Vindmøller over 25 meter

RETNINGSLINJER

1. Vindmøllerne skal opstilles inden for de udpegede områder, som er vist på oversigtskortet.
2. Udnyttelsen af et vindmølleområde kan kun ske på baggrund af en samlet lokalplan.
3. Den præcise afgrænsning af det udpegede vindmølleområde skal fastsættes af en lokalplan, som også beskriver:
   • det præcise antal af vindmøller
   • deres højde
   • udseende
   • hvordan vindressourcen udnyttes bedst
   • det samlede opstillingsmønsteret
   • hvordan vindmøllerne forholder sig til landskabet.
4. Dette gøres på baggrund af en Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM). Ved afgrænsningen skal det sikres, at Miljøministeriets støjkrav er overholdt, samt at ingen nabobebyggelse får mere end 10 timers skyggetid om året.
5. Møller skal fortrinsvist opstilles i grupper af 3 møller eller herover og i et mønster, der i landskabet er let opfatteligt.
6. I et vindmølleområde skal det tilstræbes, at vindmøllerne opstilles med ens indbyrdes afstande.
7. Vindmøllerne i en gruppe skal være ens og have samme udseende. Det vil sige ens tårn, ens højde, ens rotordiameter, ens navhøjde og ens farve. Mindre forskelle kan accepters, hvis det kan bevises, at møllerne vil opleves som ens. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være harmonisk, og dette vurderes ud fra vindmøllernes placering i landskabet.
8. Møller skal som udgangspunkt opstilles således, at der inden for hvert område opnås størst mulig afstand til nabobeboelse.
9. Møller, som er holdt op med at producere strøm, skal nedtages inden der er gået et år fra ophørt produktion. Dette skal gøres uden udgift for det offentlige.
10. Udskiftning af en vindmølle kræver en ny byggetilladelse. Udskiftning af et tårn anses for udskiftning/nedtagning.
11. Sikkerhedsafstanden til tekniske anlæg, så som fx. flyvepladser, gasledninger, højspændingsledninger og motorveje skal til en hver tid være overholdt. Vindmøller over 100 m skal anmeldes til luftfartsvæsenet, inden der kan yderligere planlægges for dem.
12. Ved opstilling langs de overordnede veje eller jernbaner skal møllerne placeres således, at de ikke er til gene for trafiksikkerheden.
13. Planlægningen af et vindmølleområde kan forudsætte, at der skal nedtages eksisterende møller. Dette er beskrevet i rammerne for de enkelte områder.
14. Der kan ikke opstilles møller i naturbeskyttede områder.
15. Der må ikke planlægges for vindmøller i internationale naturbeskyttelsesområder. Hvis der udpeges vindmølleområder inden for en randzone af 500-800m fra et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal der redegøres for mulige påvirkninger, afhængigt af de eventuelle, berørte fuglearter.

Link til kommuneplanens retningslinjer og mål for husstandsvindmøller

Tryk her for at komme tilbage til forsiden

MÅL

• Andelen af vedvarende energi skal øges i Ikast-Brande Kommune, så Ikast-Brande Kommune kan deltage i den globale udfordring om at nedbringe udledelsen af CO2.
• Opstillingen af vindmøller skal tilpasses landskabet, og der skal udover de landskabelige værdier tages hensyn til naboer, kulturhistoriske værdier og naturbeskyttede områder.
• Der skal være områder til testmøller i Ikast-Brande Kommune.
• Ikast-Brande Kommune støtter borgernes ønsker om at opstille vindmøller.
• Ikast-Brande kommune vil arbejde for en vindmøllesanering, så mindre og uheldigt placerede møller bliver erstattet af større og mere hensigtsmæssigt placerede møller, der er mere effektive.

Tryk her for at komme tilbage til forsiden

FORKLARING

De udpegede vindmølleområder er fundet på baggrund af hensynet til naboer, natur og landskab. Det er de hensyn, som byrådet har vurderet, skal vægtes højest. Disse hensyn har også været centrale i miljøvurderingen. Yderligere har der været en for offentlighedsdebat, samt debatten i offentlighedsperioden. 

Hensyn til naboer og landskab

De moderne vindmøller på op til 150 meter er store, støjer, kaster skygger, og visuelt fylder de meget i landskabet.

For at afværge ovennævnte gener er der i "Cirkulæret om planlægning for opstilling af vindmøller" indlagt krav om hensyn til naboer og landskabet. Der må ikke planlægges for vindmøller nærmere end 4 gange møllehøjden til nabobebyggelse, og der skal tages højde for landskabet ved placeringen. Dernæst skal der også tages hensyn til vindmøllegruppernes indbyrdes afstande.

