Kulturhistoriske værdier

RETNINGSLINJER

Retningslinjer for værdifulde kulturmiljøer

1. I de udpegede værdifulde kulturmiljøer må nye anlæg, nyt byggeri og andre ændringer i landskabet ikke udformes og placeres på en måde, der forringer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier.
2. I de udpegede kulturmiljøer, som omfatter omgivelserne omkring kirker, kan der kun opføres bygninger, tekniske anlæg og beplantning mv., hvis det kan ske uden at dominere i forhold til kirken og uden at ødelægge et fint samspil mellem kirke og landskab/bymiljø.

Retningslinjer for kulturhistoriske bevaringsværdier

1. Hvis der sker omdannelse/ombygning af de udpegede bevaringsværdige bygninger skal det ske på en måde, der ikke forringer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier. Omdannelse og nedrivning må kun finde sted efter tilladelse fra Kommunen.
2. I nærområdet til de udpegede kulturhistoriske bevaringsværdier må nye anlæg og byggeri ikke udformes og placeres på en måde, der forringer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier.

Link til kommuneplanens retningslinjer og mål for bevaringsværdige landskaber

Tryk her for at komme tilbage til forsiden

MÅL

• Vi vil kun bevare og beskytte de vigtigste kulturhistoriske værdier i kommunen mod nyt byggeri og tekniske anlæg
• Vi vil sikre optimal pleje af de vigtigste kulturhistoriske værdier i kommunen
• Vi vil øge borgernes kendskab til de vigtigste kulturhistoriske værdier i kommunen

Tryk her for at komme tilbage til forsiden

FORKLARING

Kulturhistoriske værdier

Landskabet i Ikast-Brande Kommune er præget af menneskets virke igennem årtusinder. Samfundsudviklingen føjer hele tiden nye lag til kulturhistorien i landskabet. Overalt finder vi historiske spor, der fortæller om samfundsudviklingen og om, hvordan mennesket har påvirket omgivelserne. Mange af de historiske spor er kulturhistoriske værdier, der har så stor betydning for vores kulturforståelse, at de er værd at bevare og derfor fortjener en særlig beskyttelse.

Vores kommune er ikke præget af værdifuld bygningskultur, her finder du ingen købstæder, slotte eller herregårde. Her er det jorden og infrastrukturen, der har skabt vores værdifulde kulturhistoriske spor. Det er historien om, hvordan mennesket opdyrkede heden og udnyttede jordens ressourcer til overlevelse. Og det er historien om, hvordan jernbanen og Hærvejen har skåret sig gennem landskabet og dannet grundlaget for byerne. Tekstilindustrien har også sat tydelige spor - især i Ikast.

Tekstilindustriens Ikast

I samarbejde med NIRAS og Museum Midtlylland har vi i 2016-2017 arbejdet med projektet "Tekstilindustriens Ikast", hvor vi har forsøgt at afdække tekstilindustriens kulturarv i Ikast.

Kulturarven fra tekstilindustrien adskiller sig på mange måder fra det, vi er vant til at betragte som kulturarv. Den er fordelt ud over Ikast by, nærmest vævet ind i byens struktur - men meget af kulturarven kan være svær med det blotte øje at genkende som spor af tekstilindustrien. Har man først fået øjnene op for sporene, afsløres imidlertid et vidnesbyrd om en ubændig handlekraft. Og netop handlekraften er måske den vigtigste arv fra tekstilindustrien.

Der er tre indgangsvinkler til projektet "Tekstilindustriens Ikast": En historisk, en fysisk og en antropologisk. Målet har været at skabe et overblik over tekstilindustriens betydning for Ikast. Overblikket kan vi blandt andet bruge som grundlag for beslutninger om, hvorvidt og hvordan de kortlagte fysiske spor fra tekstilindustrien kan blive aktiveret for fremtiden, så de kan danne grundlag for fremtidige udviklingsstrategier for midtbyen. Vi håber også, at borgere og interessegrupper i Ikast vil tage projektet til sig, tilføje og videreudvikle på det, for eksempel ved at tilføje fortællinger og data til projektets digitale registreringer. På den måde kan projektet fortsætte og blive dynamisk i stil med den entreprenante Ikast-ånd.

Du kan læse mere om "Tekstilindustriens Ikast" ved at klikke på linket ude i højre menu.

Beskyttelse af kulturhistoriske værdier er nødvendig

Undertiden er de kulturhistoriske værdier i det åbne land under pres på grund af ønsker om at opføre byggeri eller tekniske anlæg. Det betyder i flere tilfælde, at værdifulde historiske spor er i fare for at gå tabt eller blive ødelagt.

