Gå til hovedindhold

Strategisk planlægning for landsbyer

Strategisk planlægning for landsbyer

Hvidt hus i naturen
  • Læs op

Indhold

    RETNINGSLINJER

    1. En landsby karakteriseres ved at have mellem 200-1000 indbyggere.
    2. Strategier og planer for landsbyerne og landdistrikterne bør så vidt muligt tage udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang, der går på tværs af kommunens forvaltninger og tager udgangspunkt i deres lokale styrker.

    Tryk her for at se retningslinjer og mål for landsbyer og mindre bebyggelser

    Tryk her for at komme tilbage til forsiden

    MÅL

    1. Vi vil støtte op om, at landsbyerne udnytter deres lokale styrker til en god udvikling.
    2. Vores planlægning skal give mulighed for, at landsbyerne i udbygger og/eller fastholder deres indbyggertal.

    Tryk her for at komme tilbage til forsiden

    I Ikast-Brande Kommune har vi syv landsbyer, de fremgår af tabellen herunder. Vi definerer landsbyer som byer, der har mellem 200 og 999 indbyggere (definition ifølge Danmarks Statistik og vedtaget af Landsbykommissionen i 1980).

    Flere landsbyer klarer sig rigtig godt og lider ikke under den befolkningsnedgang, lukkede institutioner eller forfald, som man ellers ser andre steder i landet. Vi har velfungerende landsbysamfund med gode skoler, stærke fællesskaber og en positiv befolkningsudvikling. Det skal vi holde fast i. Der er dog også udfordringer, der helt naturligt opstår, når befolkningen bliver ældre, og når de unge flytter væk fra landsbyen for at studere og ikke vender tilbage igen. Derfor ønsker vi at planlægge strategisk for kommunens landsbyer. Landsbyerne – og deres befolkningsudvikling – kan ses i tabellen nedenfor.

    Landsby

    2010

    2021

    Ændring i befolkning

    %

    Isenvad

    605

    702

    97

    16,0

    Klovborg

    528

    546

    18

    3,4

    Blåhøj

    365

    353

    -12

    -3,3

    Hampen

    362

    345

    -17

    -4,7

    Gludsted

    316

    308

    -8

    -2,5

    Uhre

    279

    278

    -1

    -0,4

    Pårup

    212

    227

    15

    7,1

    Som det kan ses, er befolkningsudviklingen i landsbyerne meget forskellig, hvor især Isenvad stikker ud. Der har generelt ikke været de store udsving, og landsbyerne har været gode til at fastholde sine indbyggere. For bedre at kunne se udviklingen siden 2010 – og ikke blot forskellen mellem to år - henvises der til grafen nedenfor.

    Det er tydeligt, at de landsbyer, der har nem adgang til større byer eller motorvejsnettet, er de landsbyer, der har haft den største befolkningsfremgang over det seneste årti. Det drejer sig om Isenvad og Pårup, der begge ligger tæt ved motorvej, Klovborg, der ligger forholdsvist tæt på Horsens samt Uhre, der har kort afstand til Brande. Pårup er endda i den situation, at der inden for de seneste år er flyttet to store virksomheder til byen, der giver gode muligheder for både at bo og arbejde i landsbyen. Der kan dog også forekomme befolkningstilbagegang på trods af nem adgang til hovedvej.

    De landsbyer, der har haft en mindre positiv befolkningsudvikling, har andre kvaliteter, som umiddelbart kan være sværere at se på en ejendomsmæglers hjemmeside. Her er der måske en smule længere på arbejde, men til gengæld er der et stærkt fællesskab eller nemmere adgang til naturen. For at sikre disse landsbyer en mere positiv befolkningsudvikling fremover, er vi nødt til at blive bedre til at iscenesætte landsbyernes kvaliteter.

    Det vil vi forsøge at gøre ved at arbejde med de syv landsbyers forskellige, lokale styrker, som bl.a. er:

    • God pendlingsmuligheder
    • Fællesskab
    • Tilgængelighed til natur.

    Et større fokus på de lokale styrker skal være med til at målrette indsatsen i forhold til landsbyernes udvikling i den kommende kommuneplanperiode. En landsby kan godt stå stærkt på flere områder.

    Pendlingsmuligheder

    Nogle landsbyer ligger nær ved overordnede veje eller større byer. Her er som udgangspunkt en positiv befolkningsudvikling, hvilket understøtter muligheden for eksempelvis institutioner eller dagligvarebutikker. Hvis landsbyerne selv har fokus på de gode pendlingsmuligheder, kan det hjælpe dem i deres egne udviklingsplaner. Det kan også være en fordel at have øje på pendlingsmulighederne i Kommunens bosætningsstrategi.

    Fællesskab

    Nogle landsbyer kan med fordel udnytte den synergieffekt, der opstår mellem tætbeliggende landsbyer, fordi de tilsammen kan have gode servicetilbud til både eksisterende borgere og tilflyttere. I 2018 var Gludsted nomineret til Årets Landsby, hvilket netop skete på baggrund af landsbyens stærke fællesskaber, der blandt andet har sikret, at Gludsted i dag både har skole, børnehave og dagligvarebutik. I nabolandsbyen Hampen er der gode idrætsmuligheder med blandt andet hal og fodboldbaner. Det er vigtigt, at Ikast-Brande Kommune støtter op om landsbyernes stærke fællesskaber. Det er Ikast-Brande Kommunes målsætning, at landsbyerne generelt får en positiv befolkningsudvikling, så der kan blive endnu flere, aktive borgere.

    Tilgængelighed til natur

    Generelt ligger landsbyerne tæt på fine naturområder. Der er således et godt grundlag for at styrke landsbyernes naturkvaliteter og adgangen til naturen, hvis man ønsker det og har fokus på det. Ved at sikre gode forbindelser ud i naturen, kan landsbyerne blive udgangspunktet for store naturoplevelser, både for nuværende beboere, tilflyttere og besøgende. Ikast-Brande Kommune kan i sin planlægning eventuelt understøtte bedre adgangsveje til de nære naturområder og naturforbedrende projekter i landsbyernes nærområder. Samtidig kan der arbejdes for at trække naturen ind i landsbyen gennem grønne kiler. Det er Ikast-Brande Kommunes målsætning at øge synliggørelsen af landsbyernes tilgængelighed til nære naturområder og de muligheder, der er for at bosætte
    sig nær ved naturen. Dette kan bidrage til at øge eller fastholde befolkningstallet.

    Tryk her for at se retningslinjer og mål for landsbyer og mindre bebyggelser

    Tryk her for at komme tilbage til forsiden