Detailhandel

RETNINGSLINJER

1. Der kan planlægges for butikker i de områder, der er afgrænset på kortet.
2. Arealer til butiksformål skal som hovedregel udlægges i bymidter eller lokalcentre.
3. Uden for bymidter og lokalcentre kan der planlægges for:
   • Enkeltstående butikker, som alene tjener til lokalområdets daglige forsyning
   • Områder til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper
   • Aflastningsområder, der kan aflaste bymidten i de største byer ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten
   • Mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler.
4. De enkelte butiksområders samlede etageareal og maksimalt tilladte butiksstørrelser skal fastsættes i kommuneplanens rammebestemmelser for de enkelte butiksområder.
5. Indretning af butikker i ombygget, eksisterende byggeri skal have høj prioritet.
6. I områder til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper, skal lokalplaner for erhvervsområder med produktionsvirksomheder generelt fastsætte bestemmelser, der muliggør salg af egne produkter. Salget må dog kun udgøre en mindre del af virksomhedens omsætning. Undtaget herfra er planteskoler og lignende.
7. Under visse forudsætninger kan der indrettes mindre butikker i landbrugsbygninger i henhold til planlovens landszonebestemmelser.

Retningslinje for aflastningsområde ved Kåremagervej i Brande:

1. Der kan inden for centerområdet planlægges for 28.500 m2 etageareal til butiksformål i form af udvalgsvarebutikker. De enkelte udvalgsvarebutikker må have et maksimalt bruttoetageareal til butiksformål på 5.000 m2. Der kan planlægges for 1.500 m2 etageareal til butiksformål i form af dagligvarebutikker. De enkelte dagligvarebutikker må have et maksimalt bruttoetageareal til butiksformål på 200 m2.

Nederst på siden under "Dokumenter"  kan du se:

• en oversigt over detailhandelsstrukturen med retningslinjer for butiksområdernes tilladte bruttoetagearealer og tilladte butiksstørrelser 
• kort over de seks største byers detailhandelsstruktur.

Du kan se et kort med kommuneplanrammer for centerområder her

Tryk her for at komme tilbage til forsiden

MÅL

• Vi vil i planlægningen tilpasse arealudlæggene til detailhandel, så vi sikrer et tidssvarende udlæg af detailhandelsrammer, der tilgodeser de individuelle behov i byerne og de udviklingstendenser, der er i samfundet, herunder internethandel.
• Vi vil arbejde for bredere rammer for detailhandlen og som udgangspunkt udlægge butiks-arealer, hvor der er behov - også uden for bymidterne.
• Vi vil understøtte, at Ikast og Brande har et varieret udbud af detailhandel, der underbygger deres rolle som hovedby og centerby bedst muligt. Det vil vi gøre ved at skabe de bedste rammer for både dagligvare- og udvalgsvarehandel.
• For at styrke bosætningen, vil vi i planlægningen sikre, at der fortsat er udlagt tilstrækkelige rammer til detailhandel i Bording, Engesvang, Nørre Snede og Ejstrupholm.
• Vi vil i planlægningen arbejde for, at der også er arealudlæg til detailhandel med god og nær adgang fra byernes boligområder, så det tilgodeser borgerne og mindsker transportbehovet.

  Tryk her for at komme tilbage til forsiden

FORKLARING

I kommuneplanen skal vi udlægge arealer til butikker og sætte rammer for, hvor stort det samlede butiksareal må være i de enkelte rammeområder. Vi skal også fastsætte, hvor store de enkelte butikker må være. En butik er defineret som et fast, fysisk sted, hvorfra der er salg, udlevering eller udlejning af varer til private.

Det er altid den gældende lovgivning, der danner rammen for vores planlægning og administration af detailhandlen. Planloven siger, at detailhandelsudviklingen i kommunen primært skal ske i bymidterne, som har den væsentligste butikskoncentration. Formålet er bl.a. at styrke og fortætte den centrale del af byerne, som typisk er det traditionelle hovedcenter, hvor tilgængeligheden for alle arter af trafik er bedst.

Uden for bymidterne kan vi udlægge arealer til:

• butiksformål i et lokalcenter
• butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer eller varer, som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold
• enkeltstående butikker, som alene tjener til lokalområdets daglige forsyning
• aflastningsområder i de største byer for at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten
• mindre butikker ved f.eks. togstationer og i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler til salg af egne produkter.

