk område.

    Opholds- og friarealer

    Friarealer omfatter både opholdsarealer, parkeringsarealer, adgangs- og tilkørselsarealer m.v. Opholdsarealer er arealer, der udlægges til egentligt ophold. Opholdsarealer omfatter ikke beplantningsbælter, parkeringsarealer m.v.

    Frit-/ dybtliggende grundvandsmagasin

    Frit grundvandsmagasin er vandførende lag uden lerdække, hvilket typisk er terrænnært grundvand.
    Dybtliggende grundvandsmagasin er vandførende lag med tæt overdække af ler.

    Fuglebeskyttelsesdirektivet

    De Europæiske Fællesskabers Råds direktiv (79/409/EØF) om beskyttelse af vilde fugle af 2.4.1979. Direktivet omfatter alle vildt forekommende fuglearter, deres reder og æg. Direktivet har bestemmelser om beskyttelse af fuglene, jagt og om fuglebeskyttelsesområder.

    G

    Grønt Danmarkskort

    Grønt Danmarkskort er en overordnet plan, som omfatter den eksisterende natur og den potentielle natur. Planen med tilhørende kort viser, hvor kommunerne nu og i fremtiden vil målrette naturpleje og på tværs af kommunegrænserne planlægge for ny sammenhængende natur.

    Grundvandsdannelse

    Den mængde ferskvand der tilføres grundvandet, hvilket er afhængigt af nedbør samt hvad der på vej ned til grundvandsforekomsten forsvinder bl.a. via fordampning, optag i planter, udstrømning via dræn og udstrømning til hav, søer, vandløb og jordoverfladen.

    Grundvandsforekomster

    Er en separat mængde grundvand i et eller flere grundvandsmagasiner. Betragtes som en administrativ enhed.

    Grundvandsmagasin

    Et dybereliggende jordlag hvorfra grundvandet indvindes, det kunne være et kridtlag eller et sandlag. Primært indvindes fra et kridtlag i vores kommune.

    Grundvandsressource

    Er et større område med flere grundvandsmagasiner.

    H

    Habitat

    Levested for organismer inden for en biotop (latin, af habitare 'bebo').

    Habitatdirektivet

    De Europæiske Fællesskabers Råds direktiv (92/43/EØF) om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter af 21. maj 1992. Direktivet har bestemmelser om beskyttelse af naturtyper samt vilde dyr og planter.

    Højt prioriterede kildeområder

    De områder med kilder, der danner udspringsområde til højt målsat vandløb.

    I

    Indvindingsoplande

    Det område, hvor grundvandet strømmer hen til indvindingsboringens filter projiceret op på jordoverfladen. Indvindingsoplandes størrelse og antal er variable, alt efter hvor store tilladelser til indvinding er, og hvor der indvindes.

    Infrastruktur

    Vejnettet, jernbanenettet, telefonnettet, cykelstier, havneanlæg, flyforbindelser, el-nettet, naturgasnettet, vandforsyningen, osv.

    J

    Jordbrugsmæssige interesser

    De interesser som jordbrugserhvervene, dvs. landbrug, skovbrug samt gartneri har i den kommunale planlægning.

    Jordbrugsparcel

    En særlig form for bolig i landzone med mulighed for hobbylandbrug.

    K

    Kollektiv trafik

    'Kollektiv trafik' eller 'offentlig transport' er betegnelser for samfærdselsformer, der har til formål at befordre et større antal passagerer ad gangen.

    Kommuneplan

    Kommunerne skal udarbejde en kommuneplan, som fastlægger de overordnede mål for kommunens udvikling for en periode på 12 år. Kommuneplanens hovedformål er at regulere anvendelsen af arealer i kommunen og skabe overblik over kommunens udvikling i en længere periode. Byrådet har pligt til at virke for dens gennemførelse. Byrådet kan således modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammer.

    Kommuneplantillæg

    Der kan løbende laves kommuneplantillæg til den til hver tid gældende kommuneplan for at ændre kommuneplanens rammer.

    Kortlægning af arealanvendelsen

    Beskriver arealfordelingen ud fra bebygget område, landbrug, skov, eng, mose, sø, vandløb m.m. indenfor et område.

