Hvor vil vi hen

Attraktive midtbyer

Fokus på midtbyernes kvaliteter

Detailhandlen i vores byer er presset i disse år. Det drejer sig hovedsageligt om konkurrence fra netbutikker, som trækker omsætningen ud af de fysiske butikker. Når vi ikke længere kan basere livet i vores midtbyer på butikkerne alene, er vi nødt til at tilbyde noget
andet, der kan trække kunder og gæster til.

Derfor skal vores byplanlægning i de kommende år primært have fokus på, hvordan vi får bedre midtbyer i vores to største byer, Brande og Ikast. Vi vil have mere fokus på midtbyernes kvaliteter og potentialer. Og vi vil skabe bedre rammer for byomdannelse og aktiviteter i midtbyerne. Alt sammen for at få mere liv ind i midtbyen.

Vi har allerede lavet udviklingsplaner for midtbyerne i Ikast og Brande. Udviklingsplanerne skal hjælpe os med at kvalificere beslutninger samt styre og prioritere indsatserne i mange år frem.

For at få robuste og bæredygtige udviklingsplaner skal byernes borgere, brugere, foreninger og erhvervsliv skabe udviklingen sammen med os. Sammen har vi afklaret, hvor og hvordan vi kan sætte ind med nye tiltag, der kan skabe bedre og levende bymidter. I planen har vi sammen fastlagt de overordnede retningslinjer for, hvordan vi kan styrke byrum, identitet og fysiske forbindelser til væsentlige knudepunkter.

Vi startede med udviklingsplanen for Ikast midtby og derefter kører vi et lignende forløb for Brande midtby, som vi afslutte med en udviklingsplan i foråret 2020.

Aktuelle byudviklingsprojekter

I de kommende år vil vi også arbejde videre med andre byudviklingsprojekter i Ikast og Brande. Selv om projekterne er placeret uden for midtbyerne, vil de blive væsentlige knudepunkter, som skaber mere aktivitet og liv i byerne og dermed får betydning for udviklingen af midtbyerne. Herunder kan du se nogle af de byudviklingsprojekter, som vi forventer, vil bidrage til mere liv i bymidterne.

Hjertet i Ikast

I den vestlige ende af Ikast blev multihuset Hjertet indviet den 8. september 2018. Hjertet er et smukt samlingssted for hele byen og for folk i alle aldre og blevet til i et samarbejde mellem kommune, borgere og virksomheder.

Multihuset lægger lokaler til bl.a. socialøkonomiske virksomheder, foreninger, skatere og den internationale skole ISIB samt Ikast-Brande Kommunes ungerådgivning, ‘Unge & Uddannelse’. Huset rummer også mødelokaler og en mindre café. På arealet vest for Hjertet er den socialøkonomiske virksomhed Gartneriet Garland flyttet ind. Her er også rekreative arealer til aktiviteter for hele områdets brugere.

Naturbydelen Brande Syd

Planlægningen for nye, store boligområder i den sydlige og vestlige udkant af Brande by har været undervejs længe.

Store klimaudfordringer i områderne har gjort det nødvendigt først at få styr på vandet - både det på overfladen, men også det, der presser sig på fra grundvandet. Med hjælp fra eksperter i klimahåndtering, har vi udarbejdet en ny strukturplan: ”Naturbydelen Brande Syd – Mellem By & Bakke”.

Der er tale om en langsigtet plan. Vi har ønsket en plan som både anerkender Brandes behov for attraktive, naturnære boligområder, men som også viser et aktivt hensyn til naturen i området. Sidst, men ikke mindst har det været afgørende at finde en robust løsning på, hvordan vi håndterer udfordringerne med vandet.

Strukturplanen forsøger at bruge vandet rekreativt til at skabe en spændende, ny bydel. Fem store boligområder er placeret, så de tager hensyn til grundvand, naturværdier og biodiversitet. Byrådet kommer til at realisere planen ét skridt ad gangen i løbet af de kommende mange år. I løbet af 2020 blev der vedtaget en lokalplan for den første boligetape.

Artium - ny skole og kulturhus i Brande

Vi har nyligt vedtaget en lokalplan for en ny skole ved Centerparken i Brande. Skolen skal erstatte Præstelundskolen, som skal rives ned på grund af skimmelsvamp. Skolen bliver taget i brug fra august 2021.

Skolen bliver også et kulturhus - et multihus, som skal rumme bibliotek, borgerservice, lokalhistorisk arkiv, musikskole, ungdomsskole, tandpleje, sundhedspleje og heldagslegestue for dagplejen. Det bliver hele byens hus - et samlingspunkt, der tilfører Brande nye muligheder og forener læring, kultur, natur og bevægelse.

