Ordforklaring

Hvis der er et ord, du ønsker en forklaring på, og ordet ikke fremgår af listen, er du velkommen til at kontakte os. Du kan se kontaktoplysningerne i menuen i højre side.

a-b-c-d-e-f-g-h-i-j-k-l-m-n-o-p-q-r-s-t-u-v-w-x-y-z-æ-ø-å

A

Agrarlandsby

Landsby præget af eller knyttet til landbrug.

Andelstiden

Årene mellem 1880 og 1940. Mange nye funktioner på landet blev organiseret som andelsforetagender, og andelsbevægelsen var den dominerende organisationsform.

Anvendelse

Sammen med rammens hovedanvendelse er nævnt de typer af formål, der kan indpasses i området.

B

Biotop

Levested, fx en fersk eng, hede eller sø, som nærmere defineres ud fra miljøfaktorer (af bio- og -top, dvs. 'plads for liv').

Boliger

Boliger omfatter:
- åben-lav boligbebyggelse i form af fritliggende huse, hver indeholdende højst to boliger adskilt af vandret skel,

- tæt-lav boligbebyggelse i form af to boliger adskilt af lodret skel (dobbelthus) eller sammenbyggede huse (række-, kæde- eller klyngehuse m.v.) bestående af 3 boliger eller flere adskilt af lodrette skel,

- etagehusbebyggelse i form af huse med to eller flere etager og indrettet med 3 eller flere selvstændige boliger adskilt af både vandret og lodret skel.

Boliger og erhverv

I et område til boliger og erhverv vil kunne indpasses erhvervstyper, der er forenelige med boligformål. Hvilke erhvervstyper, der kan komme på tale, fremgår af kommuneplanrammen.

Bymønster

En karakteristik af byerne og deres indbyrdes rollefordeling. Bymønsteret angiver en opdeling af kommunens forskellige bysamfund efter deres indhold af funktioner, og er udtryk for byrådets langsigtede ønsker for udviklingen i kommunen.

Byomdannelsesområder

Områder, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål el. lign. aktiviteter er ophørt eller under afvikling.

Byzone

Arealer, der må anvendes til bymæssige formål. Byzoner omfatter den eksisterende bebyggelse i de større bysamfund.

C

Centerområder

Bycentre eller mindre butiksområder med funktioner af handel, kultur og service, offentlige funktioner og andre funktioner der med fordel kan placeres i et bycenter.

D

Det åbne land

Landområderne uden for byzone med ingen eller kun spredt bebyggelse.

Detailhandel

Detailhandel opdeles normalt i to hovedgrupper:

- dagligvarer, som f.eks. fødevarer og rengøringsartikler, aviser, blade, tobak, blomster,

- udvalgsvarer, som f.eks. textil og beklædning, hårde hvidevarer, møbler, ure, foto, radio, bøger og andre varer, der købes sjældnere end dagligvarer.

Detailhandel kan også omfatte salg af særlig pladskrævende varegrupper. Dvs. salg af meget store varer, og som kun vanskeligt eller slet ikke kan være i de afgrænsede bymidter. Butikker der sælger: biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer.

Drivhusgasser

De vigtigste drivhusgasser er kuldioxid (CO2), metan og lattergas. Drivhusgasserne opfanger varmestråling og øger dermed drivhuseffekten, som medfører global opvarmning.

E

EF-Fuglebeskyttelsesområde

Betegnelse for de særlige fuglebeskyttelsesområder, som Danmark efter EUs fuglebeskyttelsesdirektiv fra 1979 er forpligtet til at udpege for trækfugle og særligt beskyttede fuglearter. Områderne udpeges af Skov- og Naturstyrelsen.

EF-Habitatområde

Betegnelse for særligt beskyttede områder til beskyttede vilde dyr og planter samt naturtyper i henhold til EFs habitatdirektiv fra 1992. Disse områder betegnes tillige Natura 2000-områder og indgår i det samlede europæiske netværk af beskyttede naturområder.

Ejerlaug

Ejerlaug er en helhed, der består af bebyggelser med jordtilliggender, som fx en landsby og dens jorde eller en herregård og dens jorde.

