Gå til hovedindhold

Miljøvurdering af kommuneplanen 2021-2033

På denne side kan du læse om, hvilke indvirkninger Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033 har på miljøet.

hastrup plantage
  • Læs op

Indhold

    Baggrund og formål

    Ifølge planloven skal Ikast-Brande Kommune opretholde og vedligeholde en kommuneplan. For en periode på 12 år fastlægger kommuneplanen de overordnede mål og retningslinjer for kommunens udvikling, i byerne såvel som i det åbne land. Kommuneplanen skal revideres hvert fjerde år.

    Når der bliver lavet et forslag til en ny kommuneplan, skal man vurdere, om planen vil påvirke miljøet væsentligt. Derfor er der lavet en miljørapport, som sammenfatter den miljøvurdering, der er lavet af Forslag til Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033.

    Ikast-Brande Byråd har allerede i Planstrategi 2019 meldt ud, at det kun er nogle af kommuneplanens emner, der bliver revideret, mens andre bliver genvedtaget.

    Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033 har primært fokus på byudviklingen i revisionsarbejdet, men der er også andre emner, som er revideret. Og så er der helt nye emner, som er kommet med på grund af krav i planloven:

    • Erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder
    • Konsekvensområder omkring erhvervsområder
    • Områder, der kan blive udsat for oversvømmelse
    • Strategisk planlægning for landsbyer

    De to første kommuneplanemner er slået sammen til ét kommuneplanemne, da de hænger tæt sammen.

    Emnet "Områder, der kan blive udsat for oversvømmelse og erosion" er ligeledes slået sammen med et eksisterende emne i kommuneplanen, nemlig "Klimatilpasning".

    På denne side kan du læse mere om:

    • Hvilke emner er revideret siden Kommuneplan 2017-2029
    • Afgrænsningen af miljørapportens indhold
    • Rammer for lokalplanlægningen
    • Offentliggørelse af miljøvurderingen
    • Miljøvurdering af tillæg til Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033

    Hvilke emner er revideret siden Kommuneplan 2017-2029

    De emner, der er revideret, i forhold til Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 er:

    • Byvækstarealer i byzoner
    • Arealer til forskellige byformål
    • Virksomheder med særlige beliggenhedskrav
    • Detaihandel
    • Veje og jernbaner
    • Sommerhusområder
    • Grønt Danmarkskort
    • Skovrejsning
    • Klimatilpasning
    • Bæredygtig udvikling - Lokal Agenda 21
    • Rammebestemmelserne for lokalplanlægningen

    Du kan finde et link til hvert enkelt emne i linkboksen til højre.

    Revisionen af kommuneplanen er omfattet af § 8, stk. 1 nr. 1 i "Lov om miljøvurdering af planer og programmer" (LBK nr 973 af 25/06/2020).

    Ifølge loven skal Kommunen udarbejde en miljøvurdering af kommuneplanforslaget, fordi planforslaget delvist fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 2 i loven og som antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

    Under udarbejdelse af planforslaget skal man løbende vurdere de miljømæssige konsekvenser af planlægningen. I en miljørapport beskriver man de væsentligste miljømæssige konsekvenser, hvis ændringerne i planen bliver gennemført. Rapporten skal også pege på mulighederne for at afværge eventuelle konsekvenser.

    Ifølge miljøvurderingsloven skal Kommunen kun miljøvurdere de ændringer, der er foretaget i forhold til Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029. Og miljøvurderingen skal ske på grundlag af den viden, der foreligger. Den planlægning, der finder sted i kommuneplanen, er en overordnet planlægning, derfor er miljøvurderingen af planforslaget også holdt på samme strategiske og overordnede niveau. Fokus er lagt på de ændringer i kommuneplanforslaget, som medfører de væsentligste påvirkninger af miljøet. Det vil f.eks. sige på de potentielle konflikter mellem beskyttelse og benyttelse samt mellem forskellige arealanvendelser.

    Man skal offentliggøre miljørapporten som dokumentation for miljøvurderingsarbejdet. Rapporten udgør et baggrundsmateriale, som ledsager det planforslag, der bliver fremlagt til offentlig debat og politisk behandling.

    Med mindre lovgivningsbestemte miljøkrav bliver overskredet, tvinger de konstaterede miljøpåvirkninger ikke i sig selv byrådet til at undlade at vedtage planen.

    Ved den endelige vedtagelse af kommuneplanen, udarbejder man en sammenfattende redegørelse på baggrund af miljørapporten og eventuelle høringssvar.


