Landsbyer og mindre bebyggelser

Retningslinjer

RETNINGSLINJER

De afgrænsede landsbyer fremgår af kortet.
Afgrænsninger af landsbyer skal finde sted på baggrund af samlede overvejelser om landsbyens karakter, landsbyens struktur/plan og mulig udvikling. Der skal gøres rede for de overvejelser, der ligger til grund for afgrænsningen og for, hvor meget byggeri, der beregnes plads til.
Som udgangspunkt kan der kun opføres nye boliger og erhvervsbyggeri i landzone, hvis det kan ske inden for de i kommuneplanen afgrænsede landsbyer. Tidligere erhvervsarealer inden for afgrænsede landsbyer kan overgå til åben/lav boligformål.
Inden for afgrænsede landsbyer kan der efter en nærmere vurdering indrettes et begrænset antal boliger i overflødiggjorte driftsbygninger og overflødiggjorte erhvervsbygninger.
Af hensyn til bevarelsen af det stedlige landsby- og bygningsmiljø samt kirkeomgivelser, skal det vurderes, om der skal stilles særlige vilkår til placering og udformning af byggeriet, eller om ubebyggede grunde skal bevares på grund af deres kulturhistoriske fortælleværdi. I områder, der er udpeget som kulturmiljøer, skal der tages vidtgående hensyn til de kulturhistoriske værdier, som ligger til grund for udpegningen.
Forsøgsbyggeri, der skal afprøve nye bo- eller byggeformer, kan i begrænset omfang opføres i tilknytning til en afgrænset landsby - i områder, der er udlagt til formålet i en landzonelokalplan. Forsøgsbyggeriet skal respektere landsbyens særlige karakteristika, områdets kulturhistoriske træk og udstykningsmønster samt de terrænmæssige forhold. Bebyggelsen skal fremstå som en afgrænset helhed ud mod det åbne land.

Link til kommuneplanens retningslinjer for byggeri i det åbne land

Tryk her for at komme tilbage til forsiden

Mål

MÅL

Vi vil i planlægningen sikre, at boligudviklingen i landsbyerne afstemmes efter deres størrelse og giver mulighed for et varieret boligudbud.
Vi vil arbejde for at forbedre de fysiske rammer i landsbyerne ved f.eks. at opkøbe og nedrive forfaldne bygninger og genanvende arealerne, så de gavner landsbyen bedst muligt.
Vi vil tilpasse landsbyafgrænsningerne efter behov, så vi sikrer, at landsbyernes fysiske udviklingsmuligheder altid er tidssvarende og tilgodeser byernes behov.
Vi vil i planlægningen sikre, at der i landsbyerne fortsat er mulighed for at etablere mindre erhverv, der ikke belaster omgivelserne med unødige gener.
Vi vil i planlægningen sikre, at der i de bæredygtige og aktive landsbyer vil være mulighed for at udstykke enkelte grunde på op til 2.000 m, hvor det efterspørges.
Vi vil i planlægningen sikre bæredygtigheden i de aktive landsbyer ved at understøtte den nødvendige infrastruktur og offentlige service.
Vi kan sammentænke landsbyerne i klynger med andre landsbyer, byer og mindre bebyggelser, så hver klynge får del i den offentlige service. Og vi vil arbejde for at forbinde klyngerne med den nødvendige infrastruktur.
Vi vil understøtte, at der i de bæredygtige landsbyer er gode rammer for fællesskabet og samlingssteder, der aktivt bidrager til det lokale sammenhold. Vi vil ligeledes understøtte landsbysamarbejder, der kan bidrage til bedre rammer for fællesskabet.
Vi vil understøtte de aktive borgere og ildsjæles initiativer ved at yde hjælp til selvhjælp i form af f.eks. dialog og rådgivning.
Vi vil understøtte en positiv udvikling i landsbyerne med baggrund i landsbyernes udviklingsplaner og i tæt samarbejde med LAG Ikast-Brande og Landdistriktsrådet.
Vi vil arbejde for, at det omkringliggende landskab bliver et aktiv for landsbyen ved at synliggøre naturen og adgangen til den.
Vi vil understøtte lokale initiativer, der kan fremme borgernes trivsel, helbred, sundhed og robusthed.

Link til kommuneplanens mål og retningslinjer for jordbrugsparceller

Tryk her for at komme tilbage til forsiden

Forklaring

FORKLARING

I Ikast-Brande kommune har vi syv landsbyer: Isenvad, Klovborg, Blåhøj, Gludsted, Hampen og Uhre og Pårup som har særlig erhvervscenter funktion. Bemærk, at Blåhøj Stationsby og Gl. Blåhøj i planmæssig sammenhæng betragtes som én landsby, Blåhøj. Tulstrup bliver i planmæssig sammenhæng ikke længere betragtet som en landsby, men som en bydel i Ikast. Vi definerer landsbyer, som byer, der har mellem 200 og 999 indbyggere (definition ifølge Danmarks Statistik og vedtaget af Landsbykommissionen i 1980).

