Gå til hovedindhold

Forudsætninger der kommer ovenfra

Forudsætninger der kommer ovenfra.

  • Læs op

Indhold

    Kommuneplanen skal afspejle den aktuelle landsplanlægning, og den skal være i overensstemmelse med den regionale planlægning. Det er staten, der udstikker de overordnede retningslinjer i forhold til kommunens fysiske planlægning. Det sker blandt andet i Landsplanredegørelsen og gennem en særskilt oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen.

    Det er så kommunens opgave at "oversætte" statens overordnede visioner og retningslinjer til konkret fysisk planlægning via kommuneplanlægning og den underliggende lokalplanlægning.

    Landsplanredegørelsen 2013

    Efter hvert folketingsvalg skal miljøministeren afgive en redegørelse om landsplanarbejdet til brug for den regionale udviklingsplanlægning og kommuneplanlægningen. I landsplanredegørelsen fremlægger regeringen sine langsigtede overvejelser om landets geografiske struktur og hvordan de realiseres.

    I 2013 offentliggjorde den siddende regering "Landsplanredegørelse 2013 - Grøn omstilling - nye muligheder for Danmark". Landsplanredegørelsen er inddelt i syv indsatsområder:

    • Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet.
    • Danmark i en nordisk og europæisk kontekst.
    • Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi.
    • Byerne - på vej mod bæredygtighed.
    • Udviklingen i hovedstadsområdet.
    • Landdistrikter i udvikling
    • Det åbne land

    Ikast-Brand Kommune vurderer, at Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 er i tråd med landsplanredegørelsens principper.

    Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2017

    Staten fastlægger de overordnede rammer for kommuneplanlægningen, herunder rammerne for vækst- og arealanvendelse i by- og landzone. Det sker ud over den omtalte landsplanredegørelse gennem en oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen.

    Ifølge planloven offentliggør miljøministeren hvert 4. år en oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen. Oversigten giver en status over de statslige interesser med fokus på de interesser, der har indvirkning på den fremtidige arealanvendelse og den fysiske udvikling i Danmark. Oversigten består af et katalog over statslige mål og krav til den kommunale planlægning.

    "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2017" skal gøre det lettere for kommunerne at få overblik over de gældende nationale mål og krav. Oversigten skal desuden forebygge eventuelle konflikter mellem statslige og kommunale interesser i planlægningen.

    Oversigten over de statslige interesser lister de krav op, som kommuneplanen skal opfylde for at tilgodese de statslige interesser. Kravene har hjemmel i enten planloven, anden lovgivning, beslutninger i Folketinget eller stammer fra politiske aftaler mellem regeringen og KL.

    Kravene spænder fra begrænsning af nye arealudlæg langs motorvejskorridoren til formkrav til kommuneplanens redegørelse. Generelt set lægger bevarings- og beskyttelsesinteresserne en række bindinger og begrænsninger på de muligheder, vi har for at inddrage nye arealer til f.eks. byformål og tekniske anlæg.

    Det er en politisk beslutning at finde den rette balance inden for de rammer, som lovgivningen og de statslige krav sætter for kommunen. Det er vores opgave at afveje de enkelte interesser, som så skal fremgå af redegørelsen til kommuneplanen. Herefter vurderer staten, om der er væsentlige statslige interesser, der bliver tilsidesat og derfor medfører en statslig indsigelse.

    Ændringer og nye arealudlæg i Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 er foretaget på baggrund af konkrete afvejninger af de lokale interesser i forhold til de nationale. Ikast-Brande Kommune vurderer, at de relevante krav fra oversigten over statslige interesser er indarbejdet i kommuneplanen.

    PlansystemDK

    Ikast-Brande Kommune skal indberette alle planer for den fysiske udvikling, herunder kommuneplanen, i statens digitale register, PlansystemDK. Registeret stiller oplysninger om planforslag og vedtagne kommuneplaner, lokalplaner m.fl. til rådighed for alle på internettet og leverer data til mange formål, herunder data til Danmarks Arealinformation. På Danmarks Arealinformation kan man se kommunernes plandata i sammenhæng med andre arealinformationer.

    Kommunen skal indberette både kommuneplanens egenskabsdata og alle plandokumenter i digital form (pdf-format). For kommuneplanens rammer for lokalplaner samt retningslinjerne efter planlovens § 11a skal man indberette den geografiske udstrækning.