Vi vil derfor sikre de vigtigste kulturhistoriske værdier i kommunen ved at udpege dem i kommuneplanen. Når vi modtager ansøgninger om nye anlæg og nyt byggeri i de udpegede områder med kulturhistoriske interesser, vil vi vurdere, om projektet vil forringe de kulturhistoriske værdier.

At vi udpeger kulturhistoriske værdier i kommuneplanen betyder ikke, at der ikke kan ske udvikling inden for eller umiddelbart uden for de udpegede værdier. Vi vil blot sikre, at udviklingen sker med viden om, og under hensyntagen til de kulturhistoriske værdier. Nybyggeri, udvidelse eller ændring af eksisterende bygninger, tekniske anlæg og større ændringer i terrænet må ske på en måde, så vi undgår, at de kulturhistoriske elementer og spor går tabt eller bliver forringet.

Mange enkeltstående kulturhistoriske bevaringsværdier er allerede omfattet af fredning eller er beskyttet gennem anden lovgivning, f.eks. Naturbeskyttelsesloven, Bygningsfredningsloven eller Museumsloven. Det er blandt andet sten- og jorddiger, fredede fortidsminder samt fredede bygninger. Disse kulturhistoriske værdier er derfor ikke nødvendigvis udpeget i kommuneplanen.

Lovgivningen beskytter kun det enkelte dige, fortidsminde eller den enkelte bygning, mens den landskabelige sammenhæng mellem flere fortidsminder, der ligger spredt i et landskab, ikke er omfattet af lovgivningen. Da vi ønsker at beskytte sådanne sammenhænge, er nogle af de udpegede kulturhistoriske værdier i kommuneplanen foretaget på den baggrund. 

Udpegningerne i kommuneplanen

I kommuneplanen har vi udpeget de vigtigste kulturhistoriske værdier i kommunen. Vi har sorteret alle de potentielle kulturhistoriske værdier i kommunen ind i temaer, og har derefter fundet frem til de vigtigste repræsentanter for hvert tema.

Det, vi har lagt vægt på, når vi skulle finde de vigtigste spor, er:

• om det kulturhistoriske spor er med til at give en fælles identitet til kommunen
• om det kulturhistoriske spor er synligt og har en konkret fortælleværdi
• om det kulturhistoriske spor har medført en ændring i landskabet

I vores prioritering af kulturhistoriske værdier har vi desuden lagt vægt på at bevare og beskytte de værdifulde kulturmiljøer, som er karakteristiske for egnen eller har særlige kulturhistoriske træk samt koncentrationer af kulturspor, som i sammenhæng beskriver en historisk periode eller forløb.

Ovennævnte prioriteringer har betydet, at vi har taget nogle kulturhistoriske værdier, der ikke længere er synlige i landskabet eller er stærkt forfaldne, ud af kommuneplanen. Og der er kommet nye, væsentlige spor til.

Visse aktiviteter kan være undtaget fra kommuneplanens retningslinjer for kulturhistoriske værdier, fordi aktiviteterne er omfattet af anden lovgivning. 

De kulturhistoriske værdier er delt op i to kategorier i kommuneplanen:

Værdifulde kulturmiljøer  kan f.eks. være:

• Kulturmiljøer, der afspejler en bestemt tidsepoke eller en landsbytype
• Et område med en koncentration af fortidsminder som gravhøje og arkæologiske fund
• Kirker med kirkegårde og deres omgivelser

Kulturhistoriske bevaringsværdier  kan f.eks. være:

• Mindesten og monumenter, enkeltgravhøje
• Fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg
• Sten- og jorddiger, alléer og levende hegn

Du kan se et hæfte med beskrivelse af de kulturhistoriske værdier i kommunen ved at klikke på linket i menuen til højre.

Nye udpegninger i kommuneplan 2017

Vi har ikke udpeget nye værdifulde kulturmiljøer i Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029, men vi har ændret afgrænsningen på det udpegede kulturmiljø i Ikast. Kulturmiljøet er udpeget, fordi det omfatter en stor koncentration af industribygninger fra tekstilindustriens årtier. Den nye afgrænsning af kulturmiljøet er dannet på baggrund af registreringer af de fysiske spor i midtbyen. Afgræsningen er baseret på vidensindsamling, blandt andet fra skrevne kilder, historiske kort og fotos samt mundlige overleveringer formidlet gennem byvandringer. Den endelige afgrænsning af kulturmiljøet er valgt således, at det dækker det område af midtbyen, hvor koncentrationen og synligheden af tekstilindustriens bygninger er størst. Arbejdet med at afgrænse kulturmiljøet har været en del af projektet "Tekstilindustriens Ikast", som blev beskrevet tidligere på siden.