    Afgrænsningen af miljørapportens indhold

    På baggrund af den afgrænsning, der er lavet i forhold til miljørapportens indhold, har Ikast-Brande Kommune vurderet, at de fleste ændringer og nye arealudlæg ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af miljøet. Derfor er miljøvurderingen afgrænset til kun at omfatte nedenstående emner. Hvert emne bliver vurderet ud fra forskellige parametre:

    1. Byvækstarealer og Arealer til forskellige byformål - nye og ændrede arealudlæg. De miljøpåvirkninger/-parametre, der bliver behandlet, er afgrænset til:
      • menneskers sundhed
      • støj
      • luft
      • trafikale forhold
      • grundvand
      • klimatiske faktorer (oversvømmelsesrisiko)
      • kulturarv
      • det indbyrdes forhold mellem flere faktorer

    2. Skovrejsningsarealer
      De miljøpåvirkninger/-parametre, der bliver behandlet, er afgrænset til:
      • biologisk mangfoldighed
      • grundvandsinteresser
      • kulturhistoriske værdier, herunder kirkelandskaber
      • landskabsinteresser
      • det indbyrdes forhold mellem flere faktorer

    3. Erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder mm., Konsekvensområder omkring erhvervsområder til produktion mm. og Virksomheder med særlige beliggenhedskrav. De miljøpåvirkninger/-parametre, der bliver behandlet, er afgrænset til:
      • menneskers sundhed, herunder støj og luft
      • infrastruktur
      • grundvandsinteresser
      • klimatiske faktorer (oversvømmelsesrisiko)
      • kulturhistoriske værdier, herunder kirkelandskaber
      • landskabsinteresser.

    4. Områder, der kan blive udsat for oversvømmelse
      • materielle goder
      • klimatiske faktorer
      • grundvandsinteresser
      • menneskers sundhed

    Miljøvurderingen af kommuneplanforslagets væsentligste miljøpåvirkninger er afgrænset til vurderinger på et overordnet niveau, fordi kommuneplanen kun udstikker overordnede rammer og retningslinjer for eventuelle, konkrete anlægsprojekter. Kommuneplanen vil blive fulgt op af lokalplaner, miljøgodkendelser mm for konkrete projekter, hvor der vil blive miljøvurderet og påpeget afværgeforanstaltninger på et mere konkret niveau.

    Inden omfanget og detaljeringsgraden af miljøvurderingen blev fastlagt endeligt, blev berørte myndigheder hørt i henhold til miljøvurderingsloven, for at finde frem til, om Kommunen skulle inddrage særlige forhold i miljøvurderingen. Der er ikke modtaget høringssvar.

    Miljørapporten er udarbejdet på baggrund af Ikast-Brande Kommunes egne oplysninger og den aktuelle lovgivning.

    Rammer for lokalplanlægningen

    Ikast-Brande Kommune har generelt vurderet, at ændringerne i kommuneplanens rammebestemmelser er så små, at de kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer. Derfor skal der jævnfør miljøvurderingsloven kun gennemføres en miljøvurdering af de væsentlige ændringer, der vil få væsentlig indvirkning på miljøet.

    De fleste ændringer i kommuneplanrammerne i forslaget til kommuneplanen er uvæsentlige ændringer i de eksisterende rammebestemmelser og mindre ændringer i nogle eksisterende rammeområders afgrænsning. Der er således lavet en miljøvurdering af de væsentlige ændringer, der er foretaget i kommuneplanens eksisterende rammer for lokalplanlægningen.

    Der er udlagt nye arealer til byvækst i nogle af byerne. Disse arealer er miljøvurderet.

    Man skal som regel udarbejde en lokalplan for at kunne realisere konkrete projekter i de nye byvækstarealer eller i de rammeområder, der har fået ændret rammebestemmelserne. I forbindelse med den efterfølgende screening af de mere konkrete lokalplaner, vil vi vurdere, om projektet skal miljøvurderes. I få tilfælde kan de konkrete lokalplaner måske resultere i egentlige miljøvurderinger.


    Offentliggørelse af miljørapporten

    Miljørapporten er i offentlig høring samtidig med Forslag til Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033 i perioden fra den 30. juni 2021 til den 13. september 2021. Hvis du har bemærkninger til miljørapporten, skal Ikast-Brande Kommune have modtaget dem senest den 13. september. Bemærkninger skal være skriftlige.

    Miljøvurdering af tillæg til Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033

    Udviklingen i kommunen er ikke statisk, derfor vil der i den nye 12-årige planperiode selvfølgelig være ønsker om at ændre i arealudlæggene, ønsker som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med kommuneplanen. I de tilfælde vil byrådet udarbejde og vedtage tillæg til kommuneplanen, som ændrer de gældende forhold. Der vil altid blive lavet en miljøscreening af de enkelte forslag til nye kommuneplantillæg for at vurdere, om ændringerne vil påvirke omgivelserne væsentligt.

    Du kan altid se, hvilke kommuneplantillæg byrådet vedtager, ved at gå ind på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside.

    Tryk her for at komme tilbage til toppen af siden

    Tryk her for at komme tilbage til forsiden

    Ikke-teknisk resumé

    Denne rapport indeholder miljøvurderingen af Kommuneplan 2021-2033 for Ikast-Brande Kommune. Der er i Miljøvurderingen 2021-2033 kun vurderet på ændringer i forhold til den hidtidige planlægning, da tidligere planlægning allerede er miljøvurderet. Der er indført fire nye emner i kommuneplanen, i forhold til den seneste kommuneplan. Derudover revideres flere af de eksisterende kommuneplanemner. Af disse, er der flere, som Ikast-Brande Kommune vurderer, ikke kræver miljøvurdering, da der udelukkende ændres i redegørelsen for emnet. Alle de emner, som vurderes at kunne medføre fastlæggelse af rammer for fremtidige anlægstilladelser, er miljøvurderet.