    PlansystemDK's krav til indberetningen har sat rammerne for, hvordan bestemmelserne i kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen samt retningslinjerne for arealudlæg er bygget op og vist på den digitale kommuneplans hjemmeside. Definitioner og begreber er derfor tæt knyttet til PlansystemDK.

    Natura 2000 områder - Internationale naturbeskyttelsesområder

    Natura 2000 (også kaldet Internationale naturbeskyttelsesområder) er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU.  Det er områder med særligt værdifuld natur.

    Natura 2000 er en samlebetegnelse for habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. Hvert internationale naturbeskyttelsesområde består af et eller flere af disse særligt udpegede områder. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

    Danmark har i henhold til EU's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver udpeget en række naturområder, der har status som særligt værdifulde set i et europæisk perspektiv. Natura 2000-områderne er udvalgt i forhold til en række biogeografiske regioner, der afspejler forskellige livsbetingelser, klima m.v.

    Ikast-Brande kommune er omfattet af fem habitatområder og ét fuglebeskyttelsesområde. Vi er forpligtet til at arbejde for at opnå en gunstig bevaringsstatus for områderne. Retningslinjerne i kommuneplanen skal altid respektere de internationale naturbeskyttelsesområder; fuglebeskyttelsesområder, habitatområder og Ramsarområder.

    Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 udlægger ikke nye arealer indenfor Natura 2000-områderne, og der bliver heller ikke ændret på områderne. Vi vurderer derfor, at kommuneplanen ikke vil medføre tilstandsændringer på beskyttede naturarealer eller medføre væsentlig påvirkning på naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000-området, jf. habitatbekendtgørelsen.

    En række dyr, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på områder, som i kommuneplanen er planlagt til andre formål. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i de forskellige områder findes ikke.

    Vores vurdering i henhold til habitatbekendtgørelsen er, at der på dette stadie af planlægningen ikke kan tages endelig stilling til, om realiseringen af kommuneplanen kunne have indflydelse på arter beskyttet af habitatdirektivets bilag IV. Den endelige vurdering vil blive foretaget i forbindelse med enten den konkrete sagsbehandling eller detailplanlægningen. Der er således en risiko for, at konkrete projekter og byggerier ikke kan blive gennemført, selv om kommuneplanen åbner mulighed for det.

    Bygge- og beskyttelseslinjer

    Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om bygge- og beskyttelseslinjer skal sikre, at de nærmeste omgivelser ved kysterne, søer og åer samt omkring fortidsminder, skove og kirker friholdes for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb.

    Der er åbeskyttelseslinje for vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje, på 150 meter fra vandløbet. Søer over tre ha er omgivet af en søbeskyttelseslinje på 150 meter fra søbredden.. Beskyttelseslinjen sikrer disse landskabselementer mod bebyggelse, tilplantning, terrænændringer mv.

    For at sikre det frie udsyn til skoven og for at bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet forløber der en skovbyggelinie i en afstand af 300 meter fra skoven. Skovbyggelinjen gælder for alle offentlige skove og for private skove med et sammenhængende areal på mindst 20 ha.

    Beskyttede fortidsminder er omgivet af beskyttelseslinje. Beskyttelseslinjen sikrer mod bebyggelse, tilplantning, terrænændringer mv. De fleste fortidsminder, som er synlige i terrænet, er automatisk beskyttede efter museumsloven. For at sikre at fortidsmindet vedbliver at være synligt i terrænet, er der en beskyttelseszone på 100 meter fra fortidsmindets ydergrænse.

    For at forhindre at der opføres bebyggelse, som virker skæmmende på kirker eller hindrer, at kirker er synlige i landskabet, er det inden for 300 meter fra en kirke forbudt at opføre bebyggelse, som er over 8,5 meter højt. I tilfælde, hvor kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen, gælder forbudet dog ikke. Bestemmelsen omfatter alt byggeri, men vil især have betydning for placering af siloer, elmaster og vindmøller.

    Ikast-Brande Kommune kan træffe afgørelse om dispensation. Det er ligeledes Kommunen, der påser, at reglerne overholdes.

    Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 har taget hensyn til eksisterende bygge- og beskyttelseslinjer samt de naturbeskyttede og fredede områder i nye arealudlæg.

    Du kan se et støttekort, der viser bygge- og beskyttelseslinjer her

    Statslige Vandområdeplaner og Natura 2000 planer

    EU's lovgivning om vand- og naturplaner er med til at definere rammerne for kommuneplanlægningen.

    Vandplaner (2009-2015)

    Vandplaner for første planperiode er afløst af vandområdeplaner for anden planperiode.