De forskellige butiksområdetyper er beskrevet nærmere herunder. 

Hvor store de enkelte butikker må være, og hvor mange kvadratmeter butiksareal, der samlet må være i et butiksområde, er i et vist omfang fastsat i planloven, når det drejer sig om dagligvarer. Og det er bestemmelserne i Bygningsreglementet, der siger, hvordan vi beregner butikkernes etageareal.

Nederst på siden under "Dokumenter" kan du finde en samlet oversigt over detailhandelsstrukturen og alle de rammeområder i kommunen, der giver mulighed for detailhandel. Oversigten giver et overblik over de enkelte detailhandelsområders samlede rammer for butiksareal og maksimalt tilladte butiksstørrelser. 

Vurdering af udviklingen i detailhandel i Ikast-Brande Kommune

Udviklingen i detailhandlen i vores byer ændrer sig hele tiden. Der er senest gennemført samlede undersøgelser af detailhandlen i Ikast-Brande Kommune i 2017. Analysen fra 2017 viser, at omsætningen i de fysiske butikker i Ikast-Brande Kommune er faldet med ca. 150 mio. kr. i forhold til 2007, og at der er ca. 60 færre butikker end i 2007. Analysen viser også, at dagligvarehandlen fortsat står stærkt, mens udvalgsvarehandlen er særligt udfordret. Det samlede butiksareal i kommunen var i 2017 opgjort til ca. 79.000 m², hvilket var ca. 25 % mindre end i 2008. Butiksarealet er reduceret inden for stort set alle brancher. Udviklingen har også vist, at butikkerne er blevet færre men større.

Internethandlen overtager mere og mere handel, dette billede er blevet forstærket under butiksnedlukningen i forbindelse med Covid 19-restriktionerne. Internethandel kræver ikke nødvendigvis butikslokaler, derfor ser vi en ændring i butiksstrukturen. Da virksomheder med internethandel ofte placerer sig i erhvervsområderne, påvirker det butikslivet i bymidterne.

Her i 2021 er der intet, der tyder på, at den beskrevne udvikling stagnerer.

Dagligvarebutikkerne har generelt klaret sig bedst i de senere år og er også den branche, som forventer den
største vækst de næste år. Udviklingen ser anderledes usikker ud for udvalgsvarebranchen. Vi forventer, at flere udvalgsvarebutikker vil lukke - ikke kun på grund af internethandlen - men også på grund af konkurrencen fra andre byer. Tendensen er også, at dagligvarebutikker flytter ud af midtbyerne for at få mere plads. Ofte etablerer de sig ved indfaldsvejene, hvor tilgængeligheden for bilister er større.

Der sker i disse år et langsomt skifte i sammensætningen af bymidternes funktioner. Butikker kommer relativt til at fylde lidt mindre, mens bl.a. caféer, restauranter, take-away, fitness og andre servicefunktioner omkring kroppens skønhed og sundhed fylder gradvist mere i bybilledet. Der er i dag typisk mindst lige så mange af de andre serviceerhverv som butikker i en bymidte. Udviklingen er også kendetegnede for Ikast og Brande, der har oplevet en mindre vækst i antallet af andre servicefunktioner.

Vi vil forsøge at imødekomme den ændrede butiksudvikling ved at styrke bymiljøet og fortætte de eksisterende bymidter i de seks største byer, så der kan komme flere boliger. Hvis midtbyerne fortsat skal være med til at give byerne identitet, er det nødvendigt at styrke dem som attraktive, alternative detailcentre til de større byer i nabokommunerne. Boligudbygningen har også positiv indflydelse på detailhandlens vilkår. De fleste indkøb, særligt af dagligvarer, bliver foretaget nær bopælen. Med flere boliger nær detailhandelsområderne er der potentiale for flere kunder til de lokale butikker. 

Generelt er detailhandlen i Ikast-Brande Kommune udfordret af udbygningen af store butikscentre i både Herning og Billund samt Silkeborg. De store butikscentre konkurrerer i høj grad inden for beklædningsbranchen. Ikast og Brande har ikke et decideret butikscenter, men har derimod mulighed for at tilbyde andre kvaliteter, som de store butikscentre ikke har mulighed for - herunder eksempelvis et større udvalg af selvstændige butikker, lokale historier og oplevelser i byrummene.

