Skovrejsning

RETNINGSLINJER

Retningslinjer for områder til skovrejsning ønsket:

1. I de områder, der er udpeget til skovrejsning ønsket, kan der blive rejst ny skov.
2. Områder, der er udpeget til skovrejsning ønsket skal beskyttes mod at blive anvendt til andre formål end skovrejsning. Det vil sige, at man skal undgå nyt byggeri og nye anlæg, der kan forhindre tilplantning af skov.
3. Områder til skovrejsning ønsket, som er beliggende over grundvandsressourcer i sandede jorde, skal så vidt muligt beplantes med løvtræer.
4. Skovrejsning skal altid tage hensyn til andre arealudpegninger - såsom §3-områder eller fortidsminder – der begrænser muligheden for skovrejsning.

Retningslinjer for områder hvor vi ikke ønsker skovrejsning:

1. I de områder, der er udpeget til skovrejsning uønsket, må der som udgangspunkt ikke blive rejst ny skov.
2. I de områder, der er udpeget til skovrejsning uønsket, kan der dyrkes pyntegrønt og juletræer. Der kan også dyrkes energiafgrøder, der ikke høstes med længere mellemrum end hvert femte år.
3. I særlige tilfælde kan Ikast-Brande Kommune tillade tilplantning i de områder, der er udpeget til skovrejsning uønsket, hvis: 
   • tilplantningen ikke slører værdifulde landskabstræk eller kulturmiljøer
   • området ikke er EF-Fuglebeskyttelses-område eller EF-Habitat-område
   • der er tale om "Råstofgraveområder" og "Råstofinteresseområder", hvor man er færdig med at udnytte råstoffer
   • området ikke er udlagt til byudvikling eller sommerhusområde.

Link til kommuneplanens retningslinjer og mål for for naturområder

Link til kommuneplanens retningslinjer og mål for spredningsveje for dyr og planter

Tryk her for at komme tilbage til forsiden

MÅL

• Vi vil gennem planlægningen sikre, at der bliver mulighed for at rejse mere skov i kommunen
• Vi vil udlægge arealer til skovrejsning, der hvor det er mest hensigtsmæssigt i forhold til beskyttelse af grundvandet, landskabelige- og kulturhistoriske værdier samt udnyttelse af dårlig landbrugsjord rekreative muligheder, spredningsveje mm.
• Vi vil i videst muligt omfang understøtte borgernes ønsker om at rejse skov på private jorder.

Tryk her for at komme tilbage til forsiden

FORKLARING

I Ikast-Brande kommune er ca. 16.070 ha af kommunens samlede areal dækket af skove og plantager, der er på 0,5 ha eller derover (tal fra Danmarks Statistik tabel AREALDK). Det svarer til ca. 21,9 procent af det samlede areal i kommunen. Vi ejer selv ca. 400 ha skov.

Skovene og især plantagerne i kommunen bliver udnyttet erhvervsmæssigt til træproduktion. Derfor kan skovrejsning være en god måde at udnytte dårlig landbrugsjord på.

Skove og plantager har også en stor rekreativ værdi for borgerne. Skove kan desuden bidrage positivt til en bedre biodiversitet, og skove kan styrke det åbne lands netværk af spredningsveje for dyr og planter. Skove kan være med til at beskytte vigtige, sårbare drikkevandsområder mod forurening.

Mere skov bidrager ligeledes positivt til et bedre klima, fordi skove binder kulstof i biomassen og dermed mindsker udledningen af CO2 til atmosfæren.

Vi vil gennem planlægningen fremme skovrejsning. Og vi vil revidere de udlagte arealer hvert fjerde år i forbindelse med revisionen af kommuneplanen, hvor vi vil opfordre lodsejere til at indsende ændringsforslag til nye skovrejsningsområder.

Der er dog steder i kommunen, hvor skovrejsning vil gøre mere skade end gavn, fordi skoven f.eks. vil sløre værdifulde landskabstræk eller kulturhistoriske værdier. Derfor har vi i kommuneplanen også fokus på, hvor vi ikke ønsker skov.

Ændringer i skovrejsningsarealer siden sidste kommuneplanrevision

Hvor vil vi gerne have ny skov

Vi udlægger især arealer til skovrejsning der, hvor skovrejsning er ønsket og kan være med til at sikre samfundsværdier i det åbne land. Det er værdier som f.eks.: drikkevand/grundvand, landskaber, biologisk mangfoldighed og friluftsliv omkring byerne. Skovene kan i nogle tilfælde også understrege landskabstræk. Der kan forekomme andre udpegninger inden for områder til skovrejsning ønsket, såsom fortidsmindebeskyttelseslinjer eller §3-områder. I disse tilfælde skal skovrejsningen respektere og tilpasses de respektive udpegninger.