Byggeri ved landsbyer i landzone skal ske inden for de fastsatte landsbyafgrænsninger på kortet. Ved at afgrænse en landsby signalerer Byrådet, at der kan ske en begrænset udvikling inden for landsbyens afgrænsning. Der vil være mulighed for enkelte nye boliger, en butik til lokal forsyning og mindre erhvervsvirksomheder, der ikke er miljøbelastende. Nye bygninger, udstykninger m.m. skal tage hensyn til landsbyens karakter og kulturhistoriske elementer.

Klovborg ligger i byzone. Kun de seks andre landsbyer, som ligger i landzone, er derfor afgrænset i kommuneplanen. I Pårup ligger der i øvrigt erhvervsområder, som er overført til byzone.

Der er fastsat rammebestemmelser for byggeri mv. i de enkelte landsbyer i kommuneplanens emne om rammer for lokalplanlægningen.

Du kan se kommuneplanrammerne ved at klikke her

Når vi som Kommune afgrænser en landsby, skal man undgå de miljøkonflikter, der kan opstå, når man bygger nær eksisterende landbrugsejendomme. Desuden er det vigtigt at tage hensyn til jordbrugs-, råstof-, grundvands-, natur-, kultur- og landskabsinteresser.

Mindre bebyggelser

I kommunen er der en række mindre bebyggelser i landzone, som har under 200 indbyggere. De mindre bebyggelser er ikke omfattet af bymønsteret. I kommuneplanen er der ikke udlagt rammer til bolig- eller erhvervsudvikling. Byrådet planlægger som udgangspunkt ikke for de mindre bebyggelser ud over de muligheder, der er i planlovens landzonebestemmelser. Ønsker om eksempelvis en ny bolig vil blive behandlet og vurderet som en landzonesag. Som udgangspunkt er det ikke foreneligt med zonebestemmelserne at opføre nye boliger i landdistrikterne.

Fokus på landsbyernes kvaliteter

Vores landsbyer skal være attraktive og livskraftige alternativer til de seks største byer i kommunen. Vi ser det som en fælles opgave, som vi skal løfte sammen med landsbyerne.

Landsbyerne i Ikast-Brande kommune er ikke så præget af den generelle fraflytningstendens. Udfordringerne er mere demografisk relaterede og forskellige fra landsby til landsby. Bl.a. har nogle landsbyer forholdsvist mange ældre mennesker og kun få skolesøgende børn.

Landsbyerne har andre kvaliteter og giver andre muligheder end byerne. I landsbyerne er fællesskabet og det nære miljø væsentlige faktorer for borgernes trivsel. Her kommer man hinanden ved og man er god til selv at tage et ansvar for udviklingen. Landsbyerne er også et godt sted at slå sig ned for den selvstændige erhvervsdrivende håndværker, der her kan have en mindre virksomhed i forbindelse med boligen.

Den væsentligste forudsætning for at skabe en bæredygtig udvikling i landsbyerne er, at der er aktivitet. Det er ildsjælene og de aktive borgere, der skaber gode rammer for fællesskab og trivsel. Derfor vil vi gerne understøtte de aktive borgere og landdistriktsrådet bedst muligt. Det gør vi bl.a. gennem vores grundtilskud til landsbyerne, gennem vores forsamlingshuspulje samt gennem LAG Ikast-Brande, hvor landsbyerne kan søge midler til projekter.

Landdistriktspolitik

Kommunen fik udarbejdet sin første landdistriktspolitik i 2011, og nu er tiden kommet til at revidere den. En ny landdistriktspolitik er derfor i høring frem til 2. juni 2017, og vi forventer endelig vedtagelse i 2017.

Landdistriktspolitikken har fokus på betydningen af en fortsat positiv udvikling af bæredygtige og aktive landsbyer og landdistrikter i kommunen.

Gennem de seneste år er mange ting sat i gang i landsbyerne og landdistrikterne - og mange ting er nået. Derfor har erhvervskontaktudvalget ønsket at foretage et eftersyn af landdistriktspolitikken for at sikre, at vi til stadighed har en opdateret politik, som både landsbyer, LAG-bestyrelse og Byrådet kan tage udgangspunkt i, når der bliver arbejdet med udvikling af såvel landsbyer som landdistrikter. I den dialog, der har været mellem erhvervskontaktudvalget og landdistriktsrådet har det stået klart, at de oprindelige indsatsområder fra den tidligere landdistriktspolitik fortsat skal være gældende. De giver en god retning for, hvordan og i hvilken retning, landsbyerne og landdistrikterne skal udvikle sig.