Den særlige, centrale placering midt i parken er helt unik. Projektet vil styrke det grønne frirum, så vi får et sted, hvor folk færdes på tværs af alder og aktiviteter ikke bare indenfor, men også udenfor.

Fortætning i bymidterne i Ikast og Brande

I de senere år har der været en stigende interesse for at opføre etageboliger i Ikast og Brande. Og man ønsker generelt at bygge højere end tidligere. Det er en tendens, vi ser i hele landet.

Vi har gennem flere år givet mulighed for en bygningsmæssig fortætning af midtbyen i Ikast, fordi vi ønsker centralt beliggende, attraktive boliger. Nye boliger i midtbyen kan bidrage til mere liv.

Der er allerede opført flere højhuse på op til 7-8 etager. Senest har vi godkendt planlægningen for et endnu højere boligbyggeri i Ikast, med mulighed for 10 etager.

Bygninger i sådanne højder vil alt andet lige påvirke den visuelle oplevelse af midtbyen. Derfor har vi også besluttet, at vurdere på, hvor man fremover bedst placerer etagebyggeri i midtbyerne og i hvilket omfang.

Omdannelse af midtbyerne i de mellemstore byer

Vi har i de senere år arbejdet en del med omdannelse af midtbyerne i de mellemstore byer i kommunen, herunder Bording, Ejstrupholm og Nørre Snede.

Udviklingsplan for Ejstrupholm

I 2018 blev der afholdt en række dialogmøder og workshops i Ejstrupholm, som med borgernes hjælp mundede ud i en visions- og udviklingsplan med flere principper for tiltag. Tiltag der vil udvikle midtbyen i Ejstrupholm i en positiv retning, og skabe mere  sammenhæng og liv i byen.

Udviklingsplanen sætter retningen for, hvordan vi kan skabe en grønnere og mere attraktiv midtby.

Planen forbinder byen på langs og på tværs af det store centrale grønne område, og udnytter byens eksisterende kvaliteter. Planen sammentænker bymidten med det grønne område, åforløbet og Sløjfen i den nordvestlige del af byen.

Sløjfen er et projekt udviklet i et samarbejde mellem foreningslivet i Ejstrupholm og Midtjysk Efterskole. Projektet skal binde byen Ejstrupholm sammen om sundhed, motion og trivsel. Projektet nytænker Lystanlægget i midtbyen i et historisk, kulturelt, arkitektonisk og bevægelsesmæssigt perspektiv. Projektet rummer bl.a. multibane og klatrevæg.

Projektet er støttet af tilskudsmidler fra Grøn Ordning. Projektet er delvist realiseret.

Mere Liv og Nye Traditioner i Bording

Bording har været mønsterby i Realdanias kampagne: Stationsbyer i Forandring. Med støtte fra statens Områdefornyelse har vi skabt nye fysiske rammer, herunder grønne rammer om byfællesskabet. Da byen ikke længere har grundlaget for at kalde sig en handelsby, er der skabt en ny identitet som familievenlig pendlerby.

I forlængelse af områdefornyelsen, har Realdania og Ikast-Brande Kommune indgået et nyt samarbejde med Bordings borgere om forsøgsprojektet Mere Liv og Nye Traditioner. Projektet understøtter, at borgerne kan skabe nye sammenhænge, nye traditioner og nye ansvar.

Det skal ske i samarbejde med byens foreninger, interesseorganisationer og ildsjæle, som sammen skal udvikle aktiviteter, som kan udfolde sig i de nye byrum. Borgerne har oprettet en fællesskabsforening, som dels skal administrere støttemidlerne, dels projektudvikle med ansøgerne.

Arealbehov i de seks største byer

Boligbyggeriet og salget af boliggrunde steg i perioden 2017-2020. Der var derfor allerede inden COVID-19 dukkede op behov for udlæg af nye boligarealer i Ikast. Med udbruddet af pandemien vækstede boligmarkedet voldsomt, hvilket ligeledes afspejlede sig i salget af boliggrunde til både åben-lavt og tæt-lavt boligbyggeri. Ikke siden de gode år før finanskrisen har der været et lignende salg af kommunale boliggrunde, hvilket blandt andet afspejler sig i, at der i eksempelvis Nørre-Snede – hvor der ikke var et eneste salg i 2019 og blot et enkelt i både 2017 og 2018 – blev solgt fire grunde på få måneder. I Engesvang blev der solgt flere parcelhusgrunde i 2020 end i 2017, 2018 og 2019 tilsammen.

