Gå til hovedindhold

Master og antenner

Master og antenner

  • Læs op

Indhold

    Retningslinjer

    RETNINGSLINJER

    1. Vi skal begrænse antallet af antennemaster til radio-, telefon- og fjernsynstransmission m.v. mest muligt. Derfor skal nye antenner så vidt muligt anbringes på eksisterende master eller på eksisterende høje bygningselementer, f.eks. master, vindmøller, bygninger, siloer og skorstene.

    2. Vi skal så vidt muligt placere nye antennemaster i bymæssig bebyggelse og som udgangspunkt i erhvervsområder.

    3. Vi skal undgå nye antennemaster i områder med særlige landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier.

    Tryk her for at komme tilbage til forsiden

    Mål

    MÅL

    • at opnå god trådløs kommunikation i hele kommunen og samtidig begrænse antallet af master i landskabet
    • at der i forbindelse med udbygningen af nettet til mobiltelefoni tages størst muligt hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdier
    • at den eksisterende tekniske infrastruktur udnyttes optimalt

    Tryk her for at komme tilbage til forsiden

    Forklaring

    FORKLARING

    Den stigende brug af mobiltelefoni og trådløse kommunikation har betydet en stærk stigning i ønskerne til opstilling af antennemaster. Der er en forventning om, at udbygningen overvejende vil ske i eller ved eksisterende byzone, fordi at antallet af brugere af mobiltelefonnettet er størst her.

    Konkurrencen på markedet betyder, at de forskellige selskaber ofte ønsker at bygge egne net. Det er dog ikke altid nødvendigt at opstille nye master, da udbyderen af et trådløst net måske kan anvende såvel en allerede eksisterende mast som en eksisterende høj bygning til antennesystemerne.

    IT- og Telestyrelsen har lavet en vejledning til brug for kommunens behandling af mastesager.
    Du kan se vejledning om placering af master og antennesystemer ved at trykke her


    Placering af master og antennesystemer

    Generelt er det - af radiotekniske årsager - nødvendigt at placere antenner højt og frit. Omkringliggende bygninger, bevoksninger og terrænet påvirker antennernes signaler. Derfor skal man helst anbringe et antennesystem i en vis afstand over omkringliggende bygninger og høje træer, så de ikke skygger for signalet.

    Hver antenne har begrænset geografisk dækning, og derfor skal man placere dem der, hvor folk bruger deres telefoner. Det vil sige der, hvor folk opholder og bevæger sig.

    Store master kan skæmme både bymiljøer og landskaber og give gener for de mennesker, der bor i nærheden. Derfor skal man placere dem med omhu. Man skal derfor indpasse master og antennesystemer i omgivelserne, så de tager størst mulig hensyn til værdifulde bebyggelser, til bymiljøer, til landskaber og til dem, der bor tæt på.

    For at undgå, at der bliver stillet flere master op end nødvendigt, stiller lovgivningen krav om, at konkurrerende selskaber skal kunne bruge hinandens sendemaster. Desuden understøtter lovgivningen, at kommunen kan stille krav om, at antenner skal anbringes på eksisterende høje bygningselementer i området.

    Ikast-Brande kommune ønsker, at der bliver stillet det nødvendige antal antenneanlæg op, så der kan blive en god dækning over hele kommunen. Vi vil dog begrænse antallet af master i landskabet mest muligt. Derfor bør man så vidt muligt placere nye antenner på de eksisterende høje bygningselementer, f.eks. master, vindmøller, bygninger, siloer og skorstene.

    Opstilling af nye antennemaster forudsætter, at ansøgeren kan dokumentere, at det ikke er muligt at opnå tilnærmelsesvis samme dækning ved én eller eventuelt flere placeringer i bymæssig bebyggelse eller på eksisterende, høje bygningselementer eller ved en anden, mindre skæmmende placering.

    I forbindelse med en tilladelse til nye antenner og antennemaster vil kommunen stille vilkår om, at de skal tages ned senest 1 år efter endt brug.

    Ved opstilling af telemaster nærmere end 12km fra forsvarets flyvestationer skal man høre Forsvarsministeriet af flysikkerhedsmæssige grunde, jf. Lufthavnslovens §§ 66 og 68.

    Regelsæt

    Der gælder forskellige regler for antennemaster, alt efter om opsætningen sker i by eller land. Der er tre lovområder, som er relevante i forbindelse med behandling af sager om opsætning af master eller antennesystemer: byggelovgivningen, planlovgivningen og mastelovgivningen.

    Ifølge byggelovgivningen kræver de fleste master og antennesystemer en byggetilladelse. Hvis opsætningen af et antennesystem i landzone kræver en byggetilladelse, kræver opsætningen jf. planloven også en landzonetilladelse.

    Tryk her for at komme tilbage til forsiden