Naturområder

RETNINGSLINJER

Retningslinjer for naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser

1. Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser skal bevares og søges udvidet.
2. Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser skal sikres et mangfoldigt og varieret naturligt plante- og dyreliv.
3. Den vigtigste natur, med naturværdi 1 og 2, skal beskyttes maksimalt, hvorfor der kun gives tilladelse til indgreb, der understøtter de naturkvaliteter, der findes på arealet.
4. I forbindelse med nybyggeri, plantning af skov eller energiafgrøder skal der tages hensyn til § 3-områder gennem sikring af områderne mod indirekte tilstandsændringer som følge af aktiviteten.
5. I og uden for Natura 2000-områder må der ikke planlægges eller tillades byggeri, anlæg eller aktiviteter, som kan indebære forringelser af Natura 2000-områdernes naturtyper og levesteder for de arter, områderne er udpeget for, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for samme.

Retningslinjer for potentielle naturområder

1. De områder, der er udpeget som potentiel natur skal så vidt muligt friholdes for byggeri, anlæg og anden anvendelse, der kan forringe muligheden for at oprette nye naturområder og sammenhænge mellem eksisterende naturområder.
2. Hvis en lokalplan overfører et område, som er udpeget til 'Potentiel natur' til byzone, skal vi så vidt muligt sikre, at dele af området holdes fri for byggeri, så det er muligt at skabe og fastholde sammenhængende natur. Området vil ligesom spredningsveje indenfor byzone kunne styrke byernes rekreative og naturlige miljøer. Dele af området skal derfor friholdes til natur og rekreative forbindelser til det åbne land. Dette kan ske ved udlæg af en frizone med en relevant afstand til eventuelle byggeprojekter gennem lokalplanlægningen, således at byudvikling ikke udelukker rekreativ forbindelse og sammenhængende natur.

Link til kommuneplanens retningslinjer og mål for spredningsveje for dyr og planter

Link til kommuneplanens retningslinjer og mål for Grønt Danmarkskort

Tryk her for at komme tilbage til forsiden

MÅL

Mål for naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser

1. Vi vil udpege områderne med den vigtigste natur, som så beskyttes maksimalt
2. Vi vil styrke, beskytte og forbedre grundlaget for opretholdelsen af naturtyper, dyre- og plantearter, der er udpegningsgrundlag for de internationale naturbeskyttelsesområder
3. Vi vil foretage en prioriteret indsats til forbedring af tilstanden i vandløb og søer
4. Vi vil sikre målsætningsopfyldelse i vandløb og søer
5. Vi vil arbejde for, at naturværdierne i den beskyttede natur og andre vigtige levesteder for dyr og planter, som gamle skove, gravhøje m.v., forbedres gennem drift og pleje.

Tryk her for at komme tilbage til forsiden

FORKLARING

Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser

Naturområder med særlige beskyttelsesinteresser er arealerne som udgør grundstammen i den eksisterende værdifulde natur. Arealerne omfatter ofte sjældne arter, karakteristiske naturtyper eller naturtyper med godt udviklingspotentiale. Udpegningerne omfatter Natura 2000-områderne, visse fredninger, samt heder, overdrev, enge, moser, vandhuller og søer, samt vandløb, der er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser (§ 3) med visse undtagelser. Områdeudpegningen kan også indeholde særligt værdifulde, gamle egekrat eller andre områder med særlig mange truede arter identificeret via statens digitale naturkort.

Naturområder med særlige beskyttelsesinteresser prioriteres højt i den offentlige indsats for at bevare og styrke plante- og dyrelivet.

Naturen i Danmark er som følge af samfundsudviklingen gennem de seneste århundreder blevet fattigere, når det gælder udstrækning, variation og mangfoldighed. Generelt er naturarealernes tilstand ikke god. Derfor er der behov for, at vi yder en indsats for at beskytte den natur, der endnu er tilbage. I indsatsen skal vi fokusere på at genvinde noget af det tabte. Naturpleje, genopretning, skovrejsning og etablering af nye vådområder er vigtige dele af denne indsats. Samtidig er der behov for en god formidling af viden om natur til en befolkning, hvor flere og flere bor fjernt fra naturen. Formidlingen skal være kombineret med en lettere adgang til naturen, så den enkeltes viden og indsigt følges af oplevelser.