Detailhandelsanalysen for hele kommunen fra 2017 viser, at der var i alt ca. 145 butikker i kommunen fordelt på ca. 35 % dagligvarebutikker, ca. 10 % beklædningsbutikker, ca. 40 % øvrige udvalgsvarebutikker og ca. 15 % butikker, der forhandlede særligt pladskrævende varegrupper. Siden 2008 er antallet af butikker reduceret med ca. 60 butikker. Det svarer til, at der er ca. 30 % færre butikker i 2017 end i 2008, hvor detailhandlen var på sit hidtil højeste niveau. I perioden 2007-2017 er fordelingen af butikker rykket mod en lidt mindre andel af dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker samt mod en lidt højere andel af butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. Udviklingen har også vist, at butikkerne er blevet færre men større, hvilket er en tendens, der også gør sig gældende på landsplan.

Detailhandlen i Ikast-Brande Kommune er koncentreret i Ikast og Brande, som har de største koncentrationer af detailhandel. Ikast har 45 butikker svarende til ca. 50 % af alle butikker i kommunen. Brande har 20 butikker svarende til ca. 25 % af alle butikker i kommunen. De øvrige byer (Nørre Snede, Bording, Ejstrupholm og Engesvang) har tilsammen ca. 25 % af butikkerne.

Ikast ligger geografisk set meget tæt på det større udbud i Herning - især HerningCentret. Det udfordrer detailhandlen i Ikast. Særligt de konjunkturfølsomme varegrupper som tøj, sko mv. har været udfordret. Antallet af de store dagligvarebutikker er også reduceret i perioden. En af årsagerne er, at dagligvarebutikkerne er blevet større. En del butikker i Ikast er overgået til andre anvendelser, herunder særligt til restaurationer, frisører, mv.

Brande har forholdsvist mange butikker og et stort butiksudbud på trods af byens størrelse på ca. 7.000 indbyggere. Langt de fleste butikker i Brande ligger samlet, langs byens hovedgade, Storegade. Udskiftningen af butikker i Brande er dog forholdsvis høj, alene i 2016 fraflyttede eller lukkede næsten 10 butikker og andre servicefunktioner i Brande, hvor der kun kom tre nye til. En del butikker er derfor overgået til andre anvendelser.

Butiksarealet i Ikast-Brande Kommune, ekskl. butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, er opgjort til ca. 59.000 m². Udviklingen viser, at der i perioden 2008-2017 er blevet næsten 20.000 m² mindre butiksareal til dagligvarer og udvalgsvarer i kommunen svarende til en reduktion på ca. 25 %. Også arealet til butikker med særligt pladskrævende varegrupper er reduceret markant. I 2008 blev der registreret ca. 25.000 m² til bilforhandlere, byggemarkeder mv., mens der i 2017 er registeret ca. 19.000 m². Udviklingen viser en reduktion på ca. 6.000 m² svarende til en reduktion på ca. 25 %.

Tabellen viser butiksarealer fordelt på områder og brancher (m²) i 2017. Tabellen er hentet i detailhandelsanalysen fra 2017

I slutningen af 2018 blev der lavet en lokal detailhandelsredegørelse i forbindelse med en mindre udvidelse af bymidten og etablering af en ny dagligvarebutik i Ikast. Det fremgår af redegørelsen, at der var ca. 30.900 m² eksisterende bruttoetageareal til butiksformål i bymidten i Ikast. Det eksisterende maksimale bruttoetageareal til butiksformål i bymidten er på 50.000 m². Efter etableringen af dagligvarebutikken vurderedes restrummeligheden at være 17.900 m² til nyetablering og omdannelse af andre butikker i bymidten.

Ved dagligvarer forstår vi:

Dagligvarer er primært fødevarer samt produkter til personlig pleje og rengøring, men også tobak og fastfood. Dagligvarer bliver typisk solgt i varehuse, supermarkeder, discountbutikker, kiosker og nærbutikker.

Ved udvalgsvarer forstår vi:

En udvalgsvare er en forbrugsvare, der tager en del tid og planlægning at indkøbe. I modsætning til en dagligvare så har udvalgsvaren en længere levetid - i nogle tilfælde kan udvalgsvarer derfor betegnes som varige forbrugsgoder. Eksempler på udvalgsvarer er tøj, sko, radio/tv, bøger og møbler. Udvalgsvarer bliver overvejende forhandlet i specialbutikker, varehuse og stormagasiner, mens egentlige dagligvarebutikker kun i mindre omfang har udvalgsvarer. 