    Der er derfor vurderet på kommuneplanemnerne ”Områder, der kan blive udsat for oversvømmelse”, ”Erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder”, ” Konsekvensområder omkring erhvervsområder”, ”Skovrejsningsarealer”, ”Byvækstarealer i byzoner”, foruden de kommuneplanemner, som omfattes af kommuneplanrammerne. Der er i tilfælde af mulige arealkonflikter indsat forslag til afbødende foranstaltninger, som der skal tages højde for i den videre planlægning for arealerne. På det overordnede niveau, som miljørapporten er udført inden for, vurderes det ikke, at kommuneplanemnerne medfører væsentlige miljøkonflikter, som ikke kan afværges.

    Der bliver i udkastet til Kommuneplan 2021-2033 udlagt nye rammeområder og ændret i nogle af de eksisterende rammeområder, for at sikre en hensigtsmæssig by- og erhvervsudvikling i kommunen. I de tilfælde, hvor der kun er foretaget mindre ændringer i arealafgrænsningen, eller beskrivelsen af området, er der ikke foretaget miljøvurdering. Der er derfor miljøvurderet på 15 nye eller reviderede rammeområder udlagt i Kommuneplan 2021-2033. Miljøvurderingen beskriver anbefalinger for de enkelte områder og stiller forslag til afbødende foranstaltninger i den videre planlægning.

    Nogle af de væsentligste udfordringer ved udlæg af rammeområderne er konflikter med grundvandsinteresser. Disse omfatter både indvindingsoplande til almene vandforsyninger, nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) samt hygiejnezoner omkring disse. Dette er særligt problematisk i områder, hvor grundvandet også står højt, så risikoen for forurening af grundvandet er nærliggende. Dette gør sig særligt gældende for rammeområde nr. 8 og 9 i miljørapporten, hvor der i lokalplanlægningen skal tages særligt hensyn til grundvandet, og evt. udlægges områder uden bebyggelse.

    Øvrige rammeområder med grundvandsinteresser er nr. 2, 7, 10, 11, 12, 13, 14 og 15 i miljørapporten. I lokalplanlægningen skal det klarlægges, hvordan grundvandet sikres bedst muligt, og/eller der kan udarbejdes tiltag, der kan reducere den mængde nitrat, der nedsives til grundvandet.

    For rammeområderne nr. 5 og 6 er der en væsentlig konflikt med en udpegning af bevaringsværdigt landskab, hvor det umiddelbart vurderes, at være svært at skabe afbødende foranstaltninger.

    Rammeområde nr. 15 skal undersøges nærmere, for at vurdere, om arealet er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, hvilket kan være en væsentlig konflikt på arealet.

    For de fleste rammeområder er arealkonflikterne mindre, og vurderes umiddelbart at kunne håndteres ved afbødende foranstaltninger. Disse arealkonflikter kan dog, særligt hvor der er mange konflikter med et rammeområde, skabe udfordringer for den videre realisering af det enkelte område (særligt for rammeområde 1 og 10).

    Yderligere er der i rapporten vurderet på de særligt beskyttede arter (bilag IV-arter) og ift. internationale beskyttelsesområder (Natura 2000-områder), og der er opstillet et overvågningsprogram. I overvågningsprogrammet indgår desuden en eftersøgning af bilag IV-arter på mulige yngle- og rasteområder inden for, og beliggende op til, rammeområder.

    Slutteligt konkluderes det, at størstedelen af Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033 ikke vil have væsentlige miljøkonsekvenser, såfremt de beskrevne afværgeforanstaltninger følges, i den videre planlægning for rammeområderne. De områder, der kan forårsage væsentlige miljøkonflikter er afklaret i miljørapporten, så der kan tages hensyn hertil.

    Miljøvurderingens faser

    En miljøvurdering er lige så meget en proces, som det er en konkret miljørapport. Generelt inddeles en miljøvurdering i fem faser:

    Første fase bruges til at fastlægge og afgrænse indholdet i selve miljøvurderingen og høre berørte myndigheder for at afdække relevant viden i arbejdet med miljøvurderingen (se afsnit 1.3). Der udarbejdes et afgrænsningsnotat, der fastlægger hvilke emner i kommuneplanforslaget og hvilke miljøparametre, der skal indgå i miljøvurderingen.

    Anden fase består i selve miljøvurderingen og udarbejdelsen af miljørapporten. Miljøvurderingen indeholder en beskrivelse og en vurdering af planens sandsynlige indvirkning på de miljøparametre, der er afgrænset i det forudgående afgrænsningsnotat. Det er ligeledes her, at afbødende foranstaltninger eller anbefalinger fastlægges, og evt. tilpasninger i planens indhold foretages.

    Tredje fase er høringsfasen, hvor offentligheden og berørte parter får mulighed for at udtale sig om planforslaget og miljøvurderingen.

    Fjerde fase består i planens endelige godkendelse eller vedtagelse, planmyndighedens sammenfattende redegørelse og dennes offentliggørelse sammen med offentliggørelsen af den vedtagne plan.