Det er svært at spå om udviklingen er midlertidig og derfor vil komme en kraftig afmatning på et tidspunkt, eller om det er en mere permanent tilstand for grundsalg. Ikast-Brande Kommune vil gerne være forberedt på, at grundsalget i den næste kommuneplanperiode bliver noget højere end i den forgangne og derfor udlægges der boligareal i Ikast, Brande, Engesvang og Nørre-Snede. I Bording og Ejstrupholm er vurderingen, at der er boligareal nok til de kommende 12 år.

Nye arealudlæg i Ikast
I Ikast udlægger vi i Kommuneplan 2021 tre nye arealer til boligformål:

• ca. 6,8 ha til et nyt boligområde vest for Ilskovvej ved bydelen Tulstrup, i den nordvestlige del af Ikast
• ca. 7,7 ha til et nyt boligområde i forbindelse med forlængelsen af O. Vestergaard Poulsens Allé
• ca. 18 ha til udvidelse af et uudnyttet boligområde ved Overgårdsvej.

Vi forventer at lokalplanlægge for de to første boligområder, så snart Ikast-Brande Kommuneplan er endeligt vedtaget.

Tre eksisterende rammer til boligformål tages enten ud af kommuneplanen eller reduceres. Rammeområde nr. 1.B2.7, der er på ca. 2 ha og ligger ved Edith Rodes Vej, ændrer anvendelse til rekreative formål, fordi arealet er blevet fredskov. Rammeområderne nr. 1.B1.26 og nr. 1.B1.36 ved Søndergårdsvej reduceres med henholdsvis ca. 2,3 ha og ca. 2,8 ha pga. udfordringer med støj fra erhverv og motorvej. Arealet, der tages ud af rammeområde nr. 1.B1.36, ændrer anvendelse til rekreative formål. 

To eksisterende erhvervsarealer ved hhv. Ikast Rideklub og Nygade får en ny anvendelse til henholdsvis rekreativt formål og teknisk anlæg. Erhvervsområdet i rammeområde nr. 1.E3.12, der løber langs motorvejen i den vestlige del af Ikast, bliver udvidet med ca. 5 ha mod vest.

I alt er der inddraget ca. 40,1 ha uplanlagt landzonejord til byformål (ca. 32,1 ha til boligområde og 5 ha til erhvervsområder). Der er i alt taget ca. 7,1 ha uudnyttet boligareal og ca. 8 ha uudnyttet erhvervsareal ud af kommuneplanen i Ikast. 

Nye arealudlæg i Brande 

I den netop overståede kommuneplanperiode vedtog Ikast-Brande Kommune en strukturplan for Naturbydelen Brande Syd. I forlængelse heraf er der i Kommuneplan 2021 udlagt et nyt boligområde på ca. 9 ha sydøst for Enkehøj og et boligområde ved Nordlundvej på ca. 16,4 ha. Rummeligheden til arealet ved Nordlundvej er fundet ved en omfordeling af boligareal i Brande, der er beskrevet i kommuneplantillæg nr. 34 til Ikast-Brande Kommuneplan 2017-2029. Det er vurderet, at der ikke er behov for yderligere arealudlæg til boliger i den kommende planperiode. 

Nord for Brande ved Frihedevej udlægges et areal på ca. 30 ha til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Området ligger tæt ved motorvejen, uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og med god afstand til nærmeste byområde. Der er ligeledes ingen naturinteresser inden for arealet. Der er allerede anlagt cykelsti fra Brande ud til området, ligesom der er busforbindelse.

Der er i alt inddraget ca. 55,4 ha uplanlagt landzonejord til byformål (ca. 25,4 ha til boligområde og ca. 30 ha til erhvervsområdet til virksomheder med særlige beliggenhedskrav) i Brande.

Ved Brande reducerer vi udlagte, rekreative områder i landzone med 74 ha. Det sker med baggrund i, at områderne både i dag og i fremtiden ikke er tiltænkt et rekreativt formål, men i stedet konkret anvendes til landbrugsformål. Samtidig udvider vi detailhandelsområdet ved Vestergårdsvej med 1,2 ha, på baggrund af detailhandelsredegørelsen for udvidelsen af området.

Nye arealudlæg i Engesvang
Ikast-Brande Kommune oplever en stor efterspørgsel på byggegrunde i Engesvang. Det drejer sig både om åben-lavt og tæt-lavt boligbyggeri. Af den årsag udvides rammeområde 3.B1.5 ved Kragelundvej med omtrent 2,2 ha mod nordvest.