Ejerlaugsgrænse/-gærde

Et ejerlaug har en administrativ grænse, der også er gældende i dag. Før udskiftningen omkring 1800 var landsbyen én produktionsenhed, og ejerlaugsgrænsen dannede skel mellem de forskellige produktionsenheder. Grænserne var tydeligt markeret i landskabet i form af gærder af sten eller ris, jorddiger, levende hegn, grøfter, søbred, å eller andet. I forbindelse med udskiftningen - og senere - er nogle ejerlaugsgrænser reguleret.

Eltransmissionsnettet

Ledningsnet for elforsyning.

F

Fauna

Beskrivelse af dyrelivet som oftest i et afgrænset geografisk område.

Opholds- og friarealer

Friarealer omfatter både opholdsarealer, parkeringsarealer, adgangs- og tilkørselsarealer m.v. Opholdsarealer er arealer, der udlægges til egentligt ophold. Opholdsarealer omfatter ikke beplantningsbælter, parkeringsarealer m.v.

Frit-/ dybtliggende grundvandsmagasin

Frit grundvandsmagasin er vandførende lag uden lerdække, hvilket typisk er terrænnært grundvand.
Dybtliggende grundvandsmagasin er vandførende lag med tæt overdække af ler.

Fuglebeskyttelsesdirektivet

De Europæiske Fællesskabers Råds direktiv (79/409/EØF) om beskyttelse af vilde fugle af 2.4.1979. Direktivet omfatter alle vildt forekommende fuglearter, deres reder og æg. Direktivet har bestemmelser om beskyttelse af fuglene, jagt og om fuglebeskyttelsesområder.

G

Grønt Danmarkskort

Grønt Danmarkskort er en overordnet plan, som omfatter den eksisterende natur og den potentielle natur. Planen med tilhørende kort viser, hvor kommunerne nu og i fremtiden vil målrette naturpleje og på tværs af kommunegrænserne planlægge for ny sammenhængende natur.

Grundvandsdannelse

Den mængde ferskvand der tilføres grundvandet, hvilket er afhængigt af nedbør samt hvad der på vej ned til grundvandsforekomsten forsvinder bl.a. via fordampning, optag i planter, udstrømning via dræn og udstrømning til hav, søer, vandløb og jordoverfladen.

Grundvandsforekomster

Er en separat mængde grundvand i et eller flere grundvandsmagasiner. Betragtes som en administrativ enhed.

Grundvandsmagasin

Et dybereliggende jordlag hvorfra grundvandet indvindes, det kunne være et kridtlag eller et sandlag. Primært indvindes fra et kridtlag i vores kommune.

Grundvandsressource

Er et større område med flere grundvandsmagasiner.

H

Habitat

Levested for organismer inden for en biotop (latin, af habitare 'bebo').

Habitatdirektivet

De Europæiske Fællesskabers Råds direktiv (92/43/EØF) om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter af 21. maj 1992. Direktivet har bestemmelser om beskyttelse af naturtyper samt vilde dyr og planter.

Højt prioriterede kildeområder

De områder med kilder, der danner udspringsområde til højt målsat vandløb.

I

Indvindingsoplande

Det område, hvor grundvandet strømmer hen til indvindingsboringens filter projiceret op på jordoverfladen. Indvindingsoplandes størrelse og antal er variable, alt efter hvor store tilladelser til indvinding er, og hvor der indvindes.

Infrastruktur

Vejnettet, jernbanenettet, telefonnettet, cykelstier, havneanlæg, flyforbindelser, el-nettet, naturgasnettet, vandforsyningen, osv.

J

Jordbrugsmæssige interesser

De interesser som jordbrugserhvervene, dvs. landbrug, skovbrug samt gartneri har i den kommunale planlægning.

Jordbrugsparcel

En særlig form for bolig i landzone med mulighed for hobbylandbrug.

K

Kollektiv trafik

'Kollektiv trafik' eller 'offentlig transport' er betegnelser for samfærdselsformer, der har til formål at befordre et større antal passagerer ad gangen.

Kommuneplan

Kommunerne skal udarbejde en kommuneplan, som fastlægger de overordnede mål for kommunens udvikling for en periode på 12 år. Kommuneplanens hovedformål er at regulere anvendelsen af arealer i kommunen og skabe overblik over kommunens udvikling i en længere periode. Byrådet har pligt til at virke for dens gennemførelse. Byrådet kan således modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammer.

Kommuneplantillæg

Der kan løbende laves kommuneplantillæg til den til hver tid gældende kommuneplan for at ændre kommuneplanens rammer.