Vi vurderer, at der i denne kommuneplan ikke er behov for en øget ramme til butiksarealer. Vi finder, at vores arealudlæg i kommuneplanen i øjeblikket tilgodeser de overordnede mål i kommuneplanen, og fremmer et varieret butiksudbud i de seks største byer. Vi er i en tid, hvor det er meget svært at se frem i tiden, fordi vi ikke ved, hvordan udviklingen vil gå. Bliver vi meget udfordret af internethandlen? Bliver vi meget udfordret af de større byers udbud, herunder indkøbscentre? Vil borgernes forbrug stige lidt eller meget de kommende år?

Hvis de ydre påvirkninger bliver store, har vi nok for meget arealudlæg i kommuneplanen allerede. Hvis påvirkningen bliver lille, vil vi få brug for en større arealramme til butikker. Måske havner vi et sted midt i mellem. Vi vurderer, det er bedst at se tiden an og så planlægge for yderligere butiksarealer, når der opstår et konkret behov.

Da udviklingen på detailhandelsområdet ændrer sig hele tiden, har vi besluttet at revidere kommuneplanens afsnit om detailhandelsstruktur hvert fjerde år. På den måde vil kommuneplanen bedre kunne afspejle virkeligheden.

By- og centerstrukturen i kommunen

Kommuneplanens retningslinjer for byernes centerstruktur siger bl.a., at den fremtidige overordnede planlægning skal tage udgangspunkt i det udpegede bymønster.

Ikast bymidte og Brande bymidte udgør tilsammen rygraden i kommunens detailhandelsstruktur. Hovedbyen Ikast skal rumme funktioner af betydning for hele kommunen, og skal rumme kommunens største udlæg af rammer til detailhandel - både i forhold til dagligvarer og udvalgsvarer.

I 2019 udlagde vi i et kommuneplantillæg et nyt aflastningsområde ved Kåremagervej i centerbyen Brande. En del af området var tidligere udlagt som lokalcenter i tilknytning til BESTSELLER og gav mulighed for udvalgsvarebutikker med et samlet areal på op til 25.000 m2. 75 % af bruttoetagearealet til detailhandel skulle imidlertid udgøres af brands, der var helt eller delvis ejet af virksomheden. Baggrunden for at udlægge aflastningsområdet, var et politisk ønske om at give bedre muligheder for et alsidigt og varieret butiksmiks, som i højere grad kan indgå den nye bydel, som BESTSELLER ønskede at etablere med et koncept kaldet ”BESTSELLER Tower & Village”. I den forbindelse blev detailhandelsrammen udvidet til 30.000 m2, heraf kun 1.500 m2 etageareal til dagligvarebutikker. Aflastningsområdet bliver ikke et butikscenter i klassisk forstand – det er lige så meget en udvidelse af BESTSELLER’s nuværende erhvervsaktiviteter i hovedkvarteret på Fredskovvej i Brande. Udbygningen af aflastningsområdet er endnu ikke påbegyndt.

Ikast-Brande Kommune ser gode muligheder i at udvikle detailhandelen i aflastningsområdet, men byrådet har samtidig en målsætning om at understøtte detailhandelen og bylivet i Brande bymidte.

Byer med lokalcenterfunktion dvs. Bording, Engesvang, Nørre Snede og Ejstrupholm, har detailhandelsrammer, der dækker den enkelte bys og dens oplands aktuelle behov - både i forhold til dagligvarer og udvalgsvarer.

Landsbyerne er primært bosætningsbyer. Det er ikke så væsentlig en forudsætning for det gode hverdagsliv, at der er samme adgang til detailhandel og offentlig service som i byerne. I landsbyerne er andre værdier vigtigere.

Bymidterne

Bymidter er defineret ved at have et bredt udbud af både dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker, men også liberale erhverv, kontorfunktioner og offentlig service. Bymidter skal generere trafik og liv, derfor skal vi placere bymidterne, så der bliver den bedst mulige nærhed og tilgængelighed for byens beboere.

