Gå til hovedindhold

Lokal Agenda 21

Lokal Agenda 21

  • Læs op

Indhold

    MÅL

    • Vi vil genoverveje anvendelsen af de uudnyttede, mindre arealer i bymidterne til rekreative formål, så borgerne får bedre adgang til grønne oaser tæt på deres boliger
    • Vi vil i planlægningen sikre, at aktiviteterne i erhvervsområderne kan foregå uden væsentlige miljøpåvirkninger. Aktiviteterne må ikke være til gene for rekreative eller boligmæssige anvendelser af de omkringliggende arealer. Det vil vi sikre ved f.eks. at anlægge grønne bælter eller bufferzoner som overgangsarealer til mindre miljøbelastende aktiviteter
    • Vi vil sammentænke fritids- og kulturfaciliteter på tværs af byerne og landsbyerne og på tværs af kommunegrænsen, så ressourcerne bliver udnyttet bedst muligt og mest mulig synergi skabes
    • Vi vil understøtte byernes foreningsliv ved at samarbejde med borgerne om at skabe rammer for det gode fællesskab og sammenhold. De aktive borgere skaber sammen med os de gode rammer for hverdagens fritidsaktiviteter, som kan understøtte borgernes trivsel og sundhed
    • Vi vil samarbejde med borgerne ud fra princippet: "Du finder løsninger sammen med os". Vi vil understøtte de aktive borgeres og ildsjæles initiativer på en måde, så initiativtagerne finder løsninger sammen med kommunen. Vi vil understøtte initiativer ved at yde hjælp til selvhjælp i form af f.eks. dialog og rådgivning
    • Vi vil i planlægningen arbejde for, at der er arealudlæg til detailhandel med god og nær adgang fra byernes boligområder, så det tilgodeser borgerne og mindsker transportbehovet
    • Vi vil sammen med borgerne synliggøre de rekreative arealer og den bynære natur og sikre god adgang for byens borgere for at øge borgernes trivsel. Vi vil arbejde for, at det omkringliggende landskab bliver et aktiv for landsbyen ved at synliggøre naturen og adgangen til den. Vi vil samarbejde med borgerne om at etablere et rekreativt forløb rundt om Ikast
    • Vi vil tilpasse kommuneplanens udlæg af rekreative arealer i byerne, så arealerne tilgodeser de individuelle behov i byerne. Vi vil differentiere plejeindsatsen af de rekreative arealer, så de mest brugte arealer bliver prioriteret højst.

    Tryk her for at komme tilbage til forsiden

    FORKLARING

    I 2019 vedtog vi en planstrategi, dvs. en strategi for den kommunale fysiske planlægning. Planstrategi 2019 er også vores "Lokal Agenda 21-strategi", dvs. en strategi for, hvordan kommunen vil bidrage til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Lokal Agenda 21 handler grundlæggende om at bidrage til at mindske miljøbelastningen og ressourceforbruget samt fremme bæredygtig byudvikling og biologisk mangfoldighed.

    Byrådet ønsker i den kommende kommuneplanperiode at være på forkant med de miljø– og klimamæssige udfordringer. Og vi vil have fokus på bæredygtighed, cirkulær økonomi samt håndtering af overskudsjord, vand og affald. I arbejdet med bæredygtig udvikling forholder vi os til 5 specifikke indsatsområder:

    • Mindskelse af miljøbelastningen
    • Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse
    • Fremme af økologisk mangfoldighed
    • Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde
    • Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedr. miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

    Du kan læse mere om Planstrategi 2019 ved at klikke på linkboksen i højre menu.

    Sammen kan vi gøre en forskel
    Samarbejdet med og involvering af borgerne er centralt, når vi skal opnå bæredygtig udvikling.

    I Ikast-Brande Kommune er vi vant til at hjælpe hinanden og stå sammen. Vi løfter i flok og finder løsninger. Vores kommune er et fællesskab, hvor vi alle er aktive deltagere. Vi har derfor generelt fokus på, at borgerne skal finde løsninger sammen med os. Byernes borgere og brugere er drivkraften for byudviklingen.

