Gå til hovedindhold

Grønt Danmarkskort

Grønt Danmarkskort

  • Læs op

Indhold

    RETNINGSLINJER

    1. Kravene om robuste og større natursammenhænge i et Grønt Danmarkskort skal over tid realiseres ud fra følgende prioriterede rækkefølge, samt koordineres med nabokommunerne, hvor det er relevant:
      • Natura 2000-områderne, samt de eksisterende beskyttede naturområder med lang kontinuitet udenfor Natura 2000-områderne
      • Naturområder uden lang kontinuitet og udvidede eller nye naturområder, der kan skabe sammenhæng mellem eksisterende naturområder gennem beskyttelse og forbedring af spredningsmuligheder for den enkelte naturtypes arter
      • Naturområder og spredningsveje, der samtidig bidrager til andre formål, herunder bedre vandmiljø, klimatilpasning, rekreation og tilrettelagt friluftsliv

    2. Arealer beliggende i Grønt Danmarkskort kan ikke indgå i kommunens udviklingsområder til byvækst, veje og andre tekniske anlæg med videre, hvis det forringer naturindholdet og levesteder og spredningsveje for vilde planter og dyr.

    3. Udpegning til Grønt Danmarkskort vil ikke indebære nye restriktioner for hverken Forsvarsministeriets nuværende eller fremtidige aktiviteter i nationalt og internationalt beskyttede naturområder eller i andre
      områder, der måtte blive omfattet af Grønt Danmarkskort. Dette gælder uanset, at det uden for Forsvarsministeriets arealer er hensigten, at kommunerne ved deres administration af planloven eller anden lovgivning skal lade hensynet til en udpegning af et areal til Grønt Danmarkskort indgå i kommunens vurdering af, om der kan gives tilladelse til det ansøgte.

    Link til kommuneplanens retningslinjer og mål for natur

    Link til kommuneplanens retningslinjer og mål for spredningsveje for dyr og planter

    Tryk her for at komme tilbage til forsiden

    MÅL

    1. Vi vil som led i den samlede helhedsorienterede planlægning i kommunen sikre den eksisterende natur gennem udpegningen af "Naturområder med særligenaturbeskyttelsesinteresser" og "Spredningsveje for dyr og planter" og vi vil aktivt arbejde for, at arter og naturtyper opnår mere robusthed gennem udpegning af"Potentiel natur" og "Potentielle spredningsveje for dyr og planter".

    2. Vi vil aktivt arbejde for flere og større sammenhængende naturarealer gennem målrettet planlægning af såvel klimaindsats, kvælstof- og fosforindsats og sammentænkning af disse indsatser med beskyttelse af nye og allerede eksisterende naturområder, således at den eksisterende natur ikke forringes.

    3. Vi vil aktivt arbejde for en grøn sammenhæng mellem by og åbent land til gavn for befolkningen og naturen gennem sammentænkning og planlægning af byudvikling med rekreative muligheder og potentielle spredningsveje for dyr og planter.

    Link til kommuneplanens retningslinjer og mål for naturområder

    Link til kommuneplanens retningslinjer og mål for spredningsveje for dyr og planter

    Tryk her for at komme tilbage til forsiden

    FORKLARING

    Planlægningen af det åbne land er en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse. I Ikast-Brande Kommune skal der være mulighed for, at virksomheder og borgere kan leve drømmene ud samtidig med, at der bliver værnet om naturen. Det gør vi ved at handle intelligent og i de konkrete tilfælde foretage en nøje afvejning mellem de forskellige erhvervs- og naturbeskyttelsesinteresser.
     
    Kommunen skal fastsætte niveauet for naturbeskyttelsen. Den skal som minimum være i overensstemmelse med EU's naturbeskyttelsesdirektiver, internationale naturbeskyttelseskonventioner og den nationale lovgivning.

    Grønt Danmarkskort

    De danske kommuner skal jævnfør planloven foretage en samlet planlægning for naturbeskyttelsesinteresserne og Grønt Danmarkskort. Når kommunerne har udpeget områder, vil de samlede udpegninger udgøre Grønt Danmarkskort og vise, hvor den eksisterende natur og potentielle natur findes.

