Gå til hovedindhold

Klimatilpasning og områder der kan blive udsat for oversvømmelse

Klimatilpasning og områder der kan blive udsat for
oversvømmelse

  • Læs op

Indhold

    RETNINGSLINJER

    1. De områder i kommunen der kan blive udsat for oversvømmelse fremgår af kortet.
    2. Udledninger af overfladevand i forbindelse med kraftig nedbør skal ske til områder, hvor
      vandet ikke giver anledning til øget miljø- og naturbelastning.
    3. Inden for oversvømmelsestruede områder bør der kun planlægges for nyt byggeri og nye
      anlæg, hvis regnvandet kan håndteres i området og ikke forringer regnvandshåndteringer
      på tilstødende arealer.
    4. Klimatilpasning skal indgå i byplanlægning, byggemodninger, byggerier, infrastrukturprojekter
      m.v., så skader som følge af klimaforandringer på mennesker, ejendomme og miljø
      minimeres.
    5. I planlægningen af nye byområder, bygninger og anlæg skal regnvand så vidt muligt nyttiggøres
      eller afledes lokalt (på egen grund). Man skal være opmærksom på de geologiske
      forhold. Hvis der er højt grundvandsspejl skal man undgå at aflede regnvand på egen
      grund. Der kan ske lokal afledning af regnvand til grønne friarealer og vandområder under
      skybrud.
    6. Der skal etableres afværgeforanstaltninger, såfremt der planlægges for byudvikling mv. i
      de områder, der er udpeget som oversvømmelsestruede eller de områder, som afleder
      vand til oversvømmelsestruede områder.
    7. Hvor kortlægningen viser risiko for oversvømmelse, bør bygningers sokkelkoter, terrænkoter
      og udformning af udenomsarealer fastlægges under hensyntagen til risikoen for oversvømmelse
      på både eget og tilstødende arealer.
    8. Klimahensyn skal indarbejdes i planlægningen for de 29 fokusområder, der er udpeget i
      klimatilpasningsplanen.
    9. En detaljeret kortlægning af oversvømmelsesrisikoen inden for relevante fokusområder skal
      gennemføres inden 2050. I perioden 2017-2050 gennemfører kommunen klimatiltag efter
      en nærmere planlægning i yderligere fokusområder.

    Tryk her for at komme tilbage til forsiden

    MÅL

    • Vi vil mindske risikoen for oversvømmelse i de områder, der fremgår af kortet
    • Vi vil tænke klimaændringerne naturligt ind i den fysiske planlægning for at afbøde følgerne af ændringerne
    • Tekniske løsninger for klimatilpasning skal så vidt muligt tænkes sammen med byudvikling, friluftsliv og natur
    • Vi vil tilpasse det kommunale kloaknet til de øgede nedbørsmængder
    • Vi vil reducere belastningen på kloaksystemerne ved lokalt at sikre, at regnvandet siver ned til grundvandet eller ledes andre steder hen

    Tryk her for at komme tilbage til forsiden

    FORKLARING

    Kortgrundlaget er baseret på Miljøstyrelsens kort KAMP.

    Grundlaget for udpegningen af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse

    I fremtiden forventes Danmark at opleve mere voldsomt vejr. Det vil i perioder regne oftere og regnen vil være mere kraftig, evt. med skybrud. Det kan betyde flere oversvømmelser. Det kan blive dyrt – både for privatøkonomien og samfundsøkonomien. Derfor skal alle kommuner nu tænke forebyggelse af oversvømmelser ind i deres planlægning.

    En planlovsændring i 2018 indebærer, at kommunernes planlægning i større omfang skal understøtte
    forebyggelsen af skader som følge af oversvømmelse på grund af klimaændringer. Konkret medfører det, at man i kommuneplanen skal udpege områder, der kan blive udsat for oversvømmelse og erosion. Desuden skal kommuneplanen indeholde retningslinjer, der sikrer, at der etableres afværgeforanstaltninger ved planlægning for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse mv i områder, der er truet af oversvømmelse eller erosion. Vi har ingen kyststrækninger og forholder os derfor ikke til risikoen for erosion.