I forbindelse med sidste revision af kommuneplanen udpegede vi en række bevaringsværdige bygninger som kulturhistoriske bevaringsværdier. Der var tale om overførsler af udpegninger i kommuneatlas for tidligere Brande Kommune. Ved en fejl var nogle af de bevaringsværdige bygninger i byerne ikke kommet med på kortet. Det er der nu rettet op på - de manglende bygninger er nu også udpeget.

Beskyttelse af bevaringsværdige bygninger

Mens det er staten, der administrerer fredede bygninger, har kommunen ansvaret for at beskytte bevaringsværdige bygninger. Forskellen på en fredet bygning og en bevaringsværdig bygning er, at de fredede bygninger har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning, mens de bevaringsværdige bygninger har regional eller lokal betydning.

Når staten freder en bygning, gælder fredningen for hele bygningen, såvel det ydre som det indre, mens en kommunal beskyttelse af bevaringsværdige bygninger alene går på bygningens ydre.

Vi har ikke et overblik over alle bevaringsværdige bygninger i kommunen - kun for den del af kommunen, der tidligere omfattede Brande Kommune. De kulturhistoriske bevaringsværdier omfatter i alt 43 bevaringsværdige bygninger, hvoraf de 42 er overført fra Brande Kommuneatlas, der blev udarbejdet i 1992 for tidligere Brande Kommune.  Kommuneatlasset omfatter bl.a. en registrering af de bevaringsværdige bygninger, som er opført før 1940.

For at beskytte de bevaringsværdige bygninger, der har høj bevaringsværdi, bedst muligt, har vi udpeget dem i kommuneplanen. Det medfører, at vi ifølge bygningsfredningslovens § 18 skal give tilladelse til nedrivning.

I særlige tilfælde kan Kulturarvsstyrelsen beslutte, at udpegningen i kommuneplanen skal have retsvirkning som en lokalplan efter planloven. Det betyder, at nedrivning, ombygning og andre ændringer af bygningen ikke må ske uden Kommunens tilladelse.

Vi er klar over, at det giver et skævt billede af de faktiske forhold, når vi kun udpeger bevaringsværdige bygninger i en mindre del af kommunen. Derfor har vi et ønske om også at gennemføre bygningsregistreringer i resten af kommunen, så vi på sigt kan få et samlet billede af kommunens bevaringsværdige bygninger. I første omgang vil vi registrere de bygninger, der gennem tiden har været anvendt til offentlige formål f.eks. skoler, stationsbygninger og ledvogterhuse m.v.

Kirkeomgivelser

Kirkerne er en vigtig kulturhistorisk arv, der i mange tilfælde rækker mere end 800 år tilbage i tiden. Kirkernes forskellige udformninger afspejler den tid, kirkerne er bygget eller ombygget i. Kirkerne fortæller dermed om de vilkår, vores forfædre levede under.

Det er væsentligt at beskytte kirkernes omgivelser, så der ikke bliver opført ny bebyggelse og tekniske anlæg, som dominerer i forhold til kirken eller som ødelægger et fint samspil mellem kirke og omkringliggende landskab.

De udpegede kirkeomgivelser i kommuneplanen omfatter både kirkens nære omgivelser og de fjernere omgivelser. Det vil sige både det bebyggede område, hvor kirkebygningen er det dominerende bygningselement, og kiler i det åbne landskab, hvor der er væsentlig udsigt  til kirken.

Inden for kirkeomgivelserne må der ikke ske ændringer, som kan forstyrre kirkernes visuelle indvirkning på landskabet. Når man ønsker at opføre byggeri inden for kirkeomgivelserne, skal kommunen først høre de kirkelige myndigheder.

Ved mange kirker er der tinglyst fredninger for at friholde kirkernes allernærmeste omgivelser for byggeri m.m. Naturbeskyttelsesloven lægger ligeledes en kirkebyggelinje på 300 m. omkring de fleste kirker. Inden for byggelinjen må man ikke opføre bebyggelse på over 8,5 m.

Vi har vurderet, at der ikke er behov for at udpege nye beskyttelsesområder omkring kirker i Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029.

Kulturarvs-arealer

Kulturarvsstyrelsen har udarbejdet et Danmarkskort over de særligt bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter, de såkaldte "kulturarvs-arealer". Arealerne er ikke fredede, men kan indeholde skjulte fortidsminder, som er beskyttet af bestemmelserne i Museumsloven. Kortet skal hjælpe bygherrer og myndigheder, så de allerede i en tidlig fase kan se, om et område har særlig arkæologisk betydning eller ej. Det er målet, at så mange bygherrer som muligt anlægger udenom arkæologiske værdier.

Arealerne fremgår af Kulturarvstyrrelsens database " Fund og Fortidsminder".

Tryk her for at se siden "Fund og Fortidsminder"

Tryk her for at komme tilbage til forsiden