    Grønt Danmarkskort i Ikast-Brande Kommuneplan er således del af den overordnede, nationale plan, som omfatter den eksisterende natur og den potentielle natur. Den overordnede plan med tilhørende kort viser, hvor kommunerne nu og i fremtiden vil målrette naturpleje, og hvor man på tværs af kommunegrænserne vil planlægge for ny sammenhængende natur.

    Grønt Danmarkskort omfatter eksisterende natur og skovområder, herunder alle Natura 2000-områder og særligt værdifulde naturområder. Endvidere indgår spredningsveje for dyr og planter. Spredningsveje er afgørende for opretholdelsen af en varieret og robust natur med et naturligt hjemmehørende dyre- og planteliv.

    I Grønt Danmarkskort indgår endvidere potentielle naturområder og potentielle spredningsveje for dyr og planter. Udpegningen til potentielle naturområder er et udtryk for kommunens nuværende vurdering af, hvor det især kan være relevant at indgå f.eks. frivillige aftaler om jordfordeling, skovrejsning, vandplanindsatser eller Natura 2000-handleplanindsatser. Udpegningen omfatter især lavbundsarealer, råstofgraveområder og arealer, der ligger tæt ved eksisterende naturområder. Hvilke af disse arealer, der over tid rent faktisk kommer til at udgøre naturarealer, vil afhænge af fremtidige muligheder. Udpegningen til potentielle spredningsveje for dyr og planter er ikke et udtryk for, at områderne over tid samlet skal udgøre naturarealer. Det er nærmere et udtryk for, at de enkelte naturarealer har en fornuftig indbyrdes afstand og størrelse, der kan opretholde naturlige bestande af planter og dyr.

    Tilvejebringelsen af Grønt Danmarkskort fokuserer i første omgang på at sikre de eksisterende, særligt værdifulde naturarealer gennem hensigtsmæssig pleje. Det er tanken, at udbygningen af naturnetværket i Grønt Danmarkskort vil blive effektueret gennem målretning af øvrige indsatser, såsom for eksempel klimaindsats, vådområdeindsats, pleje af småbiotoper som oldtidshøje og vandhuller, diger, levende hegn, egekrat og eventuelt skovrejsning m.v.

    Grønt Danmarkskort vil blive realiseret gennem frivillige aftaler med lodsejerne med undtagelse af de særtilfælde, hvor for eksempel pleje af eksisterende natur eller tilvejebringelse af ny natur udspringer af lovgivning eller fredningsdeklarationer. Udpegning af arealer til Grønt Danmarkskort er således ikke til hinder for almindelig landbrugsmæssig drift eller andre eksisterende aktiviteter, som for eksempel jagt eller anden almindelig færdsel.

    Naturnetværket kan blive til gavn for såvel naturen og miljøet som for befolkningen, der kan udnytte områderne i fritidslivet. I arbejdet med at bevare biologisk mangfoldighed lægger Ikast-Brande Kommune stor vægt på positivt samarbejde med borgerne. Det være sig lodsejere eller ejere af græssende dyr, der kan give naturen en hjælpende hånd, eller andre borgere med viden om og interesse for naturen.

    Kommunens udpegninger af områder til Grønt Danmarkskort indebærer ikke i sig selv, at der bliver stillet nye krav til landbruget og erhvervslivet om naturbeskyttelse. Der bliver således lagt vægt på, at kommunens udpegninger heller ikke på sigt kan påføre lodsejernes begrænsninger i forhold til udnyttelse af mulighederne for landbrugsejendomme, f.eks. til udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse.

    Grundlaget for udpegningen af Grønt Danmarkskort
    Grundlaget for udpegningen af Grønt Danmarkskort er udpegningskriterierne i planlovens § 11 a, stk. 2-5.

    Planlovens § 11 a, stk. 3 siger, at: "Kommunalbestyrelsen skal udpege eksisterende Natura 2000-områder på land til at indgå i Grønt Danmarkskort. Kommunalbestyrelsen skal ved udpegning af øvrige eksisterende og potentielle naturområder, jf. stk. 1, nr. 13, anvende følgende kriterier i prioriteret rækkefølge:

    1. Eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områderne.

    2. Nye naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder.

    3. Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation."

