Gå til hovedindhold

Byvækstarealer i byzoner

Byvækstarealer i byzoner

  • Læs op

Indhold

    RETNINGSLINJER

    1. Det fremgår af kortet, hvilke nye byudviklingsområder i landzonearealer, der kan overføres til byzone ved lokalplanlægning.
    2. Ny spredt bebyggelse i det åbne land skal undgås, derfor skal nye arealer til byformål som udgangspunkt placeres i byzone og kun i begrænset omfang som landzoneareal i afgrænsede landsbyer.
    3. I kommuneplanlægningen skal det sikres, at nye områder til bymæssig bebyggelse støtter det eksisterende bymønster, og at der ikke udlægges større arealer til byudvikling, end der forventes at blive brug for. Udlæg af arealer til ny byudvikling skal være begrundet med faktiske behov og tage udgangspunkt i rummeligheden i eksisterende og allerede planlagte byområder.
    4. Byvækst skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone og skal ske indefra og udefter, så der altid er sammenhæng mellem eksisterende og nye byområder. Grønne områder kan være en del af byvæksten. Arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav kan lokaliseres uden for byerne - i erhvervsområder afgrænset i det åbne land.
    5. Arealer der tages i anvendelse til byvækst, skal overføres til byzone ved lokalplanlægning, med mindre andet fremgår af kommuneplanens øvrige retningslinier. Rækkefølgen af byvækstens udbygning fastlægges i rammerne for lokalområderne.
    6. Overskydende areal til byformål i gældende kommuneplan tages enten ud af rammerne eller betegnes som byvækstområde på lang sigt, dvs. perspektivareal.
    7. I beregning af arealbehov til boliger skal det tilstræbes ikke at bruge mere areal til nybyggeri end 1 ha pr. 10 boliger i byer på 8.000 indbyggere og derover og 1 ha pr. 7 boliger i mindre byer. Tilsvarende bør det lægges til grund for beregning af erhvervsareal og offentlig service, at arealbehovet højst bliver 1 ha pr. 3.000 m² etageareal. Herudover kan der udlægges areal til virksomheder med særlige beliggenhedskrav.
    8. Afgrænsningen af byzonearealer skal tage hensyn til vandindvindingsinteresser, landskabelige og naturmæssige interesser, kulturhistoriske værdier, jordbrugserhvervet, og en hensigtsmæssig udnyttelse af trafik- og forsyningsanlæg. Desuden skal afgrænsningen tage hensyn til de arealer, der er udlagt til støjende aktiviteter.
    9. Ved fastlæggelse af byudviklingsområder nærmere end 200m fra etablerede fordelingsledninger for naturgas skal der tages hensyn til områdeklasseregler fastsat af arbejdstilsynet.
    10. Byudvikling skal som hovedregel kun foregå på den ene side af de overordnede veje, så yderligere lokal trafik på tværs af det overordnede vejnet så vidt muligt undgås. Der må som udgangspunkt ikke udlægges byzonearealer til erhvervsområder langs motorveje eller langs andre overordnede veje i det åbne land, løsrevet fra de eksisterende byer.
    11. Naturområder i byudviklingsområder skal bevares med et mangfoldigt og varieret dyre- og planteliv. For byudviklingsområder, der indeholder områder til fremtidig natur eller til spredningsveje for dyr og planter, skal lokalplaner, der overfører området til byzone sikre, at dele af området friholdes for bebyggelse, og at der skabes en sammenhængende natur.

    Tryk her for at se retningslinjer og mål for Arealer til forskellige byformål

    Tryk her for at se retningslinjer for sommerhusområder

    Tryk her for at komme tilbage til forsiden

    MÅL

    • at skabe bedre og funktionelle byer
    • at have større fokus på, hvordan vi kan omdanne byerne inden for de eksisterende rammer
    • at sikre en klar grænse mellem by og land
    • at beskytte det åbne land mod spredt bebyggelse.

    Tryk her for at komme tilbage til forsiden

    FORKLARING

    De samlede arealer i kommunen er opdelt i tre zoner: Byzone, sommerhusområder og landzone.

    Byzone 

    Byzone omfatter den eksisterende bymæssige bebyggelse eller lokalplanlagte områder i kommunens byer, men som udgangspunkt ikke landsbyer.

