Forudsætninger der kommer ovenfra

Kommuneplanen skal afspejle den aktuelle landsplanlægning, og den skal være i overensstemmelse med den aktuelle lovgivning. Det er staten, der udstikker de overordnede retningslinjer i forhold til kommunens fysiske planlægning. Det sker blandt andet i Landsplanredegørelsen og gennem en særskilt oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen.

Det er så kommunens opgave at "oversætte" de nationale, overordnede visioner og retningslinjer til konkret fysisk planlægning via kommuneplanlægning og den underliggende lokalplanlægning.

Landsplanredegørelsen 2019

Efter hvert folketingsvalg skal miljøministeren afgive en redegørelse om landsplanarbejdet til brug for den regionale udviklingsplanlægning og kommuneplanlægningen. I landsplanredegørelsen fremlægger regeringen sine langsigtede overvejelser om landets geografiske struktur og hvordan de realiseres.

I 2019 offentliggjorde den siddende regering "Landsplanredegørelse 2019 - Vækst og udvikling gennem fysisk planlægning - Bedre rammer for virksomheder, borgere og kommuner i hele landet". Landsplanredegørelsen er inddelt i seks kapitler:

1. Bedre rammer for kommunernes planlægning
2. Nye udviklingsmuligheder i kystområderne og i turismeerhvervet
3. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne
4. Nye udviklingsmuligheder for detailhandel og produktionserhverv
5. Nye udviklingsmuligheder i Hovedstadsområdet
6. Øvrige plantemaer

Ikast-Brande Kommune vurderer, at Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033 er i tråd med landsplanredegørelsens principper.

Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen - 2018

Staten fastlægger de overordnede rammer for kommuneplanlægningen, herunder rammerne for vækst- og arealanvendelse i by- og landzone. Det sker ud over den omtalte landsplanredegørelse gennem en oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen.

Ifølge planloven offentliggør miljøministeren hvert 4. år en oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen. Oversigten giver en status over de statslige interesser med fokus på de interesser, der har indvirkning på den fremtidige arealanvendelse og den fysiske udvikling i Danmark. Oversigten består af et katalog over statslige mål og krav til den kommunale planlægning.

"Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen - 2018" skal gøre det lettere for kommunerne at få overblik over de gældende nationale mål og krav. Oversigten skal desuden forebygge eventuelle konflikter mellem statslige og kommunale interesser i planlægningen.

Oversigten over de statslige interesser lister de krav op, som kommuneplanen skal opfylde for at tilgodese de statslige interesser. Kravene har hjemmel i enten planloven, anden lovgivning, beslutninger i Folketinget eller stammer fra politiske aftaler mellem regeringen og KL.

Kravene spænder fra begrænsning af nye arealudlæg langs motorvejskorridoren til formkrav til kommuneplanens redegørelse. Generelt set lægger bevarings- og beskyttelsesinteresserne en række bindinger og begrænsninger på de muligheder, vi har for at inddrage nye arealer til f.eks. byformål og tekniske anlæg.

Det er en politisk beslutning at finde den rette balance inden for de rammer, som lovgivningen og de statslige krav sætter for kommunen. Det er vores opgave at afveje de enkelte interesser, som så skal fremgå af redegørelsen til kommuneplanen. Herefter vurderer staten, om der er væsentlige statslige interesser, der bliver tilsidesat og derfor medfører en statslig indsigelse.

Ændringer og nye arealudlæg i Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033 er foretaget på baggrund af konkrete afvejninger af de lokale interesser i forhold til de nationale. Ikast-Brande Kommune vurderer, at de relevante krav fra oversigten over statslige interesser er indarbejdet i kommuneplanen.

Plandata.dk

Ikast-Brande Kommune skal indberette alle planer for den fysiske udvikling, herunder kommuneplanen, i statens digitale register, Plandata.dk. Registeret stiller oplysninger om planforslag og vedtagne kommuneplaner, lokalplaner m.fl. til rådighed for alle på internettet og leverer data til mange formål, herunder data til Danmarks Arealinformation. På Danmarks Arealinformation kan man se kommunernes plandata i sammenhæng med andre arealinformationer.

Kommunen skal indberette både kommuneplanens egenskabsdata og alle plandokumenter i digital form (pdf-format). For kommuneplanens rammer for lokalplaner samt retningslinjerne efter planlovens § 11a skal man indberette den geografiske udstrækning.

Plandata.dks krav til indberetningen har sat rammerne for, hvordan bestemmelserne i kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen samt retningslinjerne for arealudlæg er bygget op og vist på den digitale kommuneplans hjemmeside. Definitioner og begreber er derfor tæt knyttet til Plandata.dk.

Natura 2000 områder - Internationale naturbeskyttelsesområder

Natura 2000 (også kaldet Internationale naturbeskyttelsesområder) er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Det er områder med særligt værdifuld natur.