    I juni 2017 offentliggjorde Miljøstyrelsen en vejledning om Grønt Danmarkskort: "Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesinteresser - Vejledning, Juni 2017". Vejledningen beskriver rammerne for, hvordan kommunerne skal planlægge for Grønt Danmarkskort. Vejledningen beskriver bl.a., hvordan kommunerne skal anvende digitale naturkort og de nationale kriterier.

    I udpegningerne til Grønt Danmarkskort har Ikast-Brande Kommune anvendt de digitale naturkort og de anvisninger, som er beskrevet i statens vejledning.

    Jævnfør planlovens § 11 a, stk. 3 omfatter de udpegede arealer i kommuneplanen de Natura 2000 områder, der er i kommunen. Desuden omfatter udpegningerne de eksisterende værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områderne.

    Da byrådet offentliggjorde Forslag til Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029, var planloven under revision, og Miljøstyrelsens vejledning om Grønt Danmarkskort var endnu ikke klar. Byrådet valgte derfor at vente med at revidere kommuneplanens arealudpegninger og retningslinjer for: Potentielle naturområder og Potentielle spredningsveje for dyr og planter (økologiske forbindelser). Byrådet reviderede først de to emner i tillæg nr. 7 til Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029. Dermed skete der også en revision af det samlede Grønt Danmarkskort i dette tillæg.

    Den metode Byrådet valgte til revisionen havde fokus på en minimumsudpegning, der var baseret på et kritisk tilvalg af enkeltområder frem for at udpege større, samlede arealer. Udpegningerne tilgodeser krav i gældende love, bekendtgørelser og vejledninger.

    I forbindelse med udpegningerne til Grønt Danmarkskort er der løbende sikret sammenhæng med nabokommunerne ved en udveksling af udpegningskriterier og/eller kortmateriale kommunerne imellem.

    De digitale naturkort – særlig HNV - har sammen med andre GIS-lag således været anvendt i udpegningen til Grønt Danmarkskort. Vi har ikke lavet en analyse i GIS, men visuelt kan det eksempelvis ses at langt størsteparten (hvis ikke alle) områder med HNV-score på mindst 7 er udpeget som områder med særlige naturbeskyttelses-interesser.

    Det 3. nationale kriterie er inddraget i Grønt Danmarkskort ved bl.a. at udpege arealer som i følge kommunens planlægning er udlagt til større sammenhængende landskaber (eksempelvis Harrild Hede, Rørbæk Sø, Palsgård Skov) og skovrejsning ønsket, lavbundsarealer, ådale og marginale jorder, som med fordel kan udlægges til ny natur.

    Grønt Danmarkskort er i Kommuneplan 2021-2033 udpeget på det samme grundlag, som blev anvendt i Kommuneplan 2017-2029 (Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og Spredningsveje for dyr og planter) og i tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-2021 (Potentiel natur og Potentielle spredningsveje):

    Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser
    I Ikast-Brande Kommune indgår følgende som Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser:

    • Natura 2000-områder
    • §3 beskyttede arealer, dog fraregnet løsrevne og mindre arealer med mindre spredningsmæssig betydning og arealer med lav naturværdi
    • §3 beskyttede vandløb, dog fraregnet enkelte åbenlyse grøfter på trods af §3 status
    • Enkelte særligt værdifulde småbiotoper, fx gamle egekrat.

    Spredningsveje for dyr og planter
    I Ikast-Brande Kommune indgår følgende som Spredningsveje for dyr og planter:

    • Alle arealer der også er udpeget som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser
    • Visse fredninger
    • Fredskov, dog undtaget offentlige nyere skove i byzone samt mindre fredskovs-områder, hvor der ikke er kendte og specielle beskyttelsesinteresser.
    • Særlige småbiotoper, eksempelvis grøftekanter, fredede gravhøje, beskyttede sten- og jorddiger samt gamle egekrat.

    Alle Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser er taget med i spredningsveje, da et område kan fungere som levested for nogle plante- og dyrearter samtidig med at andre arter udelukkende bruger området som spredningsvej. Eksempelvis kan et lysåbent naturområde være en vigtig spredningsvej for et skovlevende insekt.