    Allerede i dag mærker vi klimaforandringerne og følgerne. Mange kloaksystemer og vandløb kan have svært ved at klare, når himlen pludselig åbner sig med store vandmængder. Ikast-Brande kommune ligger i en del af landet, hvor grundvandet står meget højt. Derfor vil der ved ekstremnedbør være oversvømmelsesrisiko mange steder i kommunen. Oversvømmelsesrisikoen ændres typisk ved ny byudvikling og anlæg. Gennem den fysiske planlægning kan vi derfor forebygge og sikre nye og eksisterende byområder mod oversvømmelse.

    Da det typisk er det høje grundvandsspejl i kommunen, der forårsager oversvømmelser, sker oversvømmelserne i kommunen erfaringsmæssigt også i Ikast by eller Brande by, hvor grundvandsspejlet står meget højt. Når jorden ikke kan optage mere regnvand ledes det naturligt til lavt beliggende områder, som f.eks. vores vandløb. Derfor vil der også være risiko for oversvømmelse af bynære vandløb. Brande Å løber midt gennem byen og er derfor særligt udsat for oversvømmelse med skadesrisiko på vejanlæg og bygninger til følge. Storå i den nordlige del af Ikast by er dog også udsat for oversvømmelser, men da åen løber gennem grønne, rekreative arealer og naturområder er der større sandsynlighed for at de nære arealer kan lagre vandet i en periode.

    Metode for udvælgelse af kort om klimatilpasning

    I Kommuneplanen er der udvalgt seks kort, der hver især viser en klimamæssig udfordring. De er inddelt i tre grupper:

    • Nedbør
    • Grundvand
    • Vandløb

    For nedbør vises der to kort, der begge er såkaldte ”Blue Spot”-kort. Dette betyder, at de viser lavninger i terrænet, som vil blive oversvømmet ved hhv. en 15 mm hændelse og en 150 mm hændelse. Kortene tager ikke højde for dræn, kloakering o.l. De viser dermed blot, hvor vandet vil løbe hen, hvis der er tale om et fuldstændigt naturligt areal, uden afværgeforanstaltninger. Derfor kan de bruges til at vise, hvor arealet vil blive vådt, hvis ikke der foretages afværgeforanstaltninger. Der er valgt kort med 15 mm hændelse og 150 mm hændelse, da det er de to ekstremsituationer, som kan vises i KAMP. Dermed er det muligt at se, om arealet bliver vådt ved blot et mindre regnvejr, eller om der først opstår problemer i et meget voldsomt regn-vejr.

    For grundvand vises ligeledes to kort. Her er tale om den maksimale grundvandsstand, det såkaldte ”vinter-kort”, og ændringen i det terrænnære grundvand frem mod år 2100. Vinterkortet er taget med for netop at vise, hvor højt grundvandet står, når der står nærmest jordoverfladen. Dermed er det muligt at se, om et område kan være påvirket af højtstående grundvand. Ændringskortet er valgt til år 2100, da bebyggelse oftest har en meget lang levetid.

    Dermed er der to kort tilbage, der viser hvorledes vandløbene kan brede sig ved hhv. en 20 års og en 100 års hændelse. Ligesom for nedbør er det de to ekstremsituationer, der kan vælges i KAMP. Der er generelt ikke store udfordringer med vandløbene i Ikast-Brande Kommune, hvilket blandt andet kan ses i den minimale forskel på de to kort.

    Afværgeforanstaltninger

    Vandløb og søer vil indgå som mulig afhjælpning af følgerne af klimaforandringer, men vi skal samtidig være opmærksomme på, at vandkvaliteten ikke bliver negativt påvirket af de øgede vandmængder, og at de øgede vandmængder ikke medfører oversvømmelse af værdifulde omkringliggende arealer.

    Brande Syd

    I forbindelse med udarbejdelse af strukturplanen for Brande Syd var man opmærksomme på de udfordringer, der var i forhold til at aflede overfladevandet fra kommende boligområder. Brande Å er sårbar i forhold til at optage mere vand. Derfor blev der udarbejdet en rapport om ”Vandets Vej”, som peger på udfordringerne og anviser tiltag til at afværge oversvømmelser af nye bydele og Brande Å i midtbyen.

    Der arbejdes konkret med muligheder for at etablere over- og underjordiske anlæg til håndtering af regn- og overfladevand, herunder regnvandsbassiner, grøfter og dræn under veje.