Natura 2000 er en samlebetegnelse for habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. Hvert internationale naturbeskyttelsesområde består af et eller flere af disse særligt udpegede områder. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Danmark har i henhold til EU's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver udpeget en række naturområder, der har status som særligt værdifulde set i et europæisk perspektiv. Natura 2000-områderne er udvalgt i forhold til en række biogeografiske regioner, der afspejler forskellige livsbetingelser, klima m.v.

Ikast-Brande kommune er omfattet af fem habitatområder og ét fuglebeskyttelsesområde. Vi er forpligtet til at arbejde for at opnå en gunstig bevaringsstatus for områderne. Retningslinjerne i kommuneplanen skal altid respektere de internationale naturbeskyttelsesområder; fuglebeskyttelsesområder, habitatområder og Ramsarområder.

Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033 udlægger ikke nye arealer indenfor Natura 2000-områderne. Vi vurderer derfor, at kommuneplanen ikke vil medføre væsentlig påvirkning på naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000-området, jf. habitatbekendtgørelsen.

En række dyr, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på områder, som i kommuneplanen er planlagt til andre formål. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i de forskellige områder findes ikke.

Vores vurdering i henhold til habitatbekendtgørelsen er, at der på dette stadie af planlægningen ikke kan tages endelig stilling til, om realiseringen af kommuneplanen kunne have indflydelse på arter beskyttet af habitatdirektivets bilag IV. Den endelige vurdering vil blive foretaget i forbindelse med enten den konkrete sagsbehandling eller detailplanlægningen. Der er således en risiko for, at konkrete projekter og byggerier ikke kan blive gennemført, selv om kommuneplanen åbner mulighed for det.

Bygge- og beskyttelseslinjer

Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer skal sikre, at de nærmeste omgivelser ved kysterne, søer og åer samt omkring fortidsminder, skove og kirker friholdes for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb.

Der er åbeskyttelseslinje for vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje, på 150 meter fra vandløbet. Søer over tre ha er omgivet af en søbeskyttelseslinje på 150 meter fra søbredden. Beskyttelseslinjen sikrer disse landskabselementer mod bebyggelse, tilplantning, terrænændringer mv.

For at sikre det frie udsyn til skoven og for at bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet forløber der en skovbyggelinje i en afstand af 300 meter fra skoven. Skovbyggelinjen gælder for alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha.

Beskyttede fortidsminder er omgivet af beskyttelseslinje. Beskyttelseslinjen sikrer mod bebyggelse, tilplantning, terrænændringer mv. De fleste fortidsminder, som er synlige i terrænet, er automatisk beskyttede efter museumsloven. For at sikre at fortidsmindet vedbliver at være synligt i terrænet, er der en beskyttelseszone på 100 meter fra fortidsmindets ydergrænse.

For at forhindre at der opføres bebyggelse, som virker skæmmende på kirker eller hindrer, at kirker er synlige i landskabet, er det inden for 300 meter fra en kirke ikke tilladt at opføre bebyggelse, som er over 8,5 meter højt. Bestemmelsen omfatter alt byggeri, men vil især have betydning for placering af siloer, elmaster og vindmøller. I tilfælde, hvor kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen, gælder forbuddet dog ikke. 

Ikast-Brande Kommune kan træffe afgørelse om dispensation. Det er ligeledes Kommunen, der påser, at reglerne overholdes.

Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033 har afvejet hensynet til eksisterende bygge- og beskyttelseslinjer samt de naturbeskyttede og fredede områder i nye arealudlæg. Enkelte arealudlæg forudsætter dispensationer eller reduktion af bygge- eller beskyttelseslinjer for at kunne udnytte hele arealet.

Statslige Vandområdeplaner og Natura 2000 planer

EU's lovgivning om vand- og naturplaner er med til at definere rammerne for kommuneplanlægningen.

Vandområdeplaner

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning offentliggjorde den 27. juni 2016 vandområdeplaner for anden planperiode (2015-2021) med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer samt høringsnotater og sammenfattende redegørelser.

Danmark skal leve op til EU's krav om at beskytte vandmiljøet i alle medlemslande. Disse krav er beskrevet i Vandrammedirektivet og går ud på, at alt overfladevand og grundvand skal sikres god økologisk tilstand. Dette skal vi gøre blandt andet ved at:

• forbedre tilstanden i vandløbene ved at forbedre de fysiske forhold for eksempel ved genslyngning af vandløbet eller skabe levesteder for vandløbsdyr og -planter ved udlægning af sten og træ i vandløbet
• forbedre tilstanden i vandløb og søer ved at reducere forurening fra for eksempel hjem uden kloak, renseanlæg og kloakoverløb
• forbedre tilstanden i fjorde og ved kyster ved at reducere udledning af kvælstof til havet,
• og forbedre tilstanden i søer ved at reducere udledning af fosfor til søerne.