Arealudlæg i Kommuneplan 2017

Vi vurderer, at der ikke er det store behov for at udlægge nye arealer til udvikling i landsbyerne. Der er dog et behov for at tilpasse kommuneplanens eksisterende rammer for udviklingen og den landsbyafgrænsning, der sætter den ydre grænse for, hvordan landbyerne kan vokse.

Vi vurderer, at rummeligheden i de allerede udlagte arealer i Hampen, Klovborg og Uhre dækker mere end de reelle behov i planperioden. Derfor er der i Kommuneplan 2017 taget boligarealer ud af kommuneplanen i de landsbyer. I Pårup, Isenvad, Gludsted og Blåhøj er der udlagt nye arealer.

I Pårup, som er udpeget som landsby med erhvervscenterfunktion, har vi udlagt et erhvervsareal på ca. 14 ha vest for landsbyen. Pårup ligger optimalt i tilknytning til trafikknudepunktet med den øst-vestgående motorvej mellem Herning og Aarhus og den nord-sydgående landevej A13 mellem Viborg og Vejle. Vi får jævnligt henvendelser fra erhvervsvirksomheder, som overvejer at etablere sig i Pårup. Derfor vurderer vi, at vi i løbet af kommuneplanens periode ikke kan nøjes med de uudnyttede erhvervarealer, der er udlagt. Vi udvider også det område, der ligger mellem landsbyområdet og erhvervsområderne mod syd, med ca. 1,8 ha. Området er allerede devist bebygget.

I Isenvad udlægger vi et nyt boligområde på ca. 4,2 ha øst for landsbyen. Isenvad ligger tæt på Ikast og motorvejen og har stadig en folkeskole. Derfor er landsbyen attraktiv som bosætningslandsby. Vi vurderer på den baggrund, at vi ikke kan klare os med det arealudlæg, som vi allerede har i kommuneplanen.

I Gludsted udlægger vi ca. 4 ha til et nyt boligområde mod nord. Landsbyen Gludsted er ligesom Isenvad en attraktiv bosætningslandsby, som er vokset meget de senere år. Vi tror at, denne vækst vil fortsætte i kommuneplanperioden.

I den tidligere stationsby Blåhøj har vi især et behov for at udvide erhvervsarealerne, så vi udlægger ca. 2,2 ha til erhverv i den sydøstlige del af landsbyen - ved Filskovvej. Størstedelen bliver udlagt på grund af en virksomheds aktuelle udvidelsesbehov. Vi udlægger samtidig et mindre, nyt boligområde på ca. 0,6 ha mod nord, da der kun er meget få boligarealer, der ikke allerede er udnyttet.

OMDANNELSESLANDSBYER

Udkastet til den ny planlov indeholder et forslag om, at kommunerne hvert fjerde
år kan udpege to omdannelseslandsbyer i Kommuneplanen. Den mulighed
vil Ikast-Brande Kommune arbejde videre med i de kommende år, såfremt den endelige planlov kommer til at indeholde den mulighed.

Udviklingen i befolkningstallet

1. kvartal 2017 havde Ikast-Brande Kommune 40.981 indbyggere (Danmarks Statistisk). Omkring 1/3 bor i landsbyer og mindre bebyggelser:

17,0 pct. bor i landområder og landsbyer op til 200 indbyggere
8,2 pct. bor i landsbyer mellem 200 og 1000 indbyggere
74,8 pct. bor i byer med mere end 1.000 indbyggere

Set over de seneste 20-30 år har befolkningstallet i kommunens landsbyer og landdistrikter generelt været stabilt, dog oplevede kommunens landsbyer og landdistrikter et fald i befolkningstallet fra 2003-2011. Samme tendens ser vi, hvis vi kigger på de seneste par år. Fra 2010 har landsbyerne og landdistrikterne oplevet et fald i befolkningstallet på samlet 3,7 procent. Stigningen i befolkningstallet i hele Ikast-Brande Kommune steg 1,2 procent i samme periode.

Selvom befolkningsprognosen for kommunen stiger i 2025, falder den knap 2 procent i landsbyerne og landdistrikterne i samme periode. Det er især i de mindre landsbyer, hvor vi ser dette fald. I 2025 vil der bo knap 9 procent færre i de mindre landsbyer og deres opland tilsammen. Til sammenligning vil de otte største landsbyer opleve en stigning på knap 4 procent i befolkningen, hvorimod oplandet til landsbyerne forventes at falde med ca. 9 procent. Tilsammen betyder dette, at der i 2025 vil bo de samme antal personer i landsbyerne og deres opland som i dag, men hvor de største landsbyer bliver større og de mindste bliver mindre.