Der inddrages derfor 2,2 ha uplanlagt landzonejord til byformål i Engesvang, alene til boligområde. 

Nye arealudlæg i Nørre Snede 
I Nørre-Snede udlægger vi et areal på ca. 6,5 ha ved Teglværksvej lige nord for omfartsvejen til et boligområde med fokus på bæredygtighed og med mulighed for bl.a. at etablere ”tiny houses”. Rammeområde nr. 18.B1.5 ved Kildevænget bliver reduceret med omtrent 1,7 ha. Arealet er omfattet af en fortidsmindebeskyttelseslinje og er derfor ikke egnet til boligformål. Arealet inddrages i stedet i rammeområde nr. 18.R1.1 som er et rekreativt område.

Der inddrages således 6,5 ha uplanlagt landzonejord til byformål i Nørre Snede, det hele til boligområde. Der er i alt udtaget ca. 1,7 ha uudnyttet boligareal af kommuneplanen. 

Bording og Ejstrupholm

Der foretages ingen ændringer i arealudlægget ved Bording og Ejstrupholm.

Erhvervsudviklingen

Ikast-Brande Kommune er en erhvervskommune. Erhvervsudvikling er en forudsætning for vækst både i forhold til beskæftigelse, bosætning og deraf afledte skatteindtægter.

Derfor ønsker vi at understøtte ”det, der virker” i samarbejdet mellem virksomheder og kommune. Der er fokus på de forhold, virksomhederne ser som de væsentligste grunde til, at Ikast-Brande Kommune fortsat kan være Danmarks erhvervskommune nr. 1.

En af de største udfordringer for virksomhederne og dermed erhvervsudviklingen i Ikast-Brande Kommune, er manglen på kvalificeret arbejdskraft. Virksomhederne kræver mere og mere uddannet og specialiseret arbejdskraft, men der er for få unge, som tager en erhvervsuddannelse. Derfor skal vi igangsætte tiltag, som sikrer, at flere unge tager en erhvervsuddannelse eller andre uddannelser, som matcher fremtidens arbejdsmarked.

Vi skal også sikre at nye virksomheder etableres i kommunen. Det kan ske via god understøttelse og vejledning af iværksættere, så de kan vokse sig større og bidrage til væksten og udviklingen i området.

Erhvervslivet i Ikast-Brande Kommune har det fortsat godt, hvilket blandt andet afspejler sig i de mange nye arbejdspladser, der er skabt gennem de seneste år. Der er nu ligeså mange arbejdspladser i kommunen, som der var før finanskrisen og antallet af arbejdspladser pr. 1000 indbyggere er stadig højt i forhold til de andre kommuner i Region Midtjylland og i hele landet.

Coronakrisen var en stor udfordring for det lokale erhvervsliv, men i dag er det hjulpet på vej af en generelt voksende økonomi. Samtidig har kommunens store, internationale virksomheder formået at fastholde og udvide deres positioner. Tekstilbranchen er stadig en vigtig sektor, ligesom energibranchen er det. Fødevareindustrien spiller ligeledes stadig en rolle, både direkte i landbruget, men også med produktion og udvikling.

Kommunen ønsker at fortsætte den stærke udvikling i erhvervslivet og noget tyder på, at vi gør noget rigtigt. Siden 2010 har vi vundet Dansk Industris pris for den mest erhvervsvenlige kommune 10 ud af 11 gange, hvor blandt andet den gode og tætte dialog mellem kommune og virksomheder får ros.

Det er dog ikke kun kommunens eksisterende virksomheder, der oplever vækst. Nye virksomheder har fået øjnene op for vores gode muligheder og har etableret sig i kommunen. I Pårup har det nye erhvervsområde pt. betydet tilflytning af to nye virksomheder til kommunen. Begge har bygget nyt i Pårup, hvor vores store, motorvejsnære erhvervsområde tydeligvis er attraktivt.

Udviklingen afspejler sig også i mængden af solgt erhvervsjord. I 2017 solgte kommunen 4,7 ha og i 2018 blev det til 7 ha. Det er en klar stigning siden 2014, hvor der blev solgt 2,5 ha. Der er solgt jord over hele kommunen, både i Brande, Ikast, Bording, Ejstrupholm og Pårup.