De steder, hvor skovrejsningen skal foregå i områder, hvor der er særlige grundvandsinteresser og sandede jorde, skal man så vidt muligt plante løvtræer for at beskytte grundvandet bedst muligt. Det skyldes, at de organismer, der lever sammen med nåletræerne producerer enzymer til at nedbryde det organiske materiale i jorden. Disse enzymer danner ligeledes chloroform, som kan sive ned og forurene grundvandet. Nåletræer kan være et godt valg de steder, hvor der ikke er grundvandsinteresser, da de vokser godt i sandede jorde og dermed binder mere CO₂.

Vi vil også gerne udpege arealer til skovrejsning der, hvor private lodsejere har en konkret interesse i at rejse ny skov. Så længe der er tale om større, sammenhængende arealer, og så længe det ikke sker i de områder, hvor tilplantning med skov er uønsket.

Lufthavnen og flyvestationen i Karup stiller krav om højdebegrænsninger, for at sikre oversigt i forbindelse med indflyvning. De krav skal man respektere, når man rejser skov i kommunen.

I kommuneplanen har vi udpeget 1.697 ha til ny skovrejsning (skovrejsning ønsket). Arealerne, der udlægges til skovrejsning ønsket, er primært arealer, hvor der både er mulighed for at skabe bedre natur og behov for at sikre grundvandet. Der er reduceret med 49 ha i allerede udpegede arealer til skovrejsning ønsket. Der er tale om arealer, der endnu ikke er tilplantet. Arealerne skal i stedet anvendes til byudvikling.

Hvor vil vi ikke have skov

I kommuneplanen har vi også fokus på, at det kan være nødvendigt at pege på arealer, hvor skovrejsning er uønsket.

De arealer, vi generelt har udlagt til skovrejsning uønsket er især: nye byudviklingsområder, råstofgraveområder og råstofinteresseområder, vindmølleområder, værdifulde kulturmiljøer og de værdifulde landskabstræk, som f.eks. ådalenes markante og åbne landskab, større fredninger af landskaber, lavbundede arealer i de store ådalsystemer og vidtstrakte udsigter.

Tilplantning med skov kan i nogle tilfælde sløre landskabstræk og kulturhistoriske bevoksnings- og bebyggelsesstrukturer så meget, at de mister deres værdi. Og tilplantning kan hindre, at man kan udnytte arealer til byudvikling, vindmøller og udgravning af råstoffer. Vi kan dog godt udpege arealer til skovrejsning i de råstofgrave, der er udnyttet og efterbehandlet.

Skov er heller ikke foreneligt med vores ønsker om at beskytte særlige kulturhistoriske steder som f.eks. omgivelser til kirker og arealer, der indgår i den nationale kulturarv, som f.eks. arealer mellem gravhøje og inden for beskyttelseslinjer om fortidsminder. Gravhøje er beskyttet mod skovtilplantning af naturbeskyttelsesloven.

Hvis det ikke strider mod retningslinjerne, kan vi dog i særlige tilfælde give tilladelser til små skovrejsningsarealer i de områder, der er udlagt til skovrejsning uønsket.

Vi har i Kommuneplan 2021 reduceret udpegede arealer, hvor skovrejsning var uønsket, med 81 ha. Det er arealer, som var udpeget til skovrejsning uønsket med baggrund i en bred, overordnet analyse af kommunens arealer. Ved en konkret vurdering blev det imidlertid vurderet, at der ikke er planmæssige konflikter ved at rejse skov på arealet.

De beskyttede åbne naturtyper, som for eksempel hede, overdrev, moser og enge er generelt sikret mod skovrejsning gennem naturbeskyttelseslovens § 3, derfor er de arealer ikke udlagt som områder til skovrejsning uønsket.

Langs de store gasledninger, der løber gennem kommunen, gælder Arbejdstilsynets tillægsbestemmelser om beplantning ved naturgastransmissionsledninger. Bestemmelserne er servitutpålagt de enkelte ejendomme, der er berørt af ledningen.

Juletræer og energiafgrøder

Selv om vi udpeger arealer, hvor man ikke kan rejse skov, er der stadig muligheder for at tilplante med flerårige afgrøder. Juletræer og pyntegrønt bliver ikke betragtet som skov, men som dyrkning af flerårige afgrøder. Dyrkning af flerårige energiafgrøder af vedtypen bliver heller ikke anset for etablering af skov. Der må dog ikke blive høstet energiafgrøder med længere mellemrum end hvert femte år - for at beskytte de landskabelige værdier i f.eks. ådalene. Det er også muligt at plante en række flerårige energiafgrøder inden for sø- og åbeskyttelseslinjer uden tilladelse, så længe de bliver plantet uden for internationale naturområder.

Du kan se en vejledning om tilplantning med energiafgrøder ved at klikke på linket i boksen i menuen til højre.

Tryk her for at komme tilbage til forsiden