    I Ikast-Brande kommune ligger der seks byer og én landsby i byzone: Ikast, Brande, Bording, Engesvang, Nørre Snede, Ejstrupholm og landsbyen Klovborg. Derudover er der gennem tiden overført erhvervsarealer til byzone i landsbyerne Pårup og Bording Kirkeby.

    Udviklingen af byerne sker i et vist omfang gennem byomdannelse eller byfortætning, dvs. højere og eller tættere byggeri. I Ikast-Brande kommune er efterspørgslen på nye parcelhusgrunde, tæt-lave boliger og nye erhvervsarealer dog stadig tilstede, så der er også behov for at udlægge nye boligområder og erhvervsområder i denne kommuneplan.

    De nye arealer, som kommunen tager i brug til byvækst, skal som hovedregel ligge i byzone. Overførsel af landzonearealer til byzone sker ved lokalplanlægning.

    Afgrænsningen af nye byvækstarealer tager udgangspunkt i det fastlagte bymønster og er foretaget ud fra overvejelser om, hvordan byvæksten skal fordele sig mellem de enkelte byer. I overensstemmelse med det fastlagte bymønsters rollefordeling mellem byerne, skal de væsentligste fremtidige udlæg af arealer til byformål, herunder boligarealer og erhvervsarealer, finde sted i hovedbyen Ikast og i centerbyen Brande.

    For bl.a. at begrænse inddragelsen af landbrugsjord, vil der ikke blive inddraget større arealer til byudvikling i kommuneplanlægningen end der er rimeligt i den 12-årige kommuneplanperiode. Byernes vækst vil desuden i videst muligt omfang ske i tilknytning til eksisterende byområder. Byvækstområderne vil blive taget i brug indefra. Kommunen lægger vægt på, at lokalplanlægningen sikrer, at byerne til stadighed fremtræder som sammenhængende enheder.

    De overordnede veje udgør ofte en naturlig afgrænsning mellem byen og det åbne land. Det er derfor som hovedregel vanskeligt at skabe en hensigtsmæssig og trafiksikkerhedsmæssigt forsvarlig sammenhæng mellem bydele på hver sin side af en overordnet vej. I nogle byer er vi dog udfordret af, at der er begrænsede udviklingsmuligheder, så det kan blive nødvendigt at fortsætte byudviklingen på tværs af overordnede veje.

    Hensynet til natur, miljø og grundvand

    I områder, der bliver inddraget til byudvikling, vil der nogle gange være et mindre omfang af naturarealer. Af hensyn til såvel naturarealernes indhold af dyr og planter som til det kommende byområdes kvalitet, er det vigtigt, at bevare naturarealerne og sikre et varieret dyre- og planteliv i området. Lokalplanlægningen skal afveje hensynet til beskyttelsesinteressen med interessen for at udnytte arealer. I visse situationer kan Kommunen overveje en dispensation fra bygge- og beskyttelseslinjer.

    Byvæksten skal også tilgodese de overordnede hensyn til beskyttelsen af grundvandet under byerne. Det er væsentligt, at byudviklingen tager hensyn til drikkevandsinteresserne. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke blive placeret inden for OSD eller i vandværkernes indvindingsoplande.

    Nye byvækstarealer i byzone

    I Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033 er der på baggrund af analyse af rummeligheden og forventede grundsalg kun udlagt få, nye byvækstarealer, som skal overgå til byzone. Der er primært nye arealudlæg i Ikast, hvor der er udlagt arealer både til boligformål og erhvervsformål. I Brande er der udlagt to nye arealer til boligområder (Nordlundvej og Christiansminde) og en mindre udvidelse af et eksisterende detailhandelsområde (Vestergårdsvej). Boligområdet ved Nordlundvej er en del af en omfordeling af boligareal i Brande. Omfordelingen er foretaget i forbindelse med et kommuneplantillæg til kommuneplan 2017-2029, mens udvidelsen af detailhandelsområdet er vurderet til at være nødvendigt i en seperat detailhandelsredegørelse for det pågældende detailhandelsområde. Begge arealer til boligområder er en del af den overordnede Strukturplan for Brande Syd. Der er også udlagt et enkelt, nyt boligareal i henholdsvis Engesvang og Nørre Snede.

    I Ejstrupholm og Bording vurderer Kommunen, at udviklingen kan ske indenfor de eksisterende kommuneplanrammer.

    Under "Arealer til forskellige byformål" kan du læse mere om de nye arealudlæg i byerne.

    Tryk her for at komme tilbage til forsiden