Ifølge planloven kan vi kun afgrænse én bymidte pr. by. Vi har i denne kommuneplan afgrænset bymidter i de seks byer: Ikast, Brande, Bording, Engesvang, Nørre Snede og Ejstrupholm.

I Ikast blev bymidten udvidet lidt mod vest i begyndelsen af 2019 for at etablere en ny dagligvarebutik ved Eli Christensens Vej. Desuden blev afgrænsningen af bymidten i Ejstrupholm ændret lidt i slutningen af 2019 for at matche de reelle bymidtefunktioner. Ændringerne skete i forbindelse med kommuneplantillæg.

Vi har i kommuneplanperioden 2021-2033 besluttet at fastholde de eksisterende bymidteafgrænsninger, da vi mener, de svarer til de faktiske behov.

Vi fastsætter selv, hvor mange kvadratmeter butiksareal, der i alt må være i den enkelte bymidte. Planlovens aktuelle detailhandelsbestemmelser fastslår, at man i de enkelte bymidter må indrette dagligvarebutikker, der har et butiksareal på op til 5.000 m². Der er ingen øvre grænse for udvalgsvarebutikker.

Det vil altid fremgå af kommuneplanens bestemmelser for de enkelte rammeområder i bymidterne, hvor store butikkerne må være i området, og hvor stor den samlede butiksramme i området må være.

Nederst på siden under "Dokumenter" kan du se afgrænsningen af bymidterne på særlige kort over de seks største byer. 

Lokalcentre

Lokalcentre er defineret ved, at de skal betjene en begrænset del af en by eller en hel landsby - primært med dagligvarer. Derfor retter lokalcentre sig ikke mod et større opland.

Den aktuelle lovgivning fastslår, at man i almindelige lokalcentre kan opføre eller indrette dagligvarebutikker med et butiksareal på op til 1.200 m² for den enkelte butik. Der er ingen øvre grænse for udvalgsvarebutikker, butiksstørrelsen skal dog tilpasses efterspørgslen i lokalområdet. Det samlede butiksareal i et lokalcenter må højst være på 3.000 m².

Vi kan udlægge nye lokalcentre, efterhånden som der opstår behov herfor. Det vil altid fremgå af kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen, hvor mange kvadratmeter butiksareal, der i alt må være i det enkelte lokalcenter.

Vi har siden sidste kommuneplanrevision ændret i afgrænsningen af to lokalcentre i Brande, dels for at give mulighed for en ekstra dagligvarebutik ved Østre Allé, dels for at give en eksisterende dagligvarebutik ved Chr. Bergs Vej mulighed for at udvide. Ændringerne skete i forbindelse med kommuneplantillæg.

Det er vores umiddelbare vurdering, at der ikke vil være behov for at udlægge nye lokalcentre i kommuneplanperioden 2021-2033, da der i dag er en god decentral forsyning med dagligvarer i hele kommunen. Skulle vi alligevel få behov for nye lokalcentre, skal de ligge der, hvor vi kan opnå den bedst mulige nærhed og tilgængelighed for lokalområdets beboere.

Nederst på siden under "Dokumenter" kan du se afgrænsningen af lokalcentrene på særlige kort over de seks største byer.

Butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer 

I særligt udpegede erhvervsområder, der har en god tilgængelighed langs det overordnede vejnet, kan vi udlægge arealer til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer eller varer, som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold. Områder til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer, skal afgrænses særskilt, men vi kan placere områderne i tilknytning til andre områder til butiksformål.

Der er tale om butikker, der alene forhandler meget store varer, og som kun vanskeligt eller slet ikke kan være i de afgrænsede bymidter. Butikkerne henvender sig primært til biltrafik og ligger derfor oftest decentralt sammen med andre erhvervsfunktioner.

Særligt pladskrævende varer er f.eks.: motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer og møbler samt ammunition og eksplosiver. 

Vi fastsætter selv butiksstørrelsen og det maksimale samlede butiksareal for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer. Butiksstørrelser og det maksimale samlede butiksareal for butikker i de enkelte områder fremgår altid af kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen.

Når vi udlægger nye arealer til butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer, så skal butikkerne styrke det eksisterende detailudbud bedst muligt. Derfor er de største arealudlæg foretaget i Ikast og Brande.

Vi har i slutningen af 2020 givet mulighed for særlig pladskrævende varer i et erhvervsområde ved Europavej i den sydøstlige del af Ikast. Ændringerne skete i forbindelse med et kommuneplantillæg.