    Potentielle naturområder
    I Ikast-Brande Kommune er følgende prioriteret i udpegningen som Potentielle naturområder:

    • Understøtte målet om gunstig bevaringsstatus for natur i Natura 2000-områder
    • Skabe mulighed for funktionel sammenhæng mellem natur i og imellem Natura 2000-områder
    • Skabe mulighed for funktionel sammenhæng mellem natur i og imellem de mest værdifulde naturarealer
    • Understøtte bevaring af sjældne og værdifulde arter
    • Større sammenhængende naturområder med mulighed for fri dynamik
    • Mindske randeffekt og øge robustheden af sårbar natur
    • Egnskarakteristiske naturtyper

    Da arealerne er udpeget manuelt ud fra de prioriteringspunkter der er nævnt herover. Den manuelle udpegning er foretaget med støtte i Digitale naturkort og andre GIS-værktøjer, og de valgte arealer støtter op om én af kategorierne i tabellen herunder. Ud over nedenstående har vi desuden anvendt lavbundskort, som viser de lavt og ofte vandlidende arealer, samt tørv 2010 kortet, som viser arealer med et meget stort indhold af organisk kulstof.

    Kategori

    Baggrund

    Vigtigste natur

    Udgangspunktet er et kortlag med de mest værdifulde naturarealer. De udpegede arealer ligger i tilknytning hertil.

    Råstofgrav

    Alle aktive råstofgrave er indtegnet som potentiel natur.

    Natura 2000

    Udpegninger op til Natura 2000-områder.

    Lodsejerinteresse

    Enkelte lodsejere har specifikt bedt om at deres arealer skulle omfattes.

    KP13

    Arealer, der allerede var med i Kommuneplan 13, er medtaget. Alle arealer medtaget her kunne i princippet lægges under en af de andre kategorier.

    Ikke omdrift

    Udvalgte ekstensive arealer, som ligger i tilknytning til naturområder, og som kan være med til at skabe bedre spredningsveje eller mere robust natur i Ikast-Brande Kommune. ”Ikke omdrift” er et udvalg af de arealer, som fremgår af Landbrugsstyrelsens jordbrugsanalyser i 2016.

    Ekstensiv drift

    Ekstensiv drift dækker typisk over arealer, som ikke er registreret i jordbrugsanalyserne, men som tydeligvis ligger ekstensivt hen.

    Digitale Naturkort

    Digitale Naturkort dækker over Miljøministeriets kort, som bl.a. angiver områder med særlig høj biodiversitet. Ifølge krav til kommuneplanlægningen har kommunen pligt til at anvende disse kort for at sikre de kendte naturværdier.

    Arter

    Arter dækker over arealer, hvor kommunen har konkret viden omkring sjældne arter. Eksempelvis Brun Pletvinge på Linnebjerg Bakkeø og Klokkeensian, som repræsenterer en egnskarakteristisk naturtype, og som kun ses enkelte steder i kommunen.

    Potentielle spredningsveje
    I Ikast-Brande Kommune er udpegningen som Potentielle spredningsveje knyttet til arealkategorierne: vigtigste natur, Tørv 2010, Natura 2000, lodsejerinteresser, lavbund, KP13, ikke omdrift, ekstensiv drift og arter. Den manuelle udpegning er foretaget med støtte i de digitale naturkort og andre GIS-værktøjer.

    Det største enkeltstående bidrag til areal er de overførte udpegninger fra KP13. Udpegningerne knytter sig til et stort samlet område, som igennem mange planperioder har forsøgt at sammenbinde Nørlund Plantage og Gludsted Plantage og dermed Natura 2000-områderne: ”Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage” og ”Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov”. Arealer i kategorien ”Ikke omdrift” er også godt repræsenteret og dækker typisk over ekstensive arealer i ådale og tæt ved fugtig, sårbar natur.”