    Grundvandsbeskyttelse

    De konkrete tiltag, der skal beskytte grundvandet kan have en væsentlig betydning for både kvalitet og beliggenhed. Både tiltag i byen og på landet, vil få betydning for grundvandet, og betydningen kan både være gavnlig og negativ. Det er således meget vigtigt, at
    vælge de rigtige løsninger på de rigtige steder. Det er især vigtigt, at være opmærksom på tiltagenes betydning for grundvandet, i vandværkernes indvindingsoplande og i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD).

    Kommuneplanens rammer

    Hvis kommuneplanens rammer ligger helt eller delvist inden for et udpeget område, der kan blive udsat for oversvømmelse, skal det fremgå eksplicit i enten den ”specifikke ramme” eller som en generel rammebestemmelse. Det skal derudover fremgå af kommuneplanrammen, at det ved en efterfølgende lokalplanlægning skal vurderes, om der skal etableres afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse og erosion, når der planlægges for byudvikling, tekniske anlæg eller ændret anvendelse. kommuneplanrammen kan indeholde oplysninger om, hvilken type af afværgeforanstaltning, der skal etableres. Kommuneplanrammen kan endvidere indeholde oplysninger om, hvilken form for oversvømmelse, der skal afværges. Man kan også beskrive, at der skal foreligge en dokumenteret plan/redegørelse for håndtering af overfladevand, før der kan opføres bygge- og anlægsprojekter i et bestemt rammeområde. Planen skal tage højde for klimaforandringer, herunder forhøjet grundvandsstand.

    Lokalplanbestemmelser

    Planloven giver også mulighed for at indarbejde klimahensyn i lokalplaner, derfor har vi allerede et fast afsnit om klimaforhold i vores lokalplaner. I afsnittet forholder vi os til, om lokalplanens anvendelsesmuligheder øger risikoen for klimabelastning, herunder øget risiko
    for oversvømmelse, og om det er nødvendigt at forebygge skader som følge af oversvømmelse. Klimalokalplanlægning kan være et være et vigtigt middel til at tænke oversvømmelsesrisiko ind i hele planlægningen.

    I nye lokalplaner kan kommunerne på baggrund af klimahensyn f.eks. friholde arealer i boligområder eller erhvervsområder for belægning, så regnvandet ikke bliver forhindret i at løbe ned i jorden. Kommunen kan eventuelt også forbyde kældre i et bestemt område, fordi oversvømmelsesrisikoen er for stor, eller stille krav om, at sokkelkoter og terrænkoter skal tage hensyn til oversvømmelser. Man kan også give mulighed for at anlægge regnvandsbassiner.

    Spildevandsplanen

    Spildevandsplanen for kommunen er vedtaget i 2010 og gælder til 2021. Ikast-Brande Kommune er derfor i gang med at revidere spildevandsplanen. Spildevandsplanen fastlægger serviceniveauet for spildevands- og regnvandshåndtering. Serviceniveauet beskriver,
    hvor kraftig regn spildevandsselskabets afledningssystemer kan forventes at håndtere. Det er i spildevandsplanen, kommunen træffer beslutning om udvidelse af kloakledninger, separatkloakering af områder eller etablering af regnvandsbassiner.

    En stor del af de øgede regnvejrsmængder vil ende i kloaksystemet. Det er derfor vigtigt, at vi arbejder på at tilpasse kloaknettet, så kapaciteten kan øges. Hvor det er hensigtsmæssigt skal vi forsat arbejde på at få separeret regnvandet fra det øvrige spildevand. Der ud over skal det undersø ges, om en mere intelligent styring af kloaknettet vil kunne øge kapaciteten i kloaknettet, ligesom det skal undersøges om lokal afledning/nedsivning af overfladevand vil kunne mindske belastningen på kloaknettet.

    Klimatilpasningsplanen

    Ikast-Brande Kommunes Klimatilpasningsplan 2013 blev vedtaget i 2014 som et tillæg til den tidligere Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025. Planen udpeger områder i Ikast-Brande kommune, hvor der kunne være forhøjet risiko for skader og/eller påvirkning i forbindelse med klimaforandringer.