    Kulturmiljøer

    Et afgrænset geografisk område med en sammenhængende kulturhistorisk helhed, som afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

    Kvælstof

    Et næringsstof for alle levende organismer. Tilføres f.eks. landbrugsjord i form af kunstgødning, organisk gødning (gylle, møg) eller ved dyrkning af bælgplanter. Der sker altid et tab af kvælstof til omgivelserne.

    L

    Landdistrikt

    Mindre bebyggelser under 200 indbyggere og det åbne land.

    Landsbyafgrænsning

    En afgrænsning af de arealer i en landsby, hvor der er visse muligheder for at etablere nye boliger og erhverv.

    Landzone

    En landzone er et areal, der hverken er byzone eller sommerhusområde (se lov om by- og landzoner). Landzoneområder anvendes hovedsageligt til landbrug, skovbrug og fiskeriformål. Der må som hovedregel kun opføres bebyggelse i tilknytning til disse formål. Anden anvendelse og bebyggelse må kun ske efter særlig tilladelse fra amtsrådet eller byrådet. Arealer i landzone kan kun overføres til byzone eller sommerhusområde ved en lokalplan.

    Landzonetilladelse

    Byggeri og anlæg i landzone skal som udgangspunkt have en landzonetilladelse efter landzonebestemmelserne i planloven.

    Lavbundede arealer

    Lavbundede arealer kan være ådale eller tidligere havbund, der er indvundet til landbrug. Det er også arealer, som er påvirket af, at vandstanden er sænket.

    Liberale erhverv

    Omfatter virksomhed som udøves af advokat, læge, tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, arkitekt, ingeniør, rejsebureau, pengeinstitut m.m.

    Lokal Agenda 21

    En lokal dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Lokal Agenda 21 handler grundlæggende om at mindske miljøbelastningen og ressourceforbruget globalt, og om hvad Kommunen lokalt kan gøre for at bidrage til at løse de globale problemer.

    Lokalplan

    En detaljeret plan for, hvordan et område må udstykkes, bebygges og anvendes. Bevarende lokalplan tager specielt sigte på at bevare et eksisterende miljø, eksisterende bygninger m.v. En lokalplan er tinglyst på de ejendomme, planen omfatter og er bindende for grundejerne, når den er bekendtgjort.

    M

    Mineralisering

    En helt eller delvis nedbrydning af organisk stof til mineraler.

    Moræneler

    Ler med et mere eller mindre indhold af sand og grus, lerlaget er afsat under istiden.
    Målsætning for vandløb
    Ønsket tilstand for vandløbet.

    N

    Natura 2000

    Fællesbetegnelse for det netværk af naturområder, der er beskyttet under EUs fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver med det formål at sikre EU-landenes truede og sjældne økosystemer og biodiversitet.

    Naturlig hydrologi

    Naturlig hydrologi er vandets bevægelse gennem et område via selvskabte vandløb uden dræning eller gravede grøfter.

    Nedstrøms

    Nedenfor, med strømmens retning i et vandløb.

    NFI

    Nitratfølsomt indvindingsområde, er områder der er særligt sårbare overfor forurening af grundvandet med nitrat. NFI dækker pt. Ca. 15 % af landet.

    O

    OSD område

    Område med særlige drikkevandsinteresser. Det er områder, hvor grundvandsressourcen anvendes eller forventes anvendt til vandforsyning af vandværkerne.

    OD område

    Område med almindelig drikkevandsinteresser.

    Områder til offentlige formål

    Områder til offentlig servicefunktioner. Forbeholdes funktioner som offentlig administration, offentlige og private institutioner af almennyttig karakter, undervisningsanlæg, kulturelle institutioner m.m.

    Opholdsareal

    Opholdsarealer er arealer, der udlægges til ophold. Som hovedregel er de fælles for flere boliger. Opholdsarealer omfatter kun arealer, der er anlagt til egentligt ophold. Omfatter ikke beplantningsbælter, parkerings- og servicearealer m.v.

    Opholds- og friarealer

    Opholdsarealer er arealer, der udlægges til egentligt ophold. Opholdsarealer omfatter ikke beplantningsbælter, parkeringsarealer m.v.
    Friarealer omfatter både opholdsarealer, parkeringsarealer, adgangs- og tilkørselsarealer m.v.