Kortlægning af arealanvendelsen

Beskriver arealfordelingen ud fra bebygget område, landbrug, skov, eng, mose, sø, vandløb m.m. indenfor et område.

Kulturmiljøer

Et afgrænset geografisk område med en sammenhængende kulturhistorisk helhed, som afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

Kvælstof

Et næringsstof for alle levende organismer. Tilføres f.eks. landbrugsjord i form af kunstgødning, organisk gødning (gylle, møg) eller ved dyrkning af bælgplanter. Der sker altid et tab af kvælstof til omgivelserne.

L

Landdistrikt

Mindre bebyggelser under 200 indbyggere og det åbne land.

Landsbyafgrænsning

En afgrænsning af de arealer i en landsby, hvor der er visse muligheder for at etablere nye boliger og erhverv.

Landzone

En landzone er et areal, der hverken er byzone eller sommerhusområde (se lov om by- og landzoner). Landzoneområder anvendes hovedsageligt til landbrug, skovbrug og fiskeriformål. Der må som hovedregel kun opføres bebyggelse i tilknytning til disse formål. Anden anvendelse og bebyggelse må kun ske efter særlig tilladelse fra amtsrådet eller byrådet. Arealer i landzone kan kun overføres til byzone eller sommerhusområde ved en lokalplan.

Landzonetilladelse

Byggeri og anlæg i landzone skal som udgangspunkt have en landzonetilladelse efter landzonebestemmelserne i planloven.

Lavbundede arealer

Lavbundede arealer kan være ådale eller tidligere havbund, der er indvundet til landbrug. Det er også arealer, som er påvirket af, at vandstanden er sænket.

Liberale erhverv

Omfatter virksomhed som udøves af advokat, læge, tandlæge, kiropraktor, fysioterapeut, arkitekt, ingeniør, rejsebureau, pengeinstitut m.m.

Lokal Agenda 21

En lokal dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Lokal Agenda 21 handler grundlæggende om at mindske miljøbelastningen og ressourceforbruget globalt, og om hvad Kommunen lokalt kan gøre for at bidrage til at løse de globale problemer.

Lokalplan

En detaljeret plan for, hvordan et område må udstykkes, bebygges og anvendes. Bevarende lokalplan tager specielt sigte på at bevare et eksisterende miljø, eksisterende bygninger m.v. En lokalplan er tinglyst på de ejendomme, planen omfatter og er bindende for grundejerne, når den er bekendtgjort.

M

Mineralisering

En helt eller delvis nedbrydning af organisk stof til mineraler.

Moræneler

Ler med et mere eller mindre indhold af sand og grus, lerlaget er afsat under istiden.
Målsætning for vandløb
Ønsket tilstand for vandløbet.

N

Natura 2000

Fællesbetegnelse for det netværk af naturområder, der er beskyttet under EUs fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver med det formål at sikre EU-landenes truede og sjældne økosystemer og biodiversitet.

Naturlig hydrologi

Naturlig hydrologi er vandets bevægelse gennem et område via selvskabte vandløb uden dræning eller gravede grøfter.

Nedstrøms

Nedenfor, med strømmens retning i et vandløb.

NFI

Nitratfølsomt indvindingsområde, er områder der er særligt sårbare overfor forurening af grundvandet med nitrat. NFI dækker pt. Ca. 15 % af landet.

O

OSD område

Område med særlige drikkevandsinteresser. Det er områder, hvor grundvandsressourcen anvendes eller forventes anvendt til vandforsyning af vandværkerne.

OD område

Område med almindelig drikkevandsinteresser.

Områder til offentlige formål

Områder til offentlig servicefunktioner. Forbeholdes funktioner som offentlig administration, offentlige og private institutioner af almennyttig karakter, undervisningsanlæg, kulturelle institutioner m.m.

Opholdsareal

Opholdsarealer er arealer, der udlægges til ophold. Som hovedregel er de fælles for flere boliger. Opholdsarealer omfatter kun arealer, der er anlagt til egentligt ophold. Omfatter ikke beplantningsbælter, parkerings- og servicearealer m.v.

Opholds- og friarealer

Opholdsarealer er arealer, der udlægges til egentligt ophold. Opholdsarealer omfatter ikke beplantningsbælter, parkeringsarealer m.v.
Friarealer omfatter både opholdsarealer, parkeringsarealer, adgangs- og tilkørselsarealer m.v.