    Klimatilpasningsplanen forholder sig som udgangspunkt kun til de konsekvenser af klimaændringerne, som skyldes voldsomme regnskyl. Planen beskriver bl.a. de ændringer, der forventes i grundvandsstanden, samt udbredelsen af to typer oversvømmelser fra vandløb. Planen beskriver også, hvor i kommunen, der er høj risiko for oversvømmelse, med en stor skadesværdi til følge. Planen viser derudover, hvilke områder Kommunen vil undersøge nærmere, og hvordan Kommunen vil sætte ind mod fremtidige oversvømmelser i de enkelte områder. Fokus i klimatilpasningsplanen var at prioritere indsatsområder i kommunen. De udpegede fokusområder er blevet prioriteret ud fra det potentielt største værditab og flest berørte borgere i de udpegede risikoområder. Desuden har oplevede erfaringer med oversvømmelse også haft en væsentlig vægtning i arbejdet med at prioritere. Hovedsigtet med klimatilpasningsplanen var at opstille nogle overordnede rammer og principper, der er så fleksible, at der er god mulighed for individuelle klimatilpasningstiltag.

    Klimatilpasningsplanen har i den mellemliggende periode været kommunes plan for håndtering af klimaændringer, men allerede nu, kan vi se, at de kortdata, der blev brugt er blevet uaktuelle i mellemtiden. Virkeligheden har overhalet de forestillede scenarier.

    Du kan se klimatilpasningsplanen ved at følge linket i højre menu. (kun muligt på kommuneplanens hjemmeside)

    DK2020 – Klimahandlingsplan

    Ikast-Brande Kommune søger i 2021 om mulighed for at deltage i partnerskabsprojektet DK2020, der går ud på at udvikle en lokal klimahandlingsplan, som skal vise, hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandringerne. Målet er at blive klimarobust og klimaneutral senest år 2050 ved at opnå en netto nul-udledning af CO2 for kommunen som geografisk område. Klimahandlingsplanen skal være færdig i 2023, hvorefter de konkrete, prioriterede handlinger skal implementeres. Det forventes, at klimahandlingsplanen delvist vil erstatte vores klimatilpasningsplan.

    Sammenhæng til øvrige kommuner

    Storåen har sit udspring tæt ved Gludsted midt i kommunen og løber gennem Ikast-Brande (mellem Ikast og Tulstrup), Herning og Holstebro kommuner til sit udløb i Nissum Fjord. Storåen afvander et 1.100 km2 stort opland.

    De tre kommuner i oplandet til Storå er ved at danne en Storå-komité. Etablering af en storåkomité sker på baggrund af udviklingen i klimaet med stigende nedbørsmængder, som betyder, at vandet har brug for mere plads. Der er et behov for at sikre et mere robust opland og vandløbssystem, hvor der sikres plads til vandet, samtidig med at byer og mulighed for fødevareproduktion sikres. Det kræver et øget samarbejde mellem kommuner, lodsejere og øvrige interessenter i oplandet. Storå-komiteen er et samarbejdsforum, der har til formål at vejlede medlemskommunerne og komme med anbefalinger til en koordineret, afbalanceret og helhedsorienteret indsats for åsystemets og de vandløbsnære oplande. Storå-komiteen bygger oven på det formaliserede samarbejde
    mellem de tre kommuner og deres forsyningsselskaber, der blev etableret i forbindelse med udarbejdelse af de første kommunale klimatilpasningsplaner, hvor afsnittet om Storå var fælles i de tre klimatilpasningsplaner. Formålet med Storå-komiteen er:

    • at bidrage til optimal og helhedsorienteret vandhåndtering i hele å-systemet på tværs af
      kommunerne (IBK, Herning og Holstebro)
    • at formalisere og optimere samarbejdet mellem kommuner, lodsejere og øvrige interessenter
    • at bidrage til fremtidige afbalanceret hensyn til både vandafledning, landbrugsdrift, natur
      og rekreativ anvendelse af åen og de omkringliggende arealer
    • at sikre fokus på at fremtidig vandhåndtering medfører forbedringer for klima og miljø,
      herunder reduktion af CO2 og næringsstoffer til vandmiljøet, herunder målsætninger i statens
      vand- og naturplanlægning.

    Tryk her for at komme tilbage til forsiden