(Tal fra "Befolkningsprognose - Ikast-Brande Kommune" - trukket fra Danmarks Statistik).

Landsbysamarbejde

Da alle landsbyer ikke nødvendigvis kan tilbyde sine indbyggere alle de fritids- og kulturtilbud, der bliver efterspurgt, kan det være gavnligt at samarbejde med andre landsbyer eller byer. Et sådan samarbejde kan være med til at understøtte en bæredygtig udvikling i landsbyerne.

Gentænk landsbyen

Vi er med i et tværkommunalt projekt, der frem til 2017 sætter fokus på at gentænke landsbyen. "Gentænk Landsbyen" tester, hvordan direkte dialog og konkrete projekter i og mellem landsbyer på tværs af kommunerne kan puste nyt liv i udviklingen af landdistrikterne. Projektet sætter fokus på, at det er lige så godt at bo på landet som i byen - bare anderledes.

Landsbyklynger

Sammen med Viborg Kommune deltog vi i perioden 2014-2016 i et forskningsprojekt om udvikling af landsbyklynger. Projektet afdækkede også mulighederne og barriererne for at bruge landsbyklynger som et strategisk udviklingsredskab i landdistriktsplanlægningen.

Konsulenter fra forskerteamet, der bl.a. kommer fra Aalborg Universitet, kom med inspiration og rådgivning til landsbyklyngerne. Erfaringerne fra projektet blev evalueret efterfølgende, og der bliver udgivet en rapport om projektet i 2017.

I Ikast-Brande kommune blev der dannet en landsbyklynge bestående af St. Thorlund, Gludsted, Hampen og Ejstrupholm.

Tilskudsmuligheder

Landsbypuljen

Ikast-Brande Kommune uddeler hvert år grundtilskud til landsbyerne. Formålet er at skabe positiv udvikling i kommunens landsbyer til gavn for hele lokalsamfundet. For eksempel kan man søge midler til at etablere en offentligt tilgængelig legeplads eller til maling af det lokale forsamlingshus.

Alle landsbyer over 200 indbyggere og 12 mindre bebyggelser med under 200 indbyggere kan søge et årligt grundtilskud. De 12 mindre bebyggelser er: Christianshede St. By, Drantum, St. Thorlund, Munklinde, Smedebæk, Bording Kirkeby, Stubkjær, Faurholt, Moselund, Klode Mølle, Boest og Krondal.

LAG-midler til projekter

Staten har vedtaget en lokal udviklingsstrategi for LAG Ikast-Brande og har i den forbindelse tildelt LAG-midler til kommunen. Kommunen har bevilget yderligere tilskud til LAG projekter. Gennem LAG´en kan man søge midler til projekter, som bidrager til at skabe arbejdspladser og et rummeligt arbejdsmarked eller attraktive lokalområder og styrker bosætningen.

Pulje til landsbyfornyelse

Som led i regeringens Vækstplan DK har regeringen afsat midler til "Puljen til landsbyfornyelse", som kommuner kan søge til istandsættelse og nedrivning af faldefærdige boliger i byer med under 3.000 indbyggere og landdistrikter. Pulje til landsbyfornyelse skal bidrage til attraktive landsbymiljøer.

Vi mener, at nedrivning er et af de centrale værktøjer til at gøre det attraktivt at bo på landet og i landsbyerne. Vi har derfor søgt og fået tildelt midler, som borgerne kan søge til at nedrive eller istandsætte nedslidte og faldefærdige boliger og erhvervsbygninger. Tildeling af de statslige midler forudsætter kommunal medfinansiering. Statens andel udgør 60 pct., og vores andel udgør 40 pct.

Vi har nedsat en boliggruppe, der vurderer hver enkelt ansøgning. Det sker for at kunne fremme forbedringer af bygninger, der enten er markante for landsbyen eller værd at bevare for eksempel på grund af arkitektur eller historie. Boliggruppen har nedrevet bygninger i landsbyerne Klovborg, Isenvad, Blåhøj og Gl. Blåhøj, Hampen og Pårup. Der er desuden revet bygninger ned i de mindre bebyggelser.

Udviklingsplaner

15 landsbyer og mindre bebyggelser benyttede sig i 2008 af Kommunens tilbud om at få en udviklingsplan med fokus på den lokale identitet, mål og indsatstemaer. Formålet med udviklingsplanen var at få et billede af landsbyens ønsker til den lokale udvikling. Landsbyerne pegede i deres planer på indsatstemaer, som de ville arbejde videre med lokalt.