Ikast-Brande Kommune har et særligt ansvar for naturtyper, som er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3, Natura 2000-områder og fredede arealer, da kommunen er myndighed på disse områder.

Naturværdi- og målsætningsværktøj samt biodiversitetskort

Ikast-Brande Kommune har udviklet et naturværdisætningssystem, som klassificerer de § 3-beskyttede naturtyper og vandløb på en skala fra I til V, hvor I er bedst. Ideen med værdisætningssystemet er at have et redskab til at prioritere og forvalte naturarealer på baggrund af en objektiv viden om § 3-arealernes naturkvalitet og/eller deres naturpotentiale. De højest værdisatte naturområder udgør vigtige levesteder for dyr og planter i landskabet. I de fleste tilfælde har områderne en stor rigdom af arter, som er specielt knyttet til bestemte naturtyper eller til et samspil af forskellige naturtyper.

Værdisætningssystemet synliggør, hvilke naturområder der er vigtige at øge beskyttelsen for. De højt værdisatte naturområder med værdisætningsklasse I og II fremgår derfor som en del af de naturområder i kommunen, der fremgår af kortudpegningen "naturområder med særlige naturbeskyttelsesområder. Staten har i forbindelse med Grønt Danmarkskort udviklet et digitalt målsætningsværktøj, "Biodiversitetskortet", som på sigt, når datagrundlaget bliver bedre, kommer til at bidrage væsentligt til fokusering af udpegningerne mod arealer, der huser de vigtigste levesteder for de allermest sårbare arter.  Kortet er anvendt som en del af baggrunden for udpegningerne.

Det er et krav i planloven, at beliggenheden af 'naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser' fremgår som en del af kortudpegningen Grønt Danmarkskort.

I naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, der er omfattet af kommunens værdiklasser I og II, vil der normalt kun blive tilladt indgreb, som kan medvirke til at sikre naturtypen. Det kan f.eks. være indgreb som afbrænding af heder, rydning af træ- og buskvækst og genoptagelse af afgræsning eller høslæt.

I § 3-områder, der er værdisat III, IV eller V, gives der større spillerum for mindre ændringer i naturtypen. Hvad der kan gives tilladelse til afhænger af den konkrete sag og af den aktuelle målsætning for området. Eksempelvis vil kommunen være imødekommende over for tiltag, der sikrer en hensigtsmæssig rekreativ benyttelse af arealerne eller naturgenopretningstiltag, der understøtter nuværende eller tidligere natur på arealet. Som udgangspunkt kan der ikke gives tilladelse til, at områderne inddrages i landbrugsmæssig omdrift, eller at driftsformen i øvrigt intensiveres. I disse områder vil der dog være bedre muligheder for at planlægge for samfundsmæssigt nødvendige anlægsarbejder end i de højest værdisatte naturområder, men der vil efter omstændighederne kunne blive stillet krav om retablering eller kompenserende foranstaltninger som naturpleje eller etablering af erstatningsbiotoper (typisk ved sager som medfører egentlig arealinddragelse i forbindelse med for eksempel vejudlæg).

Kommunen har et ønske om, at der tages hensyn til den beskyttede natur. Når nyt byggeri, skovrejsning eller etablering af f.eks. energiafgrøder grænser op til et § 3-område bør der være en fri zone mellem naturområdet og den nye bebyggelse, skov eller energiafgrøde for at undgå tilstandsændringer af § 3-området og for at sikre det som levested for dyr og planter. Zonen skal være tilpasset de lokale forhold, men bør normalt være 10-25 meter bred. Zonen kan med fordel bruges til stianlæg eller adgangsvej til naturområdet, skoven eller energiafgrøderne.

Også de mindre, ofte ikke juridisk beskyttede naturområder ønsker kommunen at tage hensyn til. Områderne har ofte meget stor værdi som trædesten og spredningsvej for dyr og planter. Det kan være levende hegn, sten- og jorddiger, mindre vandhuller, kildevæld, små bevoksninger m.m. I forbindelse med lokalplanlægning skal vi tage stilling til muligheden for at beskytte disse naturområder ved at indarbejde det i lokalplanen for området. På denne måde styrker vi hensynet til naturen i forbindelse med by- og infrastrukturplanlægningen.

Natura 2000-områder

Overalt i Europa er naturen under pres, og dyr og planter går tilbage i antal og udbredelse. De internationale naturbeskyttelsesområder, Natura 2000-områder, danner et netværk af beskyttede naturområder i hele EU.

