Gå til hovedindhold

Udviklingen i det åbne land

Udviklingen i det åbne land

  • Læs op

Indhold

    Mål

    MÅL

    • at få fritidsaktiviteter og turisme til at spille sammen med naturinteresser i Ikast-Brande Kommune
    • at reducere tilførslen af næringsstoffer og sikre gode fysiske forhold i vandløbene
    • at beskytte grundvandet gennem samarbejde mellem lodsejere, vandværk, kommune, naturfredningsforeningen, landboforening med flere

    Link til kommuneplanens retningslinjer og mål for byggeri i det åbne land

    Link til kommuneplanens retningslinjer og mål for friluftsliv

    Tryk her for at komme tilbage til forsiden

    Forklaring

    FORKLARING

    Efter amternes nedlæggelse har kommunerne fået ansvaret for kommuneplanlægningen i det åbne land. Byrådet har derfor en ny stor udfordring i at finde en balance mellem udnyttelsen af arealerne i det åbne land og beskyttelsen af de eksisterende natur- og kulturhistoriske værdier.

    Naturværdierne i kommunen omfatter især:

    Biologiske værdier

    Dvs. de dyr, planter og levesteder, som findes i kommunen. Det gælder både på landjorden og i søer og vandløb.

    Vandløb og søer

    Vandløbene i Ikast-Brande Kommune har en særlig stor bevågenhed, fordi store dele af kommunens vandløb er mulige lakseområder i Skjern Å-systemet. Desuden er Ikast-Brande Kommune udspringsområde for 4 åer, der rækker ud over kommunegrænsen: Skjern Å, Storåen, Gudenåen og Karup Å. Stort set alle vandområder er i større eller mindre grad påvirket af mennesker.

    Landskabelige værdier

    Landskaber har forskellige karakteristika og dermed forskellige muligheder og følsomhed overfor negative ændringer. Et storslået landskab kan blive ødelagt af et forkert placeret bygningsværk eller af en forkert placeret skovrejsning. Landskabsværdier består i de visuelle indtryk, man får, når man bevæger sig rundt i landskabet.

    I den daglige administration af det åbne land vil beskyttelsen af naturværdierne være et centralt omdrejningspunkt, dels i forbindelse med behandling af landzonetilladelser til byggeri i det åbne land, dels i forbindelse med miljøgodkendelser af landbrug, dels i forbindelse med kommuneplanlægningen.

    I kommuneplanen er der retningslinjer for, hvordan kommunen vil administrere anvendelsen af det åbne land, herunder f.eks. skovrejsning, placering af tekniske anlæg og naturbeskyttelse.

    Håndtering af naturværdier i det åbne land

    Grundlæggende drejer håndteringen af naturværdierne i det åbne land sig om tre ting:

    • Beskyttelse af naturværdier
    • Forbedring af naturværdier
    • Forbedring af adgangsforhold til naturværdierne for brugerne

    Naturværdierne bliver i et vist omfang sikret og beskyttet gennem kommuneplanens retningslinjer, men en væsentlig del af beskyttelsen er fastsat nationalt og internationalt.

    Forbedring af naturværdier kan ske ved forbedring af selve naturarealet, men kan også ske ved at forvalte naturpleje- og genoprettelse på en hensigtsmæssig måde.

    Kommunen kan sikre eller forbedre borgernes adgang til naturværdierne gennem formidling og vedligeholdelse eller ved at anlægge stisystemer, der hjælper brugerne ud i og omkring i naturen. Kommunen kan også sikre adgangen til naturen ved at "placere naturen", der hvor brugerne er. Det kan ske ved at give mulighed for skovrejsningsområder tæt på bysamfundene. Nærhed til skov eller anden natur er et væsentligt kriterium for manges valg af ny bolig.

    Erhverv i det åbne land

    Erhverv i det åbne land er f.eks.: landbrug, skovbrug, dambrug og råstofgravning. Landbruget er naturligt nok det erhverv, der fylder mest arealmæssigt. Landbrugets håndtering af arealerne i det åbne land er en af de vigtigste faktorer for, hvordan landskabet ser ud.

    Strukturmæssigt er landbruget på vej mod en ejerskabsstruktur, der minder om tidligere tiders godser, idet der bliver færre og større bedrifter hvert år. Landbruget venter, at den udvikling fortsætter. Produktionen bliver koncentreret, derfor er der ofte tale om produktionsenheder af en størrelse, vi ikke har været vant til i det åbne land. Især fordi Planloven i årtier har holdt landskabet frit for store industrianlæg.

    Der er ca. 1.000 landbrug i Ikast-Brande Kommune. Der er erhvervsmæssigt dyrehold på ca. halvdelen af dem. De fleste landbrug er moderate af størrelse (50 - 200ha), dog med enkelte store brug (over 200ha) beliggende i de mere intensive landbrugsområder. De hyppigste landbrugsafgrøder er korn, kartofler, raps, græs og majs. Behovet for markvanding er højt, hvilket giver et stort pres på grundvandsressourcerne.

    De fleste landbrug, der udvider husdyrproduktionen, implementerer nye miljøteknologier på deres bedrift. Det resulterer i mindre miljøbelastning. Selvom der er registreret målbare reduktioner af næringsstofudledningen af landbruget, er landbruget stadig den erhvervsgruppe i det åbne land, der giver den største påvirkning på de omkringliggende miljø- og naturområder. Koncentrationen af husdyr i visse områder giver nogle væsentlige merbelastninger af den eksisterende natur. Det strider imod varetagelsen af øvrige interesser i det åbne land.

    Dambrug

    Indenfor dambrugserhvervet finder der strukturændringer sted, der på mange måder ligner de ændringer, som sker indenfor landbruget. Gennem de seneste år har en række mindre dambrug ophørt driften, mens andre dambrug rationaliserer driften med sammenlægninger og ombygninger til modeldambrug. Der er en klar tendens til at der bliver færre, men større brug.

    Der ligger i dag 19 dambrug i Ikast-Brande Kommune med en samlet produktion på ca. 2.200 tons, svarende til ca. 7% af den samlede danske produktion i ferskvands-dambrug. 14 af de 19 dambrug består af mindre enheder med produktioner på mellem 5 og 100 tons årligt, mens de resterende dambrug producerer mellem 100 og 400 tons årligt. De fem største dambrug står således for halvdelen af den samlede produktion i kommunen.

    For 40% af dambrugenes vedkommende gælder, at vandkvaliteten i det tilknyttede vandløb ikke opfylder de nuværende målsætninger.

    Den statslige handlingsplan "En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur" er en del af en politisk aftale fra den 3. november 2005 mellem Regeringen og Dansk Folkeparti. Målet er, at produktionsværdien af dansk akvakultur skal tredobles i perioden 2007-2013. Det skal ske i en udvikling, hvor miljøbelastningen pr. kg. produceret fisk samtidig reduceres betydeligt. Det er imidlertid fortsat uklart, hvordan de statslige vandplaner vil influere på dambrugenes fortsatte mulighed for øget produktion.

    Tryk her for at komme tilbage til forsiden