    Et pejlemærke i byrådets Vision 2018-2025 hedder: “Liv i hele kommunen”. Ét af indsatsområderne er: “Byrådet vil de byer, der vil”. Vi mener, at den væsentligste forudsætning for at skabe en bæredygtig udvikling i byerne er aktivitet. Aktive borgere skaber aktive byer og gode rammer for fællesskab og trivsel.

    Vi vil gerne udvikle byerne, så de også kan bidrage til at styrke fællesskabet og give mulighed for leg og bevægelse. Sammen med borgerne vil vi skabe en fælles retning for udviklingen og skabe de bedste rammer for gode og levende bymidter. Vi arbejder derfor aktuelt sammen med borgerne på bl.a. at styrke bymidterne i Ikast og Brande.


    FN’s 17 verdensmål
    I udviklingen af kommunen forholder vi os til FN’s 17 verdensmål, der udstikker en fælles retning for hele verdenssamfundet og kommer til at vejlede den globale udvikling frem mod 2030.

    Byrådet har besluttet, at Ikast-Brande Kommune skal fokusere på 3 af FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling:

    • mål nr. 12, Ansvarligt forbrug og produktion
    • mål nr. 13, Klimaindsats
    • mål nr. 17, Partnerskaber for handling.

    De mål og visioner, der indgår i Plantrategi 2019 samt mange af de tiltag, vi vil gennemføre de kommende år spiller ind i byrådets prioriterede verdensmål. Vi mener, dog også, at vi gennem byudviklingen de næste år kan arbejde med mange flere verdensmål:

    • Mål 3: Sundhed og trivsel Når vi arbejder strategisk med at skabe byer med grønne oaser og rekreative muligheder, håber vi at kunne give borgerne flere bevægelsesmuligheder og dermed forbedre borgernes sundhed og trivsel.

    • Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur Når vi arbejder med bæredygtig jordhåndtering, kan vi udnytte jorden i vores bygge- og anlægsprojekter bedre. Vi kan f.eks. genanvende overskudsjorden lokalt og dermed spare CO2 fra transporten af jorden.

    • Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund Med strategien får vi et grundlag for at skabe attraktive og mere aktive bymidter og dermed bedre byer. Bymidten er et samlingssted, et handelssted og et rekreativt udfoldelsessted, som er vigtigt for byens borgere og besøgende. Aktive byer skaber bæredygtige byer.

    • Punkt 12: Ansvarligt forbrug og produktion Når vi med strategien sætter fokus på bæredygtig jordhåndtering, håber vi at kunne minimere forbrug af jord, sten og grus i byudviklingsprojekter.

    • Punkt 13: Klimaindsats Ved at arbejde for en bæredygtig jordhåndtering og for flere grønne oaser i byerne styrker vi klimaindsatsen i kommunen. En vellykket klimaindsats forudsætter reduktion i udslip af drivhusgasser og tilpasning til et varmere klima. Jorden fra nye boligområder kan genanvendes rekreativt i boligområdet og dermed spare CO2 fra bortkørsel. Jorden kan evtentuelt også genbruges som sandpuder under ny bebyggelse - som værn mod stigende grundvand og mere kraftig nedbør. Grønne rekreative arealer i byerne kan give plads til håndtering af overfladevand og gøre bymidterne mere modstandsdygtige overfor ekstreme regnskyl.

    • Punkt 17: Partnerskaber for handling Planstrategiens mål og visioner har baggrund i dialogmøder og workshops med borgere, erhvervs­drivende, organisationer og foreninger. Det ligger i vores DNA at samarbejde for at realisere vores visioner og mål. Således vil vi også samarbejde med eksterne aktører for at omsætte strategiens visioner og mål til handling.

    Miljøvurdering af kommuneplanen
    I henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer skal vi lave en miljøvurdering af forslaget til Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033. Miljøvurderingen beskæftiger sig med de ændringer og nye tiltag som en gennemførelse af kommuneplanforslaget vil betyde.