Staten udarbejder en Natura 2000-plan for hvert Natura 2000-område, og på baggrund af disse planer udarbejder kommunen handleplaner, der konkretiserer indsatsen for hvert Natura 2000-område i hver planperiode, der varer seks år.

I administrationen af plan- og miljølovgivningen, må kommunen ikke give tilladelse, dispensation eller godkendelse til aktiviteter, der kan få betydelige negative konsekvenser for de arter eller naturtyper et Natura 2000-område er udpeget for, og som kommunen er forpligtiget til at sikre gunstig bevaringsstatus for på lang sigt.

Ikast-Brande Kommune skal vurdere konsekvenserne af forslag til planer og projekter, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Ved behandling af tilladelser, dispensationer eller godkendelser, der kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal det fremgå af afgørelsen, at planen eller projektet ikke er i modstrid med målsætningen for området.

Vandområdeplaner

Statens vandområdeplaner erstatter de tidligere regionplaners retningslinjer på vandområdet. Kommunens mål om at foretage en prioriteret indsats til forbedring af tilstanden i vandløb og søer og sikre målopfyldelse understøttes af kommuneplanens retningslinjer for den vigtigste natur, herunder visse vandløb, som er målsat i kategorierne I og II.

Potentielle naturområder

For at tilgodese, at der fremadrettet reserveres mere plads til naturen, skal kommunen udpege områder, der især har et potentiale til at gøre den eksisterende værdifulde natur mere robust gennem ekstensivering. De udpegede områder anvendes i dag primært til intensiv landbrugsdrift, og i mindre udstrækning til vandløb, søer, skov og andre naturtyper.

Større og mere sammenhængende naturområder er en forudsætning for at bevare vores naturværdier og sikre stabile bestande af vilde dyr og planter.

Indskrænkningen af naturen har medført, at de vildtlevende dyr og planter er sårbare. Vi kan risikere, at bestandene går endnu mere tilbage og i visse tilfælde lokalt udryddes, når de har vanskeligt ved at vandre mellem naturområder og blande sig med andre bestande. Derfor er der behov for, at vi sætter aktivt ind og både genopretter og etablerer ny natur på steder, hvor det kan skabe en mere sammenhængende natur.

Det kan ske ved at udpege arealer, hvor vi på sigt kan etablere spredningsveje for dyr og planter mellem eksisterende naturområder. Det gør vi bedst ved at udpege områder i tilknytning til allerede eksisterende forbindelser eller at skabe nye trædesten mellem naturområder, der ikke er forbundet i forvejen.

Mange af de vigtigste naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser er sårbare og ligger helt op til intensivt dyrkede landbrugsarealer. Hovedparten af de udpegede områder, der er videreført fra seneste kommuneplanudpegning til fremtidig natur, er marginale landbrugsjorder i omdrift, som grænser op til nogle af de vigtigste naturområder i kommunen. Ideen med denne udpegning udtrykker et ønske om, at disse områder bør agere som bufferzone ind mod de vigtige og sårbare naturområder som fungerer som spredningskilde for sjældne dyre- og plantearter i kommunen.

I forbindelse med lokalplanlægning og administration af fokus mod støtteordninger skal hensynet til fremtidig natur for dyr og planter have stor vægt. Det kan være i form af etablering af levende hegn, vandhuller, mindre krat, skovbeplantninger eller ekstensive græsarealer, som kan være med til at forbinde og styrke eksisterende naturområder.

I Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 er der ikke foretaget ændringer i arealudpegningerne til potentielle naturområder (i Kommuneplan 2013 benævnt "fremtidige naturområder"). De potentielle naturområder skal indgå i udpegningen af Grønt Danmarkskort. Der er i øjeblikket en ny bekendtgørelse og vejledning på vej, som vil få betydning for, hvordan kommuner skal udpege "Potentiel natur" til Grønt Danmarkskort. Derfor har Ikast-Brande Kommune valgt at udsætte revisionen af dette tema. I starten af den nye kommuneplanperiode, vil Ikast-Brande Kommune revidere udpegningerne til "Potentielle naturområder" i et tillæg til Kommuneplan 2017.

Link til kommuneplanens retningslinjer og mål for Grønt Danmarkskort

Tryk her for at komme tilbage til forsiden