    P

    Potentielt egnet vådområde

    Et område, der har betegnelsen "potentielt egnet vådområde", er et drænet eller på anden måde teknisk afvandet, lavbundet areal. Det er måske egnet til at genetablere som vådområder.

    Q

    R

    Rammer

    (Kommuneplanrammer)
    En række bestemmelser, som senere skal sikres i en lokalplan.

    Ramsar-område

    Ramsar-område er et internationalt beskyttet vådområde (naturreservat).

    Recipienten

    Modtageren af spildevandet (f.eks. vandløb, sø eller rensningsanlæg).

    Rekreativt område

    Omfatter park, rekreative anlæg og grønne områder, idrætsanlæg, kolonihaver, kirkegårde og lignende. Inden for området kan der placeres bygninger og anlæg, som er nødvendige for områdets drift og vedligeholdelse. Derudover kan der undtagelsesvis placeres mindre tekniske anlæg (mindre transformerstationer, antenneanlæg, regnvandsbassiner m.m.), når sådanne anlæg placeres med hensyntagen til eksisterende beplantninger m.m.

    Restrummelighed

    F.eks. en kommuneplanramme til boligformål, der endnu ikke er lokalplanlagt og derfor endnu ikke er udbygget.

    Råstoffer

    De jord- og bjergarter, det kan betale sig at udnytte.

    S

    Statslige vand- og Natura 2000-planer

    Rammeplaner som følger af en række EU-direktiver om beskyttelse af vandmiljøet og naturområder. Rammeplanerne skal gennemføres via kommunale handleplaner.

    Store husdyrbrug

    Husdyrbrug hvad der svarer til mere end 500 dyreenheder

    Støjfølsom anvendelse

    Bl.a. boligområder.

    Støjkonsekvensområde

    Et støjbelastet område, hvor der ikke må placeres støjfølsom bebyggelse eller støjfølsomme aktiviteter.

    Særlig pladskrævende varegrupper

    Meget store varer, og som kun vanskeligt eller slet ikke kan være i de afgrænsede bymidter. Typisk biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer.

    Særlig støjfølsom anvendelse

    Sommerhusområder og rekreative områder.

    Særligt værdifulde landbrugsområder

    Områder som primært skal anvendes til jordbrugsformål.

    T

    Tekniske anlæg

    Omfatter renseanlæg, forbrændingsanlæg, vandforsyningsanlæg, vindmøller, transformerstation, parkeringsplads, vejanlæg, jernbaneareal og arealer til støjafskærmning m.m.

    V

    Vindmøllecirkulæret

    Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller.

    Vindmølleeffekten

    Hvor mange kW strøm vindmøllen producerer.

    Virksomheder med særlige beliggenhedskrav

    Det er virksomheder, der for at forebygge forurening og nabogener, placeres så der tages vidtgående hensyn til: støj, luftforurening, grundvand, recipienter til spildevand samt mulighed for stort vandforbrug.

    I Miljøministeriets "Håndbog om Miljø og Planlægning" gennemgås de enkelte virksomhedstypers miljøforhold, og der er vejledende afstandskrav i forhold til boliger og andre forureningsfølsomme områder. Håndbogen fastsætter blandt andet minimumsafstande, som dog ikke nødvendigvis sikrer, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for fx. støj altid kan overholdes. Omvendt kan en konkret vurdering medføre, at de vejledende afstandskrav fraviges.

    VVM

    En Vurdering af Virkning på Miljøet er en gennemgang af et projekts mulige virkninger på miljøet. Gennemgangen kan være en screening, som undersøger de mulige miljøvirkningers væsentlighed eller en redegørelse som nøjere undersøger og vurderer væsentlige miljøpåvirkninger.

    Vådområder

    Vådområder er kendetegnet ved, at de har en midlertidig eller varig høj grundvandsstand og fremstår som våde enge, moser, sumpe, kildevæld, lavvandede søer, sumpskove, strandsumpe eller overrislingsarealer.

    W

    X

    Y

    Z

    Zoneforhold

    Kommunens arealer er opdelt i 3 zoner- Byzone, landzone og sommerhuszone. 
    Byzonerne omfatter den eksisterende bebyggelse i næsten alle bysamfund. Sommerhusområderne er i sommerhuszone og det åbne land og de mindste landsbyer er i landzone.

    Æ

    Ø

    Å