    Femte fase er den opfølgende overvågning af planens miljømæssige konsekvenser i overensstemmelse med det overvågningsprogram, der fastlægges i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen.

    Generelt er miljøvurderingen en proces, under hvilken der løbende kan ske justering af kommuneplanen.

    Definition af miljøbegrebet

    Miljøbegrebet i Lov om Miljøvurdering er et meget bredt miljøbegreb. I vurderingen skal således vurderes for mulige konsekvenser for følgende forhold: Biologisk mangfoldighed, fauna og flora, befolkningen, menneskets sundhed, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk-og arkæologisk arv, samt faktorernes indbyrdes forhold.

    For de forskellige kommuneplanemner, er det indledningsvist vurderet, hvilke af miljøparametrene der potentielt kan blive påvirket af kommuneplanforslaget. Disse fremgår under afsnittet Afgrænsningsnotat, og danner grundlag for miljøvurderingen.

    Kommunens nuværende miljøstatus

    I det følgende gennemgås kort den overordnede miljøstatus for de behandlede miljøparametre. Da det er den samlede miljøstatus for hele kommunen, er der tale om en redegørelse, på et meget overordnet niveau.

    Menneskers sundhed og trivsel:
    I byerne Ikast, Bording, Pårup, Engesvang, Ejstrupholm, Nørre Snede og Brande, er der placeret boligområder tæt på erhvervsvirksomheder. Der kan således være en påvirkning i form af støj, røg, lugt eller støv ind i boligområderne, hvis de nødvendige afværgeforanstaltninger ikke er foretaget.

    Infrastruktur:
    I kommunen er der to jernbaner, der går hhv. øst-vest gennem Engesvang, Bording og Ikast og hhv. nord-syd gennem Brande.

    Kommunen gennemskæres desuden af motorvejen fra Århus til Holstebro, og er således en vigtig færdselsåre gennem Midtjylland.

    Nærheden til både motorvej og jernbane giver mulighed for placering af erhvervsvirksomheder, der er afhængige af transport til og fra området, uden at skabe store konflikter i forhold til øvrig færdsel på vejene.
    Der er dog mindre udfordringer i forbindelse med transport til de erhvervsvirksomheder, som ligger i byerne, men ikke ligger direkte ud til motorvejen.

    Grundvandsinteresser:
    De seks største byer i Ikast-Brande kommune ligger mere eller mindre inden for ”områder med særlige drikkevandsinteresser” (OSD) og/eller indvindingsoplande. I den nordlige del af kommunen er byerne samtidig delvist omfattet af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI).

    Mange steder i kommunen består undergrunden af sand. Den naturlige beskyttelse af det øverste grundvand er derfor ofte dårlig i Ikast-Brande Kommune, og mange steder finder man nitrat i de korte boringer. De fleste vandværker indvinder derfor fra en stor dybde, hvor grundvandsmagasinerne ofte er beskyttet af et ovenliggende lerlag. Dette er dog ikke tilfældet ved indvindingsområder vest for Ikast og omkring Bording, hvorfor drikkevandet i disse områder er særligt sårbare for nedsivning af nitrat og miljøfremmede stoffer.

    På grund af det svært gennemtrængelige lerlag, vil nedsivet regnvand i store mængder ledes til sårbare vandløb eller lavninger. Derfor er det ofte nødvendigt at etablere regnvandsbassiner, både i boligområder og erhvervsområder.

    Kommunen er flere steder udfordret af terrænnært grundvand, og de beskyttelseshensyn, der skal tages i forhold til drikkevandsinteresserne. Særligt omkring Ikast by, hvor grundvandet står højt, men der samtidig er behov for vandboringer til forsyning af byens drikkevandsressourcer.

    Der er udarbejdet indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet for flere områder i kommunen. Der er dog ikke umiddelbart tegn på, at nitrat eller pesticider udgør et egentligt problem.

    Ikast-Brande Kommune har i 2015 udarbejdet en samlet grundvandsredegørelse for hele kommunen.

    Klimatiske faktorer (oversvømmelsesrisiko):
    På grund af ændringer i klimaet, vil der sandsynligvis komme mere nedbør i vinterhalvåret, mens der vil blive mere tørt i sommerhalvåret. Desuden vil grundvandsstanden stige, hvilket særligt er problematisk omkring Ikast by, hvor grundvandet i forvejen står meget højt. Klimaændringerne skaber også en øget risiko for oversvømmelser i forbindelse med ekstreme nedbørshændelser. Både i områder, hvor der ellers plejer at være tørt, og langs å-løb. Der er mange å-løb i Ikast-Brande Kommune, hvorfor der også er en relativt stor risiko for oversvømmelse af disse.

    Kulturhistoriske værdier:
    Der er mange steder udpeget områder med kulturhistoriske bevaringsværdier. Det er både områder med værdifulde kirkemiljøer, områder med kulturhistoriske værdier fra nyere tid (efter år 1900), områder der viser tegn på råstofindvinding (myremalm) og områder med vigtige fortællinger om oldtiden. En del af hærvejen, ligger desuden i Ikast-Brande Kommune, og i den sydvestlige del af kommunen er der udpeget mange bevaringsværdige bygninger.