De forskellige indsatser er fastsat i bekendtgørelser, og vandområdeplanerne er bindende for kommunen. Ikast-Brande Kommune ligger i Vandområdedistrikt Jylland og Fyn og er omfattet af fire hovedvandoplande: 1.2 Limfjorden, 1.4 Nissum Fjord, 1.5 Randers Fjord og 1.8 Ringkøbing Fjord.

Ikast-Brande Kommune har i nuværende planperiode gennemført en række restaureringsprojekter, eksempelvis etablering af faunapassager, genslyngning af vandløb og etablering af vådområde. Nuværende planperiode afløses af en tredje planperiode (2022-2027), som offentliggøres den 22. december 2021.

Natura 2000-planernes formål er at gennemføre EU's Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver i Danmark. Natura 2000-planerne skal sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper og dyre- og plantearter, der har særlig betydning for naturen i EU.

Natura 2000-planen indeholder en basisanalyse af områdets aktuelle naturtilstand og trusler, mål for naturtilstanden og et indsatsprogram. Natura 2000-planen og den handleplan, vi har vedtaget i Ikast-Brande kommune, er grundlaget for at omsætte målene for de udpegede Natura 2000-områder til virkelighed. Handleplanen viser, hvordan vi vil realisere Natura 2000-planen.

I 2016 vedtog Ikast-Brande Kommune, på baggrund af Statens planer, fem Natura 2000-handleplaner, som gælder for perioden frem til udgangen af 2021:

• Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del
• Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage
• Mose ved Karstoft Å
• Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov
• Stenholt Skov og Stenholt Mose

Vi vurderer, at Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033 hverken strider mod Vandområdeplanen eller Natura 2000-planerne.

Den statslige trafikplan

Kommuneplanen må ikke stride mod statens trafikplan.

Statens trafikplan danner grundlag for den kollektive trafikplan som udarbejdes af trafikselskabet i samarbejde med regionen og kommunerne. Ikast-Brande kommunes kollektive trafikplan vil indgå heri.

Den regionale råstofplan

Kommuneplanen må ikke stride mod den råstofplan, som er udarbejdet af Region Midt. Kommuneplanens retningslinjer skal respektere råstofplanen og de udpegede graveområder m.v., jf. råstofloven.

Den regionale råstofplan, der udlægger råstofgrave- og råstofinteresseområder, er bindende for kommunens planlægning og administration. Bestemmelser i råstofplanen kan derfor være relevante for planlægningen af arealanvendelsen i kommunen.

Læs mere om råstofplanens bestemmelser i kommuneplanens afsnit om råstofområder. Tryk her for at linke til emnet "Råstofområder"

Forslag til Ikast-Brande Kommune har indarbejdet Råstofplan 2016's konkrete graveområder og graveinteresseområder og henviser til de retningslinjer, som fremgår af Regionens råstofplan. 

Region Midtjylland har netop vedtaget en ny råstofplan den 23. juni 2021. På grund af den sene vedtagelse af råstofplanen i forhold til offentliggørelsen af Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033, har det ikke været muligt at indarbejde den nye råstofplans arealudpegninger i kommuneplanforslaget. De vil imidlertid blive indarbejdet i den endelig kommuneplan.

Miljøvurdering

I miljøvurderingsloven er der to vurderinger, som adskiller sig fra hinanden. Den ene er miljøvurdering af planer og programmer, og den anden er miljøvurdering af konkrete projekter (miljøkonsekvensvurdering).

Forslag til kommuneplaner skal som hovedregel miljøvurderes. Kravet er normalt begrænset til de dele af kommuneplanforslaget, som indeholder ændringer i forhold til den gældende kommuneplan. Arealudlæg, der allerede er udpeget i en gældende kommuneplan, og som også indgår i en ny kommuneplan, er således normalt ikke omfattet.

Du kan læse mere om miljøvurderingen af Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033 i boksen "Værd at vide om kommuneplanen" i højre side eller du kan klikke på linket herunder.

Tryk her for at komme til emnet "Miljøvurdering af kommuneplanen"

Reglerne om miljøvurdering af konkrete projekter omfatter konkrete anlægsprojekter. Bygherren skal anmelde anlægsprojekter til kommunen. 

Der er i Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033 ikke lavet nye rammer for konkrete anlægsprojekter, som er omfattet af Miljøvurderingsloven.

• Forudsætninger der kommer udefra
• Forudsætninger der kommer indefra
• Hvad tages ud af den nye kommuneplan

Tryk her for at komme tilbage til toppen af siden

Tilbage til oversigten "Forudsætninger for kommuneplanen"