På baggrund af de ændringer byrådet besluttede i et ophævet tillæg nr. 24 til Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029, ændrer vi nu det eksisterende detailhandelsområde ved Vestergårdsvej i Brande. Afgrænsningen af detailhandelsområdet er ændret, så området bliver delt i to områder: et område, der fortsat skal fungere som aflastningsområde, og et nyt centerområde, der alene skal rumme særlig pladskrævende varegrupper. Derudover bliver rammerne for detailhandelsstrukturen ændret, idet detailhandelsrammen for det samlede centerområde bliver øget.

Detailhandelsområdets samlede ramme til særligt pladskrævende varer er øget fra 5.000 m2 til 8.500 m2. Den tilladte størrelse for den enkelte butik til særligt pladskrævende varer er øget fra højst 3.000 m2 til højst 8.500 m2 og mindste butiksstørrelse er 500 m2. Mindstestørrelsen vil sikre en rollefordeling mellem butikkerne i Brande bymidte, hvor der ikke er plads til de store butikker, og centerområdet ved Vestergårdsvej.

Nederst på siden under "Dokumenter" kan du se afgrænsningen af områder til særlig pladskrævende varer på særlige kort over de seks største byer.  

Aflastningsområder

Vi kan udlægge aflastningsområder i de byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag. Formålet med et aflastningsområde er bl.a. at aflaste bymidten ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan
placeres i bymidten – eksempelvis store udvalgsvarebutikker. Aflastningsområder kan ikke udlægges til en enkelt dagligvarebutik eller udelukkende dagligvarebutikker.

Den aktuelle lovgivning fastslår, at man i aflastningsområder kan opføre eller indrette dagligvarebutikker med et butiksareal på op til 3.900 m² for den enkelte butik. Der er ingen øvre grænse for udvalgsvarebutikker,

I 2019 udlagde vi et nyt aflastningsområde ved Kåremagervej i Brande til ”BESTSELLER Tower & Village”. En del af området var tidligere udlagt til et centerområde med særlige vilkår tilknyttet BESTSELLER.

På baggrund af de ændringer byrådet besluttede i et ophævet tillæg nr. 24 til Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029, udvider vi nu det eksisterende detailhandelsområde ved Vestergårdsvej i Brande. Afgrænsningen af detailhandelsområdet er ændret, så området bliver delt i to områder: et område, der fortsat skal fungere som aflastningsområde, og et centerområde, der alene skal rumme særlig pladskrævende varegrupper. I aflastningsområdet bliver der inddraget ca. 1,2 ha uplanlagt jord mod nord. Derudover bliver rammerne for detailhandelsstrukturen ændret, idet detailhandelsrammen for det samlede centerområde bliver øget.

Den samlede tilladte ramme til butiksformål i aflastningsområdet er ændret fra i alt højst 3.500 m2 til 5.450 m2. Rammen for dagligvarebutikker er udvidet til i alt maks. 2.800 m2, som også er den højst tilladte størrelse for den enkelte dagligvarebutik. Rammen for udvalgsvarer er udvidet til i alt max. 2.650 m2, som også er den højst tilladte størrelse for den enkelte udvalgsvarebutik.

Planlægning for udvidelse af et aflastningsområde forudsætter ifølge planloven en særlig redegørelse. I forbindelse med kommuneplantillæg nr. 24 blev der udarbejdet en detailhandelsredegørelse for udvidelsen. Redegørelsen genbruges nu i forbindelse med ændringerne i Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033. Detailhandelsredegørelsen kan ses under ”Dokumenter”, nederst på siden.

I detailhandelsredegørelsen pkt. 6.3, fremgår det, at den eksisterende arealramme i aflastningsområdet stort set er opbrugt, og at den ikke matcher markedets efterspørgsel eller det beregnede forbrugsgrundlag i oplandet. Desuden vurderes det, at: ”Der er over en længere årrække sket en strukturudvikling mod færre, men større butikker. Strukturudviklingen ser ud til at fortsætte, og der er derfor behov for arealer til store butikker. Samtidig er der sket en brancheglidning, hvor butikker med særligt pladskrævende varegrupper som f.eks. møbelbutikker, byggemarkeder og plantecentre i stigende grad også sælger øvrige udvalgsvarer. Brancheglidningen betyder, at der er behov for arealer, hvor udvalgsvarebutikker og butikker med særligt pladskrævende varegrupper kan lokalisere sig sammen. Derved kan butikkerne indgå i synergi og konkurrence. Desuden er et stort og koncentreret udbud mere attraktivt for forbrugerne, der derved anspores til at besøge fysiske butikker frem for netbutikker.”