    Landskabsinteresser:
    Der er i kommunen udpeget store områder som dels bevaringsværdige landskaber og dels som større sammenhængende landskaber. Disse er primært beliggende omkring ådale og bakkeøer, samt uforstyrrede naturområder – særligt hedesletter, hvor der er gode muligheder for indsyn over landskaberne.

    Det meste af Engesvang by ligger inden for et bevaringsværdigt landskab. Derudover er der enkelte byområder inden for bevaringsværdigt landskab, men ellers er størstedelen af udpegningerne friholdt for byudvikling.

    Naturinteresser:
    De væsentligste naturinteresser består af beskyttet natur (§3-natur) og internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder). Ca. 10 % af arealet i kommunen er registreret som beskyttet natur. Ikast-Brande Kommune har desuden det 20. højeste naturkapitalindeks, af alle landets 98 kommuner. Naturkapitalindekset er en score for, hvor god en kvalitet den beskyttede natur i kommunen har. Mange mindre §3-arealer er dog i risiko for at vokse sig ud af beskyttelsen, på grund af tilgroning og/eller næringsberigelse.

    I Ikast-Brande Kommune er der 5 områder, der er udpeget til Natura 2000-områder med et samlet areal på 4.211 ha. Disse er:

    • N2000 nr. 75 ”Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage”. Består af habitatområde nr. 64.
    • N2000 nr. 70 ”Mose ved Karstoft Å”. Består af habitatområde nr. 63.
    • N2000 nr. 53 ”Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgaard Skov”. Består af habitatområde nr. 49 og fuglebeskyttelsesområde nr. 34.
    • N2000 nr. 228 ”Stenholt Skov og Stenholt Mose”. Består af habitatområde nr. 228.
    • N2000 nr. 76 ”Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Øvre Del”. Består af habitatområderne nr. 65 og 235.

    Udpegningsgrundlagene for Natura 2000-områderne kan ses her.

    Natura 2000-områderne er omfattet af statslige Natura 2000-planer, med tilhørende kommunale handleplaner, til sikring af en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som det enkelte område er udpeget for. Kommuneplanforslaget må ikke stride mod planlægningen for Natura 2000-områderne.

    I Ikast-Brande Kommune er der registreret forekomst af følgende bilag IV-arter: Grøn kølleguldsmed, spidssnudet frø, løgfrø, stor vandsalamander, markfirben, odder, flagermus (der er registreret følgende arter af flagermus i Ikast-Brande Kommune: damflagermus, vandflagermus, brun-flagermus, sydflagermus, troldflagermus og pipistrelflagermus) og ulv.

    Der er ikke mange registreringer af bilag IV-arter i Ikast-Brande Kommune, hvorfor det må antages, at de enten ikke er vidt udbredte, eller at de ikke har været eftersøgt i høj grad.

    Overfladevand:
    I Ikast-Brande Kommune er der i alt 450 km målsatte vandløb. Vandløbene omfatter nogle af de helt store vandløbssystemer i Danmark, blandt andet Skjern Å, Karup Å, Storå samt Mattrup Å, der er et tilløb til Gudenåen. Kommunen har opland til fire hovedvandoplande; Limfjorden, Nissum Fjord, Randers Fjord og Ringkøbing Fjord.

    Ved 48 % af målestationerne i de målsatte vandløb, lever vandløbene op til de nuværende målsætninger for vandløbsstrækningerne. De steder, hvor målet ikke er nået, er årsagen oftest dårlige fysiske forhold i vandløbet.

    Derudover er der flere større søer i kommunen, bl.a.: Hampen Sø, Bølling Sø, Ejstrup Sø, Rørbæk Sø. Flere af kommunens søer er målsatte til, at skulle opnå en god økologisk tilstand, men for nuværende er der kun fire søer, der lever op til målsætningen.

    0-alternativet

    I denne sammenhæng vil 0-alternativet beskrive den miljøpåvirkning der vil være, hvis Kommuneplan 2021-2033 ikke bliver vedtaget. Grundlaget for miljøpåvirkningen i 0-alternativet er altså Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029, inklusiv vedtagne kommuneplantillæg, hvor der dog tages højde for den udvikling, der naturligt vil forekomme over årene.

    0-alternativet er dog ikke et realistisk alternativ til den udviklings- og vækstmulighed, der ligger i forslaget til Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033. Dels fordi planloven ikke giver mulighed for at genvedtage hele kommuneplanen uden ændringer, blot med en forlængelse af gyldighedsperioden. Dels fordi man ikke kan have en kommuneplan, der ikke giver mulighed for ændringer, eftersom en udvikling i en hel kommune ikke er statisk. Det vil heller ikke være bæredygtigt med et 0-alternativ, da det vil kunne medføre stagnation med deraf følgende sociale, økonomiske og på sigt også miljømæssige problemer.