Vindmøllerne har i forhold til deres størrelse og arealet, hvorfra de er synlige, et meget lille arealforbrug. Et mølletårn er typisk 40 m2 i grundfladen. Dog er der i anlægsfasen brug for et større areal til kraner og oplagring af de store mølledele, som bliver leveret på pladsen i ét stykke. Der skal derfor i planlægningen af møller tages højde for de omkringliggende arealer.

De nye store møller drejer væsentligt langsommere rundt end de møller, som har præget landskabet indtil nu. Den langsommere rotation bevirker, at møllerne virker roligere at se på, og at skyggen fra vingerne ikke er så flimrende, fordi bevægelsen nær masten er roligere. Ude ved vingespidsen vil intervallet mellem skyggerne ikke være så intenst.

De gældende regler om støj og skygge påvirkninger af naboer skal altid overholdes.

Andre værdier i det åbne land

Indenfor de udpegede vindmølleområder er der visse hensyn at tage udover hensynet til naboer og landskabet, idet arealerne også i kommuneplanen kan være udpeget til lavbundsareal, naturbeskyttelse eller være underlagt en skovbyggelinje. Det forhindrer dog ikke opsætningen af vindmøller, så længe vindmøllerne tager højde for forholdene. 

Der kan ikke opstilles møller i de beskyttede naturområder. Hvis der i et vindmølleområde er beskyttet natur, kan der ikke opstilles møller på de beskyttede arealer. I anlægsfasen skal de beskyttede naturarealer så vidt muligt fritages fra benyttelse til fx oplag. Hvis benyttelse bliver nødvendigt, skal der søges om dispensation hos Ikast-Brande kommune.

For de dele af et vindmølleområde, som er udlagt til lavbundsareal i Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021, skal der tages højde for, at vindmølleområdet ikke hindrer en fremtidig etablering af vådområde eller en naturgenopretning. Og vindmøllens fundament og adgangsvej skal udformes således, at det kan tåle en vandstandshævning.

I de vindmølleområder, hvor der også er en skovbyggelinje, vil Kommunen i de fleste tilfælde dispensere fra den. Det gøres på baggrund af en vurdering af vindmøllernes samfundsmæssige værdi. Dog skal der i opstillingen af vindmøller tages højde for den nærliggende skov. Der må ikke fældes eller på anden måde ydes skade på skovene.

Eksisterende vindmølleområder

Vindmølleplanen for Ikast-Brande Kommune udlægger nye områder til møller med en totalhøjde mellem 100-150 meter.

De eksisterende vindmøller, som står i Ikast-Brande Kommune, kan groft inddeles i to kategorier: de mindre og ældre møller med en gennemsnitshøjde på 50 meter samt de nyere og højere møller. De nyere møller varierer i højden, idet møllen ved Drantum er 150 meter, møllen vest for Blåhøj er 117 meter, møllen ved Hvillumvej er 104 meter og møllerne ved Tulstrup Hede 80 meter. De nyere møller er i gennemsnit 2 år gamle, de ældre møller er opstillet omkring første halvdel af 1990érne.

Tilsammen er der 18 eksisterende vindmølleområder, og alle områderne er fuldt udbygget i forhold til de eksisterende rammebestemmelser. Der er derfor brug for at udlægge nye områder til moderne møller. Over en årrække vil de ældre og udtjente vindmøller langsomt forsvinde fra landskabet.

De eksisterende og utidssvarende vindmølleområder vil på sigt blive taget ud af Kommuneplans rammedel i takt med, at vindmøllerne pilles ned. Disse områder er i rammerne beskrevet ved, at der ikke må opføres nye vindmøller.

Afstand møllegrupper imellem

Vejledningen til cirkulæret siger, at inden for en afstand af 28 gange møllehøjden, det vil sige 4,2 km for en 150 meter høj mølle, skal vindmøllernes påvirkning af landskabet belyses, og der skal oplyses om, hvorfor påvirkningen anses for at være ubetænkelig.

I forbindelse med Vindmølleplan for Ikast-Brande Kommune er der i miljøvurderingen foretaget en landskabelig vurdering af de udpegede mølleområder. Der er vurderet på de enkelte områder og på, hvordan eventuelle vindmøller vil kunne indpasses i landskabet. Der er også vurderet på vindmølleområdernes samspil og påvirkning af landskabet.

På baggrund af vurderingen er der områder, hvor eksisterende vindmøller skal nedtages, inden det nye område kan udnyttes.

Begrundelsen for nedtagning af eksisterende vindmøller er landskabelige hensyn ud fra en vurdering af, hvordan vindmølleområderne samlet set indpasser sig i landskabet. Dette er gjort ud fra en betragtning om, at de nye møller er væsentligt forskellige fra de eksisterende møller, idet de nye drejer langsommere rundt og er meget større.

Der er også foretaget en landskabelig vurdering af de nye vindmølleområders påvirkning af landskabet i forhold til de eksisterende og til de nye vindmølleområder. Du kan læse om dette i Miljøvurderingen.