I vurderingsgrundlaget for detailhandelsanalysen er der anvendt et maksimumsscenarie, hvor detailhandlens rammebetingelser udvikler sig positivt.

Herunder er der vist et sammenfattende konsekvensskema fra detailhandelsanalysen.

Vurderingsskemaet er opbygget, så det svarer på de steps, som fremgår af Vejledning om detailhandelsplanlægnings trin ved redegørelse for planlægning for aflastningsområder:

• Step 3: Vurdering af påvirkning på konkurrencen.
• Step 2: Vurdering af aflastningsområdets forventede påvirkning af butiksforsyningen.
• Step 1: Redegørelse for kundegrundlag og opland samt vurdering af oplandseffekt.

Det vurderes samlet set, at planlægningen for en udvidelse af aflastningsområdet ved Vestergårdsvej er i overensstemmelse med det definerede bymønster og byrollerne samt målene for detailhandlen, som angivet i Ikast-Brande Kommuneplan 2021-2033.

Vi vurderer, at der i kommuneplanperioden 2021-2033 ikke er behov for at udvide andre, eksisterende aflastningsområder i kommunen eller udlægge nye aflastningsområder.

Nederst på siden under "Dokumenter" kan du se afgrænsningen af aflastningsområderne på særlige kort over de seks største byer.

Enkeltstående butikker til lokalforsyning

Som supplement til butikkerne i bymidter og lokalcentre giver planloven mulighed for at placere mindre, enkeltstående butikker uden for bymidter, bydelscentre og lokalcentre. Enkeltstående butikker kan have et butiksareal på op til 1.200 m², og betjener en begrænset del af en by, f.eks. et boligområde, et område til blandet bolig- og erhverv, et sommerhusområde, en lille landsby eller lignende.

Det fremgår ikke af retningslinjernes detailhandelskort, hvor der er mulighed for enkeltstående butikker, men det fremgår af kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen.

Butikker ved trafikanlæg m.v.

Planloven giver mulighed for at etablere mindre dagligvarebutikker og servicebutikker i forbindelse med tankstationer, togstationer, idrætsfaciliteter, turistattraktioner, uddannelsesinstitutioner og lignede faciliteter. De butikstyper, bestemmelsen omhandler, er karakteriseret ved at være mindre butikker, hvor butikken ikke er det primære formål. Butikken skal servicere de kunder, som benytter den særlige servicefunktion, som butikken etableres i tilknytning til. 

Der er ikke i loven fastsat en maksimal butiksstørrelse til den slags butikker, men størrelsen skal afspejle butikkens sekundære funktion, kundekredsen samt vareudbuddet.

I kommuneplanen skal vi ikke udlægge den slags arealer til butiksformål, men til den primære anvendelse, som butikken udgør en del af. Hvis servicebutikken ligger i en bymidte eller et lokalcenter, gælder planlovens aktuelle detailhandelsbestemmelser for butiksstørrelser.

Salg af virksomheders egne produkter

Planloven giver produktionsvirksomheder mulighed for at etablere mindre butikker i tilknytning til produktionslokalerne, så virksomheden kan sælge de produkter, de selv producerer på stedet. Det er en forudsætning, at virksomhedens  grundlag overvejende er produktion, forarbejdning eller lignende.

Vi kan selv fastsætte størrelsen på butiksarealet i forhold til de produkter, den enkelte virksomhed producerer. Det fremgår af kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen, i hvilke erhvervsområder der er mulighed for at etablere mindre butikker i tilknytning til produktionsvirksomheder.

Butikker i det åbne land

Planloven siger, at vi som udgangspunkt ikke bør give tilladelse til at opføre nye butikker i landzone, med mindre det sker i landsbyer.  Loven giver dog mulighed for et mindre omfang af detailhandel i det åbne land. Man kan uden landzonetilladelse, men på visse vilkår, indrette en mindre butik i en overflødiggjort landbrugsbygning. Man kan både etablere udvalgsvarebutikker og butikker med egentlige dagligvarer. Man skal dog anmelde butikken til kommunen før etablering.