    Miljøvurderingen er udarbejdet sideløbende med kommuneplanarbejdet og er offentliggjort sammen med kommuneplanforslaget.

    Se miljøvurderingen ved at trykke på linket her.

    Indsatsområder

    Grønne områder fremmer sundhed og biodiversitet
    Det er dokumenteret, at bor man blot 300 meter fra et grønt område, virker det positivt for både det fysiske helbred og den mentale sundhed. Vi har, i kommunen i alt ca. 200 ha. grønne områder og ca. 350 ha. skove og plantager. Der er således masser af muligheder for rekreation og oplevelser i grønne omgivelser.

    Alle grønne områder og parker er forsynet med et plejeniveau, som anviser hvilken indsats, vi gør for at pleje området. Plejeniveauerne går fra A til C. De områder, der bliver besøgt af mange borgere og ligger centralt i byerne er i niveau A og får den mest intensive pleje.

    Vi har siden 2017 kørt forsøg med at lade vegetationen på mindre, grønne arealer brede sig mere eller mindre uhæmmet. Det startede med en bræmme langs åen i Brande. Derefter er det blevet til små, vilde hjørner i parkerne, hvor vedligeholdelsen har biodiversitet for øje.

    Træer er vigtige elementer i byens gader og parker, da træerne danner grønne korridorer, som giver gode leve- og opholdssteder for dyrelivet. Træer bidrager desuden til byens liv og danner små grønne åndehuller i byen. Vi har derfor udarbejdet retningslinjer for træpleje. Som udgangspunkt fælder vi ikke raske træer.

    Nordvest for Brande (ved Brande Åcenter og naturbørnehaven Vibereden) har vi i 2018 anlagt landskabsparken ”Jordforbindelsen”. Her er der anlagt forskellige ”skovrum”, som hver har deres effekt på mental sundhed og trivsel (f.eks. det trygge rum, det fredfyldte rum, det artsrige sansestimulerende rum m.fl.). Området er offentligt tilgængelig og har handicapvenlige stier. Der er også brede stier til Brande Å samt et mindre skovområde. Jordforbindelsen og parken vil gennem årene vokse op, så de forskellige skovrum står tydeligt frem.

    Vi gør det for naturens skyld - for at øge biodiversiteten og for at give dem, der bor i byerne, nogle nære, grønne oaser og natur­oplevelser.


    Danmarks VILDESTE kommune
    Ikast-Brande Kommune har besluttet at deltage i konkurrencen Danmarks VILDESTE kommune, som er udskrevet af Miljøministeriet. Der er fuldstændig frie rammer for hvilke initiativer, man vil sætte i gang som led i konkurrencen. I slutningen af 2022 vil den vildeste kommune blive kåret. Vinderen er kommunen med det mest fantastiske biodiversitetsprojekt, baseret på bl.a. iderigdom, engagement, antal omlagte kvadratmeter vild natur og udbredelse af viden til borgerne om den vilde naturs evner og egenskaber.

    Siden Ikast-Brande Kommune tilmeldte sig konkurrencen er Teknik og Miljø blevet kontaktet af mange borgere, institutioner og foreninger, der gerne vil bidrage til konkurrencen ved eksempelvis at gøre egne arealer vildere eller arbejde med læring og formidling af biodiversitet. Konkurrencen har været på dagsordenen på seneste møde i Dialogforum for det åbne land, hvor der var stor interesse og opbakning fra deltagerne, som omfatter landbruget, grønne organisationer og aktive borgere.

    Vi vil bl.a. gøre følgende:

    • henvise borgere, virksomheder og andre interesserede til relevant materiale om biodiversitet
    • lave mindre tiltag på kommunens egne arealer, der kan gavne biodiversiteten. Det kan for eksempelvis være at ændre plejen langs udvalgte grøftekanter, udlægge flere arealer med naturgræs, efterlade kvasbunker og undlade at fjerne dødt ved.

    Vi vil evt. supplere dette arbejde med borgerinddragelse, workshops, foredrag og konkrete, endnu ikke endelig definerede projekter. På den måde kan vi aktivt støtte borgere, virksomheder, skoler, daginstitutioner, boligforeninger, lokalråd og andre i at gøre deres arealer vildere.