    Hvis ikke udviklingen sker i Ikast-Brande Kommune, vil den blot ske i andre kommuner. Dermed vil de potentielle miljømæssige konsekvenser, på landsplan, ikke nødvendigvis mindskes ved fastholdelse af 0-alternativet.

    En løsning er, at sikre en udvikling, men samtidig sikre, at der tages størst muligt hensyn til miljøet, og at hele den kommunale forvaltning samt fysiske planlægning sker på et bæredygtigt grundlag. Dette grundlag sikres bl.a. gennem denne miljøvurdering.

    Forhold til anden planlægning

    Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033 er en ren fysisk arealanvendelsesplan, som er nødvendig for at kunne få et samlet administrationsgrundlag for udviklingen i byer og det åbne land. Kommuneplanen udgør bindeleddet mellem landsplanlægningen og lokalplanlægningen.

    Kommuneplanen relaterer sig til, og er underlagt, anden planlægning. Der findes således en kommunal planstrategi og række sektorplaner, som udstikker de overordnede rammer for Kommuneplanen.

    Derudover må Kommuneplanen ikke stride imod landsplanredegørelsen og de statslige interesser i kommuneplanlægningen eller mod øvrige overordnede planer, som f.eks. råstofplaner, vandplaner og Natura 2000-planer.

    De statslige interesser gælder især følgende emner:

    • Vækst og erhvervsudvikling, f.eks. fastholdelse af store produktionsvirksomheder.
    • Natur- og miljøbeskyttelse, f.eks. Natura 2000-områder.
    • Kulturarvs- og landskabsbevarelse, f.eks. bevarelse af strandenge, herregårdslandskaber og ådale.
    • Hensynet til nationale og regionale anlæg, f.eks. transportkorridorer.

    Kommuneplanforslagets indhold og hovedformål

    Kommuneplanens overordnede indhold

    Kommuneplanen er den overordnede plan for den fysiske planlægning i kommunen. Byrådet fastlægger i kommuneplanen de overordnede mål og strategier for, hvordan kommunen skal udvikle sig, og hvilke rammer, mål og retningslinjer, administrationen skal arbejde efter. Formålet med en kommuneplan er således, at lave en strategi og en helhedsplanlægning for kommunens udvikling de kommende 12 år.

    Kommuneplanen indeholder byrådets mål og retningslinjer for følgende overordnede temaer:

    • Byudvikling
    • Erhverv
    • Landsbyer
    • Bæredygtighed
    • Landbrug
    • Energi
    • Natur
    • Landskab
    • Kulturspor
    • Friluftsliv
    • Trafik og teknik

    Hvert af disse temaer indeholder en række kommuneplanemner, hvortil der i udgangspunktet er knyttet et kort, retningslinjer, mål og en forklaring. Administrationen skal følge disse retningslinjer og mål i det daglige arbejde, og ved konkret sagsbehandling.

    Derudover er kommuneplanrammerne en stor del af kommuneplanen. Rammerne er specifikke arealudpegninger til f.eks. bolig-, erhvervs-, center-, rekreative- eller offentlige områder. Udvikling inden for rammerne, må kun ske efter rammernes bestemmelser. Det er kommunens ansvar at sikre, at rammerne overholdes.

    Ændringer i forhold til Kommuneplan 2017-2029 samt miljøvurderingens fokus

    Der er i Kommuneplan 2021-2033 indarbejdet fire nye kommuneplanemner:

    • Områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion
    • Erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder
    • Konsekvensområder omkring erhvervsområder
    • Strategisk planlægning for landsbyer

    Alle disse kommuneplanemner, bortset fra ”strategisk planlægning for landsbyer” indeholder arealudpegninger. Det er kun emnerne med arealudpegninger, der omfattes af miljøvurderingen.

    Derudover foretages der revision af øvrige kommuneplanemner. De fleste af revisionerne indebærer kun mindre, tekniske korrektioner, og kræver derfor ikke miljøvurdering. De reviderede kommuneplanemner, der indebærer en væsentlig ændring, og dermed skal miljøvurderes, er:

    • Skovrejsningsarealer
    • Byvækstarealer i byzoner
    • Virksomheder med særlige beliggenhedskrav
    • Områder til forskellige byformål
    • Rammer for lokalplanlægningen

    Der vil være større eller mindre overlap mellem nogle af kommuneplanemnerne og kommuneplanrammerne. For de tre sidstnævnte kommuneplanemner gælder, at der ikke ændres i retningslinjerne for kommuneplanemnet. Der udpeges alene nye rammeområder for planlægningen inden for emnerne. Disse tre kommuneplanemner er derfor miljøvurderet sammen under afsnittet Miljøvurdering af væsentlige ændringer i kommuneplanrammerne.

    Der er udlagt flere nye rammeområder og lavet væsentlige ændringer i rammeteksten eller rammeafgrænsningen for nogle eksisterende rammer. Derudover er der også udtaget arealer i rammerne for lokalplanlægningen, for at balancere og minimere kommunens restrummelighed.

    I Kommuneplanforslag 2021-2033 er der foretaget en revidering af arealudpegningen af skovrejsningsområder. Der er udlagt seks større, nye områder, til skovrejsning ønsket. Udpegningen af de nye områder for skovrejsning ønsket, er foretaget, for at sikre grundvandet mest muligt, under hensyntagen til de omgivende natur- og landskabsværdier.