På jordbrugsbedrifter er det også muligt at have stalddørssalg uden landzonetilladelse. Det vil sige et begrænset salg af uforarbejdede vegetabilske produkter, der sælges fra den ejendom, hvor de er produceret. Stalddørssalg kan imidlertid også omfatte vegetabilske produkter fra nærliggende gårde, der i kraft af f.eks. deres beliggenhed selv vil have vanskeligt ved at afsætte produkterne.

Stalddørssalg betragtes ikke som egentlig detailhandel, men som led i den jordbrugsmæssige drift.

Arealbehov de næste år

Detailhandelsanalysen fra 2017 danner fortsat grundlag for vores vurderinger af det fremtidige arealbehov til detailhandel. Vurderingerne indeholder to scenarier for forbrugsudviklingen, der angiver spændet i forventningerne til arealbehovet frem mod 2029, når der tages hensyn til befolkningsudviklingen, udviklingen i privatforbruget, øget internethandel, og handelsbalancen over for nabokommunerne. Forbruget omregnes herefter til et arealbehov til fremtidig butiksudvikling.

Resultaterne i detailhandelsanalysen skal ses i lyset af særligt tre forhold. For det første var den danske detailhandel på sit absolut højeste niveau i 2007, og perioden 2007-2017 har været kendetegnet ved en markant tilbagegang. For det andet har udviklingen i perioden været kendetegnet ved en markant fremgang i detailhandel i danske og udenlandske webshops, hvilket yderligere har udfordret de fysiske butikker. For det tredje er flere store shoppingcentre, herunder særligt HerningCentret, blevet betydeligt udvidet og tiltrækker i dag kunder fra et stort opland. Siden 2014 har der været tegn på, at den danske detailhandel igen er i bedring. Nyere undersøgelser peger på, at også flere af de fysiske butikker igen klarer sig bedre.

Detailhandelsanalysen peger på, at forbrugsudviklingen er usikker set i et 12-årigt tidsperspektiv. De kommende år må det forventes, at forbrugsudviklingen vil blive afdæmpet, og at forbruget herefter vil udvikle sig afhængigt af, hvordan de økonomiske konjunkturer udvikler sig. I analysen er der udarbejdet to scenarier, der viser behovet for areal til detailhandel i Ikast-Brande Kommune de næste 12 år.

Minimumsscenariet kan beskrives ved:

• at borgerne ikke bruger flere penge på detailhandel, end de gør i dag, og at internethandlen fortsat vokser kraftigt
• at dækningsgraderne forbliver på det nuværende niveau, hvilket svarer til at Ikast-Brande Kommune fastholder de nuværende markedsandele
• at indbyggertallet vokser med ca. 1.300 personer i perioden 2017-2029

Minimumsscenariet forudsætter, at forbruget stiger svagt frem til 2029, hvilket i store træk svarer til, at den svage vækst i forbruget de seneste år vil fortsætte i mange år endnu. Omsætningen i 2029 vil kunne ske på et areal, der er ca. 4.000 m² mindre end i dag.

Maksimumsscenariet kan beskrives ved:

• at forbruget igen vil vokse og i 2029 nå niveauet fra 2007-2008
• at væksten i internethandlen bliver mindre markant og i mindre grad vil tage andele fra de fysiske butikker
• at dækningsgraderne for dagligvarer og udvalgsvarer stiger yderligere
• at indbyggertallet stiger med ca. 1.300 personer i perioden 2014-2027.

Maksimumsscenariet betyder, at omsætningen vil stige så meget, at der vil være behov for yderligere ca. 15.000 m² detailhandel i Ikast-Brande Kommune i 2029 - fordelt på ca. 5.000 m² til dagligvarebutikker og ca. 10.000 m² til udvalgsvarebutikker.  Herudover kan der udlægges areal til bilforhandlere og andre særligt pladskrævende varegrupper. Udviklingen svarer stort set til, at detailhandlen i Ikast-Brande Kommune kommer tilbage på et niveau, der svarer til 2007/2008 - før den økonomiske krise.

Du kan se detailhandelsanalysen fra 2017 ved at klikke på linket "Detailhandelsanalyse for Ikast-Brande Kommune" i højre menu.

Tryk her for at komme tilbage til forsiden