    Ikast-Brande Kommune har haft et forslag til en vandhandleplan i offentlig høring i 2012. Da statens vandplaner endnu ikke er vedtaget, kan vi heller ikke vedtage vores vandplan endnu.

    Vandområdeplaner (2015-2021)

    Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning offentliggjorde den 27. juni 2016 vandområdeplaner for anden planperiode (2015-2021) med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer samt høringsnotater og sammenfattende redegørelser. Ikast-Brande Kommune er omfattet af "Vandområdeplan 2015-2021 for
    Vandområdedistrikt Jylland og Fyn".

    Vandområdeplanerne er samlet en plan for at forbedre det danske vandmiljø. De skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. Vandområdeplanerne for anden planperiode er baseret på en opdatering og videreførelse af vandplanerne for første planperiode og gælder fra 2015 - 2021.

    Natura 2000-planernes formål er at gennemføre EU's Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver i Danmark. Natura 2000-planerne skal sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper og dyre- og plantearter, der har særlig betydning for naturen i EU.

    Natura 2000-planen indeholder en basisanalyse af områdets aktuelle naturtilstand og trusler, mål for naturtilstanden og et indsatsprogram. Natura 2000-planen og den handleplan, vi har vedtaget i Ikast-Brande kommune, er grundlaget for at omsætte målene for de udpegede Natura 2000-områder til virkelighed. Handleplanen viser, hvordan vi vil realisere Natura 2000-planen.

    Den 19. november 2012 vedtog Ikast-Brande Kommune, på baggrund af Statens planer, fem Natura 2000-handleplaner, som gælder for perioden frem til udgangen af 2015:

    • Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del
    • Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage
    • Mose ved Karstoft Å
    • Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov
    • Stenholt Skov og Stenholt Mose

    Vi vurderer, at Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 hverken strider mod mod Vandområdeplanen eller Natura 2000-planerne.

    Den statslige trafikplan

    Kommuneplanen må ikke stride mod statens trafikplan.

    Statens trafikplan danner grundlag for den kollektive trafikplan som udarbejdes af trafikselskabet i samarbejde med regionen og kommunerne. Ikast-Brande kommunes kollektive trafikplan vil indgå heri.

    Den regionale råstofplan

    Kommuneplanen må ikke stride mod den råstofplan, som er udarbejdet af Regionsrådet. Kommuneplanens retningslinjer skal respektere råstofplanen og de udpegede graveområder m.v., jf. råstofloven.

    Den regionale råstofplan, der udlægger råstofgrave- og råstofinteresseområder, er bindende for kommunens planlægning og administration. Bestemmelser i råstofplanen kan derfor være relevante for planlægningen af arealanvendelsen i kommunen.

    Læs mere om råstofplanens bestemmelser i kommuneplanens afsnit om råstofområder. Tryk her for at linke til emnet "Råstofområder"

    Der er i Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 taget hensyn til graveområder og graveinteresseområder i Regionens Råstofplan 2016. Ikast-Brande Kommune har indarbejdet de konkrete arealudpegninger i kommuneplanen og henviser til de retningslinjer, som fremgår af Regionsrådets råstofplan.

    Miljøvurdering og VVM

    Inden for miljøvurdering af planer er der to vurderinger, som adskiller sig fra hinanden. Den ene er miljøvurdering af planer og programmer, og den anden er VVM (vurdering af virkning på miljøet).

    Forslag til kommuneplaner skal som hovedregel miljøvurderes. Kravet er normalt begrænset til de dele af kommuneplanforslaget, som indeholder ændringer i forhold til den gældende kommuneplan. Arealudlæg, der allerede er udpeget i en gældende kommuneplan, og som også indgår i en ny kommuneplan, er således normalt ikke omfattet.

    Du kan se miljøvurderingen af Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 i boksen "Værd at vide" i højre side.

    Tryk her for at linke til emnet "Miljøvurdering af kommuneplanen"

    VVM-reglerne omfatter konkrete anlægsprojekter. Bygherren skal anmelde anlægsprojekter til kommunen. Kommunen er i de fleste tilfælde VVM-myndighed, dog er Naturstyrelsen VVM-myndighed for visse anlægstyper.

    Der er i Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029 ikke lavet nye rammer for konkrete anlægsprojekter, som er omfattet af VVM-reglerne.

    Tryk her for at komme tilbage til toppen af siden

    Tilbage til oversigten "Forudsætninger for kommuneplanen"