    Bevæg dig for Livet
    Vi har i flere år haft fokus på borgernes sundhed, så vi får robuste borgere. Ikast-Brande Kommune er en del af den landsdækkende kampagne: “Bevæg dig for Livet”, som DGI og DIF står bag. Projektet forløber i perioden 2017 - 2022. Formålet med projektet er, at flere borgere skal være fysisk aktive - og gerne i foreninger. Således har projektet et todelt fokus på henholdsvis mere bevægelse og gode fællesskaber.

    Bevæg dig for livet har en særlig opmærksomhed på udvalgte målgrupper:

    • Socialt udsatte børn og unge
    • “De rigtige mænd” - typisk mellem 25 - 60 årige i arbejde og med lav uddannelse
    • Seniorer - især med fokus på overgangen fra aktivt arbejdsliv til pensionisttilværelsen
    • Mennesker med psykisk sygdom og/eller fysisk handicap
    • Beboere i boligsociale områder
    • Landsbyer og mindre byer - med fokus på foreningsliv og lokalsamfundsud­vikling.

    DK 2020 – klimaplan
    Byrådet har besluttet at tilslutte sig KL's partnerskabsprojekt "DK2020 - klimaplaner i hele Danmark" og udarbejde en klimaplan, der lever op til Parisaftalens målsætninger, både hvad angår reduktioner i drivhusgasudledninger og tilpasning til klimaforandringerne. Ansøgningen indsendes i august og ansøgerkommuner kan forvente at få besked senest i uge 38 om deltagelse. Godkendelse af ansøgninger sker af en projektstyregruppe, der har repræsentanter fra KL, partnerregionerne, Realdania, det internationale bynetværk C40 og CONCITO (Danmarks Grønne Tænketank). Medio 2023 forventes Ikast-Brande Kommunes klimaplan at blive godkendt. Derefter kan vi omsætte klimaplanen til konkret handling.

    Projektet har som ambition, at der bliver udarbejdet handlingsorienterede klimaplaner i alle landets kommuner - planer, der kan vise vejen frem mod klimaneutrale og klimarobuste kommuner i senest 2050. Klimaplanerne omfatter alle sektorer inden for kommunernes geografiske område. Klimaplanerne definerer, hvordan kommuner opnår reduktioner i udledning af drivhusgasser, der lever op til målsætningen i den internationale Parisaftale (aftale inden for FN’s klimakonvention UNFCCC). Klimaplanerne skal definere, hvordan de medvirkende kommuner opnår netto-nul udledning af drivhusgasser senest i 2050, inkl. ambitiøse reduktionsdelmål. Herudover skal klimaplanerne definere, hvordan kommunerne tilpasser sig fremtidens klimaforandringer.

    Kommunerne beslutter selv fokus, indsatser og virkemidler, som vil afhænge af de lokale prioriteringer, geografi m.v. Derudover kommer de deltagende kommuner med i et fællesskab med andre kommuner, hvor man kan udveksle erfaringer, så de lokale løsninger for klimatilpasning og CO2-reduktion kan blive delt og danne basis for en fælles systematik om klimaarbejdet.

    Klimaplanen skal:

    • Definere hvordan kommunen, herunder erhverv, borgere og kommunens egen virksomhed, kan opnå netto-nul udledning af drivhusgasser senest i 2050, inkl. ambitiøse reduktionsdelmål for f.eks. 2030.
    • Demonstrere, hvordan kommunen kan tilpasse sig de forventede klimaforandringer på både kort og langt sigt i form af f.eks. øgede nedbørsmængder eller stigende vandstand.
    • Opgøre de forventede miljømæssige, økonomiske og sociale gevinster, som implementering af planen forventes at medføre.
    • Beskrive hvordan planen kan blive implementeret ved hjælp af kommunens politiske, lovgivningsmæssige og administrative strukturer og beføjelser og samarbejder med relevante partnere.