P

Potentielt egnet vådområde

Et område, der har betegnelsen "potentielt egnet vådområde", er et drænet eller på anden måde teknisk afvandet, lavbundet areal. Det er måske egnet til at genetablere som vådområder.

Q

R

Rammer

(Kommuneplanrammer)
En række bestemmelser, som senere skal sikres i en lokalplan.

Ramsar-område

Ramsar-område er et internationalt beskyttet vådområde (naturreservat).

Recipienten

Modtageren af spildevandet (f.eks. vandløb, sø eller rensningsanlæg).

Rekreativt område

Omfatter park, rekreative anlæg og grønne områder, idrætsanlæg, kolonihaver, kirkegårde og lignende. Inden for området kan der placeres bygninger og anlæg, som er nødvendige for områdets drift og vedligeholdelse. Derudover kan der undtagelsesvis placeres mindre tekniske anlæg (mindre transformerstationer, antenneanlæg, regnvandsbassiner m.m.), når sådanne anlæg placeres med hensyntagen til eksisterende beplantninger m.m.

Restrummelighed

F.eks. en kommuneplanramme til boligformål, der endnu ikke er lokalplanlagt og derfor endnu ikke er udbygget.

Råstoffer

De jord- og bjergarter, det kan betale sig at udnytte.

S

Statslige vand- og Natura 2000-planer

Rammeplaner som følger af en række EU-direktiver om beskyttelse af vandmiljøet og naturområder. Rammeplanerne skal gennemføres via kommunale handleplaner.

Store husdyrbrug

Husdyrbrug hvad der svarer til mere end 500 dyreenheder

Støjfølsom anvendelse

Bl.a. boligområder.

Støjkonsekvensområde

Et støjbelastet område, hvor der ikke må placeres støjfølsom bebyggelse eller støjfølsomme aktiviteter.

Særlig pladskrævende varegrupper

Meget store varer, og som kun vanskeligt eller slet ikke kan være i de afgrænsede bymidter. Typisk biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer.

Særlig støjfølsom anvendelse

Sommerhusområder og rekreative områder.

Særligt værdifulde landbrugsområder

Områder som primært skal anvendes til jordbrugsformål.

T

Tekniske anlæg

Omfatter renseanlæg, forbrændingsanlæg, vandforsyningsanlæg, vindmøller, transformerstation, parkeringsplads, vejanlæg, jernbaneareal og arealer til støjafskærmning m.m.

V

Vindmøllecirkulæret

Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller.

Vindmølleeffekten

Hvor mange kW strøm vindmøllen producerer.

Virksomheder med særlige beliggenhedskrav

Det er virksomheder, der for at forebygge forurening og nabogener, placeres så der tages vidtgående hensyn til: støj, luftforurening, grundvand, recipienter til spildevand samt mulighed for stort vandforbrug.

I Miljøministeriets "Håndbog om Miljø og Planlægning" gennemgås de enkelte virksomhedstypers miljøforhold, og der er vejledende afstandskrav i forhold til boliger og andre forureningsfølsomme områder. Håndbogen fastsætter blandt andet minimumsafstande, som dog ikke nødvendigvis sikrer, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for fx. støj altid kan overholdes. Omvendt kan en konkret vurdering medføre, at de vejledende afstandskrav fraviges.

VVM

En Vurdering af Virkning på Miljøet er en gennemgang af et projekts mulige virkninger på miljøet. Gennemgangen kan være en screening, som undersøger de mulige miljøvirkningers væsentlighed eller en redegørelse som nøjere undersøger og vurderer væsentlige miljøpåvirkninger.

Vådområder

Vådområder er kendetegnet ved, at de har en midlertidig eller varig høj grundvandsstand og fremstår som våde enge, moser, sumpe, kildevæld, lavvandede søer, sumpskove, strandsumpe eller overrislingsarealer.

W

X

Y

Z

Zoneforhold

Kommunens arealer er opdelt i 3 zoner- Byzone, landzone og sommerhuszone. 
Byzonerne omfatter den eksisterende bebyggelse i næsten alle bysamfund. Sommerhusområderne er i sommerhuszone og det åbne land og de mindste landsbyer er i landzone.

Æ

Ø

Å