Støjkonsekvensområdet

Rundt om de udpegede vindmølleområder er der udpeget støjkonsekvensområder, der skal sikre, at der ikke bygges boliger eller anden form for støjfølsom anvendelse inden for støjkonsekvensområdet, med mindre den fremtidige anvendelse sikres mod støjgener.

Et område betragtes som støjbelastet, når støjniveauet er højere end Miljøministeriets vejledende grænseværdi.

Støjkonsekvensområderne er afgrænset ud fra den maksimale højde, som rammebestemmelserne for et vindmølleområde tillader. Indenfor zonen på 4 gange den maksimale møllehøjde kan der ikke etableres boliger. Og der kan ikke være støjfølsom anvendelse, så som boligområder, institutionsområder, sommerhusområder eller rekreative områder, indenfor støjkonsekvenszonen på 8 gange den maksimale møllehøjde.

Rundt om de eksisterende møller er der udlagt støjkonsekvensområder svarende til de eksisterende møllers højde.

Testmøller

Vindmølleindustrien har brug for testsites for at kunne udvikle nye møller og forbedre de møller, som er i produktion.
I Ikast-Brande kommune er en stor del af landets vindmølleindustri repræsenteret. For at lette deres adgang til testmøller, er der i Vindmølleplan for Ikast-Brande Kommune udlagt områder, hvor der kan testes på vindmøllerne.

Området ved Flø er der i rammebestemmelserne givet plads tilopstilling af testmøller. Rammebestemmelserne tillader test på møller op til 150 meter, hvor vingerne kan skiftes, tårnkonstruktioner og nacelle kan afprøves. Møllerne i et testområde vil derfor ikke være ens opstillet eller dreje ens rundt. Det må forventes, at der kan forekomme øget støj fra et testmølleområde, og at der kan være brug for selvstændige master til målinger.

Der kan i testområderne forekomme afvigelser fra de fælles retningslinjer for vindmølleområder. Det fremgår af rammerne, hvilke områder der er tale om.

Afvigelser fra afstandskravet

Ved Flø og syd for Ejstrupholm er der foretaget afvigelser i forhold til det generelle afstandskrav.

Syd for Ejstrupholm
Syd for Ejstrupholm er afstandskravet til naboer overholdt, dog ikke til en bestemt bolig. Ejeren af denne bolig er medansøger til mølleområdet og bosiddende på ejendommen og bliver derfor ikke betragtet som nabo. Derfor udvides området til at omfatte de arealer, hvor afstandskravet til denne ene bolig kan fraviges. Dette gøres ud fra den betragtning, at mølleejeren og herved naboen, har en positiv interesse i møllen og derfor må bære de gener, som møllen forårsager.

Flø
I det udpegede område ved Flø er der indgået en aftale mellem den kommende møllerejer og en lodsejer om at nedlægge en gård. Derfor er området udvidet i det omfang, der var brug og mulighed for.

Enkeltstående møller

Vindmøller skal som hovedregel opstilles i grupper. Der er dog steder i landskabet, hvor en enkelt mølle er mere hensigtsmæssigt og rigtig at placere frem for en række af møller.

Området syd for Krondal er et sådant område. Landskabet er et morænelandskab, det vil sige, at der er rullende landskab med bakketoppe, lavere dale og spredt beplantning. Markerne følger landskabets bevægelser, hvilket gør, at læhegnene danner uregelmæssige rumligheder. På bakketoppene er der udsigt over det omkringliggende landskab.

Oplevelsen af landskabet er varieret og i mellemskala, idet man på toppene kan kigge langt og forstå sammenhængene, mens dalene virker mere lukkede. Elementerne i landskabet, som skove og bebyggelser, er let opfattelige og i en skala, man kan relatere til. Og afstandene mellem dem er nemme at vurdere.

I sådan et landskab vil det være uhensigtsmæssigt at placere en række af møller, idet de vil indikere en overordnet retning, som ikke er til stede. En mølle på en bakketop af en størrelse, der ikke sprænger skalaen, vil derimod understrege landskabets form og rumligheden.

Derfor udpeger vindmølleplanen et område syd for Krondal med mulighed for kun én vindmølle på max. 80 meter.

Nedtagning og udskiftning af vindmøller

Ved nedtagning af en vindmølle skal man have en nedtagningstilladelse. Hvis man ønsker at udskifte en mølle, kan dette gøres, hvis den nye mølle overholder de bestemmelser og rammer, der ligger i lokalplanen for det pågældende område.

Der kan ikke planlægges for vindmøller udenfor de områder, som er udpeget i Vindmølleplan for Ikast-Brande Kommune. Områderne kan ses på det overordnede kort.

Tryk her for at komme tilbage til forsiden