    Bæredygtig jordhåndtering - Jord er guld
    Hver eneste dag flyttes store mængder jord, grus og sand rundt i Ikast-Brande Kommune. Jorden kommer fra både anlægs-og byggeprojekter, og køres ofte over store afstande. Sand og grus kommer fra grusgravene, hvorfra det køres ud til bygge­pladserne.

    I mange år har det været naturligt at gøre det på den måde, fordi det ofte var det nemmeste. Derfor har tonstunge lastbiler hver dag kørt vejene tynde for at hente og bringe materialer. Denne kørsel har selvfølgelig en negativ effekt på miljøet, trafikken og klimaet. En effekt vi helst vil være foruden. Vi vil gerne arbejde for en mere bæredygtig jordhåndtering i kommunen.

    Derfor er vi gået ind i Region Midtjyllands projekt “Bæredygtig jordhåndtering” sammen med andre kommuner i regionen, for at se på, hvordan vi kan ændre praksis. Som en del af projektet har regionen fået lavet en undersøgelse af de faktiske omkostninger ved jordtransport, både i kroner og ører, men også i trafikuheld og partikler. Det viser sig, at der hvert år kan spares 2,6 mia. kr. i hele regionen, hvis al jord bliver genbrugt på stedet eller nærved. Ikast-Brande Kommune, virksomheder og borgere i kommunen kan sandsynligvis spare ca. 102 mio. kr.

    Derudover er der i kommunen 26 mio. kr. i samfundsøkonomisk besparelse ved den reducerede kørsel, herunder færre trafikuheld og mindre miljøbelastning. Dette fordeler sig på ca. 5.000 km mindre kørsel, samt 5.500 tusinde ton CO2 og 450 kg partikler sparet, bare i Ikast-Brande Kommune.

    Vi vil gerne arbejde strategisk for at opnå en mere bæredygtig jordhånd­tering i kommunen. Vores arbejde vil tage udgangspunkt i fire, væsentlige punkter, som du kan se herunder. Punkterne er fundet i dialog med eksterne aktører i kommunen.

    • Den nemmeste jordhåndtering er den, der ikke foregår. Altså: Indbyg jorden i området, under husene/vejene. Og husk, at det er dumt at flytte den to gange!
    • Planlægning er meget vigtig. Jordhåndtering skal indgå langt tidligere i planlægnings­fasen, så vi ved, hvad der skal ske med jorden, inden vi sætter spaden i den.
    • Kommunen skal sørge for, at der er steder, hvor jorden kan afleveres. Projekterne kan være rekreative, støjvolde osv. Det er dog ikke nødvendigvis kommunen, der skal stå for den ”praktiske” del af jordhåndteringen, men skal nærmere have overblikket.
    • Strengere planlægning. Krav om afstande er en mulighed, men så skal vi også gøre det muligt at aflevere jorden inden for den afstand. Dette gælder også lettere forurenet og forurenet jord, hvor afstandene dog naturligvis kan blive lidt længere.

    I et tillæg til Ikast-Brande Kommuneplan 2021, vil vi fastlægge mål og retningslinjer for jordhåndteringen, og vi vil udpege konkrete, gerne bynære arealer, hvor ren jord kan afleveres, hvis det ikke kan genbruges direkte på bygge- eller anlægspladsen. I videst muligt omfang vil vi bearbejde disse jorddeponier, så de kan indgå i rekreative arealer til gavn og glæde for borgerne.

    I kommuneplanens rammedel vil vi fremover indarbejde bestemmelser om håndtering af overskudsjord, hvor det er relevant. For eksempel i forbindelse med nye arealudlæg til erhvervsområder og boligområder.

    For at finde ud af, hvor og hvordan vi kan håndtere overskudsjord på en mere bæredygtig måde i Ikast-Brande Kommune, er vi i dialog med kom­munens entreprenører, vognmænd med flere i begyndelsen af 2019. Dialogen afdækker udfordringer og gode ideer til vores videre arbejde med jordhåndtering.

    Tryk her for at komme tilbage til forsiden