    Ikast-Brande Kommune har siden sidste kommuneplanrevision i 2017 arbejdet med at forbedre forholdene i natur og vandløb, der er udpeget som Grønt Danmarkskort. Der er bl.a. gennemført hegning, afgræsning, opkøb af genopdyrkningsret og rydning i Natura 2000-området Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del. Der er iværksat naturpleje på Brandlund Hede og Brandlund Mose. Der er blevet fjernet spærringer på Kidmose Bæk og Holtum Å. Der er etableret faunapassage ved Ejstrup Sø/Holtum Å. En rørlagt del af Elbæk ved Engesvang er blevet åbnet. Derudover er der udlagt gydegrus i Karup Å og Brande Å.

    Arealændringer i Grønt Danmarkskort
    Som det fremgår af tabellen nedenfor er der siden 2017 blevet udpeget yderligere 158 ha områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, der ikke er opstået som følge af udvidede Natura 2000-områder. 22 ha er opstået af arealer, der tidligere var udpeget til potentielle naturområder. Der er ikke udpeget yderligere spredningsveje eller potentielle spredningsveje.

    Areal i haUdpeget i 2017 + Nye Natura 2000 - områderBeregning 1Beregning 2Beregning 3Udpeget i KP2021
    Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser10.90122-6119711.059
    Potentielle naturområder605-22------583
    Spredningsveje for dyr og planter20.594---------20.594
    Potentielle spredningsveje1.626---------1.626
    • Beregning 1: Nye naturbeskyttelsesområder - som følge af potentielle naturbeskyttelsesområder, der nu er udpeget som §3-område eller §3-vandløb
    • Beregning 2: Naturbeskyttelsesområder der er udgået - som følge af, at de ikke længere er udpeget som §3-område eller §3-vandløb
    • Beregning 3: Nye naturbeskyttelsesområder - som følge af nye udpegninger som §3-område eller §3-vandløb, der ikke hidtil har været potentielle naturbeskyttelsesområder

    Det lokale Naturråds anbefalinger
    Som følge af bekendtgørelsen om etablering af lokale naturråd oprettede Ikast-Brande Kommune sammen med Herning, Ringkøbing-Skjern og Viborg Kommuner et lokalt naturråd i slutningen af 2017. Det lokale naturråd bestod af 14 frivillige medlemmer, der repræsenterede erhvervsinteresser og natur-, miljø- og fritidsinteresser. Naturrådets opgave var at bistå kommunerne med forslag til udpegning af områder, som kunne indgå i Grønt Danmarkskort. Et enigt naturråd afleverede deres fælles anbefalinger til de fire kommunalbestyrelser i juni 2018.

    Jævnfør. §7, stk. 2 i bekendtgørelse om etablering af lokale naturråd skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med revisionen af kommuneplanen i 2021 i sin videre planlægning for udpegning af Grønt Danmarkskort inddrage forslag, bemærkninger og udtalelser fra det lokale naturråd. Kommunalbestyrelsen har dog den endelige beslutningskompetence vedrørende udpegningen. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke er forpligtet til at følge naturrådets anbefalinger.

    De fleste af naturrådets anbefalinger indgår allerede i de fire udpegningsgrundlag, som Ikast-Brande Kommune anvendte til at udpege Grønt Danmarkskort i Kommuneplan 2017. Naturrådets anbefaling for Potentielle spredningsveje for dyr og planter ligger tæt op af den udpegning, Ikast-Brande Kommune allerede har lavet. Desuden er næsten alle de arealtyper, naturrådet har anbefalet at udpege til enten til Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser eller Spredningsveje for dyr og planter i forvejen beskyttet af lovgivning.

    Byrådet besluttede derfor i foråret 2021 at tage naturrådets anbefalinger til efterretning og fastholde den nuværende udpegning af Grønt Danmarkskort.

    Naturen ændrer sig konstant, naturarealer kan derfor vokse ind og ud af naturbeskyttede områder. Kommunen fører løbende tilsyn med de beskyttede naturområder. Gennem tilsyn og nye registreringer bliver den natur, der aktuelt er til stede i kommunen kortlagt. Derfor vil der også med tiden blive behov for at revidere Grønt Danmarkskort igen.

    Link til kommuneplanens retningslinjer og mål for natur 

    Link til kommuneplanens retningslinjer og mål for spredningsveje for dyr og planter

    Tryk her for at komme tilbage til forsiden