Der er allerede nu udlagt store arealer til erhvervsudvikling i kommunen, som vurderes stort set at være passende til de kommende 12 år. Vi udvider dog et erhvervsområde ved motorvejen i Ikast. Lige uden for Brande har der været behov for at udlægge et areal til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Derfor udlægges et areal på 30 ha til dette ved Frihedevej.

Der kan dog hurtigt ske ændringer i erhvervsudviklingen, som kræver tilpasninger eller nye arealudlæg.

Detailhandel

Detailhandlen i Danmark er udfordret. Mens nye forbrugsmønstre, e-handel og digitale markedspladser vinder frem, er butiksdøden ved at bide sig fast i mange danske handelsbyer. Det gælder også for byerne i Ikast-Brande Kommune.

Detailhandlens udfordringer smitter desværre også af på bymidterne og livet i byerne. Når butikkerne lukker, mister man den værdi, som detailhandlen tilfører byerne - særligt når det gælder arbejdspladser, byliv og bosætning.

Kommunens indsats skal invitere til mere samarbejde mellem erhvervet og andre relevante aktører lokalt, så vi sammen kan løfte indsatsen. Vores fokus er således især rettet mod lokalt samarbejde, god planlægning, fleksibilitet og vilje til at lykkes.

Landsbyer

Vores landsbyer skal være attraktive og livskraftige alternativer til de seks største byer i kommunen. Vi ser det som en fælles opgave, som vi skal løfte sammen med landsbyerne.

Landsbyerne har andre kvaliteter og giver andre muligheder end byerne. I landsbyerne er fællesskabet og det nære miljø væsentlige faktorer for borgernes trivsel. Her kommer man hinanden ved og man er god til selv at tage et ansvar for udviklingen. Landsbyerne er også et godt sted at slå sig ned for den selvstændige erhvervsdrivende håndværker, der her kan have en mindre virksomhed i forbindelse med boligen.

For at fastholde landsbyerne som attraktive bosætningssteder vil vi sikre, at der er mulighed for et varieret boligudbud, der tilgodeser både børnefamilier og ældre. Og vi vil gennem vores "Pulje til landsbyfornyelse" understøtte en forskønnelse af landsbyerne, så de ikke bliver præget af forfald. Det er væsentligt, at vi skaber de bedste rammer for landsbyernes udvikling. Derfor vil vi tilpasse landsbyafgrænsningerne og nye arealudlæg efter behov. Vi udlægger de centrale dele af landsbyerne til blandet bolig og erhverv. Det giver iværksættere og håndværkere gode muligheder for at etablere mindre erhverv, der kan foregå i harmoni med de nærliggende boliger.

Vi vurderer, at der ikke bliver det store behov for at udlægge nye arealer til udvikling i landsbyerne.

Den væsentligste forudsætning for at skabe en bæredygtig udvikling i landsbyerne er, at der er aktivitet. Det er ildsjælene og de aktive borgere, der skaber gode rammer for fællesskab og trivsel. Derfor vil vi gerne understøtte de aktive borgere og Landdistriktsrådet bedst muligt. Det gør vi bl.a. gennem vores grundtilskud til landsbyerne, gennem vores forsamlingshuspulje samt gennem LAG Ikast-Brande, hvor landsbyerne kan søge midler til projekter.

Landdistriktspolitik

Vi har i 2011 vedtaget en landdistriktspolitik, som tager udgangspunkt i bl.a. landsbyernes udviklingsplaner, udviklingsstrategien for LAG og vedtægterne for Landdistriktsrådet. Landdistriktspolitikken blev revideret i 2017, men tager stadig udgangspunkt i planen fra 2011. I landdistriktspolitikken opstiller vi en række indsatsområder:

• Bosætning og erhverv
• Infrastruktur/kollektiv trafik og trafiksikkerhed
• Kultur- og fritidsaktiviteter
• Natur og landskab
• Lokalt engagement, samarbejde og partnerskaber

Der vil snart blive taget hul på at revidere landdistriktspolitikken. Som optakt til dette arbejde har vi her i forslaget til Kommuneplan 2021 lavet mål og retningslinjer for strategisk planlægning for landsbyer.

Flere landsbyer klarer sig rigtig godt. Vi har velfungerende landsbysamfund med gode skoler, stærke fællesskaber og en positiv befolkningsudvikling. Det skal vi holde fast i. Der er dog også udfordringer, der helt naturligt opstår, når befolkningen bliver ældre, og når de unge flytter væk fra landsbyen for at studere og ikke vender tilbage igen. Derfor ønsker vi at planlægge strategisk for kommunens landsbyer. 

Du kan læse mere om den strategiske planlægning for landsbyerne her