    Udpegningen for skovrejsning uønsket er ligeledes justeret, så der udtages 73 ha.

    De seks nyudlagte områder til skovrejsning ønsket udgør i alt 1697 ha. Derudover er nuværende områder reduceret med mindre arealer på i alt ca. 40 ha, på grund af et ønske om byudvikling på arealerne. Dette giver en netto udvidelse af udpegningen for skovrejsning ønsket på 1657 ha. Det er kun udpegningen af de seks nye områder, der anses for væsentlige ændringer i kommuneplanemnet, der derfor skal miljøvurderes.

    For kommuneplanemnet Byvækstarealer i byzoner er der udpeget otte mindre arealer omkring Ikast, Brande, Engesvang og Nørre Snede, som kan overføres fra landzone til byzone. Desuden er forklaringen tilpasset, men der er ikke ændret i mål eller retningslinjer.

    Afgrænsning af miljøvurderede emner

    Ikast-Brande Kommune har vurderet, at de fleste mindre ændringer i rammearealerne og ændringer af beskrivelser til kommuneplanemner ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af miljøet.

    I det følgende beskrives ændringer i de kommuneplanemner, som revideres eller implementeres i forhold til det eksisterende plangrundlag. Desuden vurderes det, om kommuneplanemnet bør miljøvurderes.

    KommuneplanemneÆndringMulig væsentlig miljøpåvirkning af ændring?
    SommerhusområderOpdatering i redegørelse.Nej
    DetailhandelsstrukturOpdatering i redegørelse og kort i hht. allerede vedtagne kommuneplantillæg.Nej
    LavbundsarealerOpdatering i redegørelse.Nej
    Naturbeskyttelse og Grønt DanmarkskortOpdatering i redegørelse.Nej
    Strategisk planlægning for landsbyerNyt kommuneplanemne. Der foretages ikke arealudpegninger.Nej
    Bæredygtighed – Lokal Agenda 21Opdatering i redegørelseNej
    KlimaOpdatering i redegørelseNej
    Rammer for lokalplanlægningenUdpegning af nye og ændring af eksisterende arealer.Ja
    Byvækstarealer i byzonerUdpegning af nye arealer.Ja
    Områder til forskellige byformålUdpegning af nye og ændring af eksisterende arealer.Ja
    Erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomhederNyt kommuneplanemne.Ja
    Konsekvensområder omkring erhvervsområderNyt kommuneplanemne. Nyt arealudlæg.Ja
    Virksomheder med særlige beliggenhedskravNy arealudpegning.Ja
    SkovrejsningsarealerNye arealudpegninger.Ja
    Områder, der kan blive udsat for oversvømmelseNyt kommuneplanemne. Nye arealudpegninger.Ja
    Rammer for lokalplanlægningenUdpegning af nye og ændring af eksisterende arealer.

    Ja

    Afgrænsning af miljøparametre

    I Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der krav om, at miljøvurderingen skal omfatte følgende faktorer, som samlet set er et meget bredt miljøbegreb:

    "Biologisk mangfoldighed, fauna og flora, befolkningen, menneskets sundhed, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk-og arkæologisk arv samt faktorernes indbyrdes forhold."

    I arbejdet med afgrænsning af miljøvurderingen, er det afklaret, hvilke miljøparametre, der er relevante for de forskellige kommuneplanemner. En oversigt over dette ses nedenfor.

    KommuneplanemneAfgrænsede miljøparametre

    Byvækstarealer i byzoner

    Områder til forskellige byformål

    Rammer for lokalplanlægningen

    • menneskers sundhed og trivsel, herunder støj
    • infrastruktur
    • grundvandsinteresser
    • klimatiske faktorer (oversvømmelsesrisiko)
    • kulturhistoriske værdier, herunder kirkelandskaber
    • landskabsinteresser
    • naturinteresser
    • overfladevand

    Erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder mm

    Konsekvensområder omkring erhvervsområder til produktion

    Virksomheder med særlige beliggenhedskrav

    • menneskers sundhed, herunder støj og luft
    • infrastruktur
    • grundvandsinteresser
    • klimatiske faktorer (oversvømmelsesrisiko)
    • kulturhistoriske værdier, herunder kirkelandskaber
    • landskabsinteresser
    • naturinteresser
    • overfladevand
    Skovrejsning
    • grundvandsinteresser
    • kulturhistoriske værdier, herunder kirkelandskaber
    • landskabsinteresser
    • naturinteresser, herunder biologisk mangfoldighed
    Områder, der kan blive udsat for oversvømmelse
    • klimatiske faktorer (oversvømmelsesrisiko)
    • menneskers sundhed
    • materielle goder

    Miljøparameteren ”faktorernes indbyrdes forhold” skal også tages i betragtning og er således vurderet generelt, under afsnittet tværgående miljøvurdering.

    Høring af berørte myndigheder

    De udvalgte miljøparametre har, i henhold til miljøvurderingens fase 1, været i høring hos berørte myndigheder, for at afklare om parametrene er relevante og dækkende for en fyldestgørende miljøvurdering af kommuneplanemnerne.

    Der er ikke indkommet høringssvar til det udsendte afgrænsningsnotat.

    Miljøvurderingen af kommuneplanforslagets væsentlige miljøpåvirkninger er foretaget på samme overordnede niveau som beskrivelserne i kommuneplanforslaget. Detaljeret planlægning for arealer og projekter finder sted i den efterfølgende lokalplanlægning, dispensationer mm., hvorfor der igen skal vurderes, om projektet kræver miljøvurdering, i den pågældende detaljeringsgrad.

    Miljørapporten er udarbejdet på baggrund af Ikast-Brande Kommunes egne oplysninger og den aktuelle lovgivning.

    Samlet konklusion

    På baggrund af miljørapporten, konkluderes det, at størstedelen af Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033 ikke vil have væsentlige miljøkonsekvenser, såfremt de beskrevne afværgeforanstaltninger følges i den videre planlægning for rammeområderne. De rammeområder, som kan medføre væsentlige miljømæssige konsekvenser, anses som værende afdækket i nærværende rapport, så det bedste grundlag for den videre behandling, herunder lokalplanlægningen, er til stede.

    Generelle forslag til afbødende foranstaltninger

    Ved risiko for støj, skal der etableres støjdæmpende foranstaltninger, f.eks. i form af støjvold/støjmur eller støjdæmpende facader/facadeelementer på bygninger.

    Generelt skal der for de fleste bolig- og erhvervsområder i den videre planlægning for arealerne vurderes, hvordan overfladevand skal håndteres. I nogle tilfælde er det ikke muligt at håndtere regnvand på egen grund, hvorfor der skal laves yderligere planlægning for dette. Beskyttet natur og søer må ikke benyttes som forsinkelses- og regnvandsbassiner. Der skal derfor reserveres plads til etablering af bassiner i nogle af rammeområderne. Ved udledning af regn- og vejvand, til vandløb og søer, skal der søges udledningstilladelse, og etableres regnvandsbassiner.

    Ved de fleste af rammeområderne er der en mindre risiko for oversvømmelse ved ekstreme regnhændelser, eller ved forhøjet grundvandsstand. Der bør derfor ikke placeres bygninger, eller andre følsomme anlæg, i lavninger, hvis der ikke kan drænes tilstrækkeligt.

    Ved flere af rammeområderne er der konflikt med skovbyggelinjen. Hvis denne ikke kan reduceres i lokalplanlægningen, bør der ikke udlægges rammeområder til boligområder eller erhvervsbyggeri inden for skovbyggelinjen.

    Hvis der er beskyttet natur, diger eller fredskov inden for rammeområder og arealudpegninger, skal beskyttelsen sikres ved lokalplanlægning eller projektgodkendelse.

    Hvis der er mulig forekomst af bilag IV-arter inden for, eller i umiddelbar nærhed af rammeområder og arealudpegninger, skal forekomsten undersøges forud for yderligere planlægning for arealet, hvor de nødvendige hensyn skal varetages.

    Hvis der planlægges for udvikling inden for områder med grundvandsinteresser, må det planlagte ikke medføre en øget risiko for forurening af drikkevandet. En evt. risiko skal identificeres, så der kan etableres konkrete afværgeforanstaltninger.

    Overvågningsprogram

    I henhold til Miljøvurderingsloven § 12 stk. 4 skal myndigheden overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller programmets gennemførelse. Ved overvågning skal det vurderes, om gennemførelse af kommuneplanen medfører forventede miljøeffekter, som beskrevet i miljøvurderingsrapporten.

    Både Staten og Ikast-Brande Kommune laver løbende natur- og miljøovervågninger, som løbende kan ses af Miljøportalen. Disse data vil give oplysninger om udviklingen – og dermed bidrage med den bedst tilgængelige viden om naturforholdene.

    Forud for yderligere planlægning for rammeområde nr. 15 i miljørapporten, skal det dog undersøges, om arealet er vokset ind i § 3-beskyttelsen.

    Hvis det ikke kan udelukkes, at der er forekomst af bilag IV-arter inden for, eller i umiddelbar nærhed af, rammeområder og arealudpegninger, skal forekomsten undersøges, forud for yderligere planlægning for arealet, hvori de nødvendige hensyn skal varetages.

    Mange af de påvirkede parametre vil blive overvåget gennem sektoradministrationen, almindelige tilsyn, byggesagsbehandling og øvrig sagsbehandling fx i miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven. Derudover vil der i forbindelse med eventuelle miljøvurderinger af lokalplaner, anlægsplaner, masterplaner m.v. blive opstillet detaljerede overvågningsprogrammer. Miljøforhold varetages yderligere i miljøvurderingstilladelser af større projekter i henhold til Miljøvurderingsloven.

    Det vurderes derfor ikke at være nødvendigt at etablere et særskilt overvågningsprogram, udover eftersøgning af bilag IV-arter og afklaring af evt. § 3-natur, i forbindelse med vedtagelse af kommuneplanforslaget.